Digt 1

Tryg sats
Når jeg ser på denne verden,
da forfærdes jeg så tit;
når jeg ser min egen færden,
er jeg ofte lige vidt.
Alting falder sammen for mig!
Hvem kan give mig en klippe?
Hvad kan holde i en verden,
hvor mit håb er ved at glippe?
Både himmel og jord skal forgå,
er der noget, som da vil bestå?
Ja, jeg satser, for Jesus har sagt mig det selv:
”Mine ord skal aldrig forgå!”
Når jeg læser i min bibel,
mærker jeg dit hjerteslag.
Far, med bøn er du fleksibel
- lytter både nat og dag.
Alting gav du mig i Jesus,
han har gjort, hvad der skal gøres.
Jeg må holde korset op, og
vise svaret, når der spørges!
Både himmel og jord skal forgå,
er der noget, som da vil bestå?
Ja, jeg satser, for Jesus har sagt mig det selv:
”Mine ord skal aldrig forgå!”
Når jeg falder og forsømmer,
vil du rejse mig igen.
Er der nogen, som fordømmer?
Ikke dig, du er min ven!
Alting står og falder mig dig,
Jesus, du som er min klippe.
Du vil holde hele vejen,
også når mit håb vil glippe.
Både himmel og jord skal forgå,
er der noget, som da vil bestå?
Ja, jeg satser, for Jesus har sagt mig det selv:
”Mine ord skal aldrig forgå!”