dine,mine børn

Hvad er det lige man gør når man ik føler en dyt for ens kærestes børn?
Nul kemi(kan både mor og børn se og mærke for jeg skjuler det ikke) og egentligt er de bare småirriterende..men det er en dejlig mor de har..:-)

De føler sikkert heller ikke noget for dig. Så det sker der jo ikke noget ved det. Men man skal da behandle børnene høfligt og hensynsfuldt. Ikke gå og skælde ud. Vi er vel høflige og dannede mennesker. 🙂

Jeg er ikke selv mor, kan ikke få nogen. Men var så heldig at møde en mand, der havde et par stykker på hhv. 5 og 10. Vi brugte et halvt års tid på at børnene og jeg kunne lære hinanden at kende før vi flyttede sammen. Det er to år siden nu og vi har det skønt. Jeg vidste dog, at børnenes og mit forhold var altafgørende for om det her nogen sinde skulle kunne lade sig gøre. Der er ikke noget vigtigere i en forældres liv, end at børnene har det godt og trives!! Heller ikke selv om I holder meget af hinanden...
Nu ved jeg jo ikke hvor gamle din kærestes børn er. Jeg tror det bliver sværere at komme ind i en familie jo ældre de er.
Du er nødt til at finde ud af hvad du vil. Enten er du nødt til at prøve meget intenst på at komme til at holde af dem - holde rigtig meget af dem - ellers er du nok nødt til at finde andre græsgange...
Glædelig Jul... 🙂

ikke ud..det lader jeg hende om..:-)
Hun syntes heller ikke altid om mine børn men dem bor vi jo så heller ik lige med så det er jo forskel at man skal finde mere tolerance når man bor under samme tag og det er her det svære opstår..

Ja, det er jo meget vanskeligt, når man bor sammen. Man kan jo heller ikke tvinge sig til at holde af andre. Man kan gøre et forsøg på at lære dem at kende og måske holde af dem, eller bare acceptere dem. Det er meget, meget vanskeligt.
Jeg kunne, som mor, måske bo sammen med en mand, som behandlede mine børn godt. Men kunne jeg mærke, det gik ud over mine børn ville jeg ikke.
Jeg ved ikke, hvad du skal gøre. Det afhænger af mange ting. Kender man ikke det hele til bunds tror jeg ikke nogen kan råde dig. Det kan aldrig blive andet end et "skud i tågen". I min familie har jeg set noget lignende. Derfor ved jeg, hvor svært det er og man kan heller ikke dømme. Måske skal du overveje om du har lyst til at blive.
Det kan jo være ødelæggende, på længere sigt, i hele jeres forhold.
Mine bedste ønsker.

Mine børn var 18 og 20 år. Det gik over al forventning. Men havde de været 8 og 10, så er jeg ikke så sikker på det var gået. Nej, det var det ikke. For min mand har slet ikke forstand på børn. Og jeg er en hønemor, mine børn var blevet beskyttet. 🙂

- hvad de synes om dig? 😃

Laver I noget sammen, eller er du bare flyttet ind?
Du lyder meget uengageret i de børn, og temmelig meget ligeglad. Virker som om de bare er der. Den holder ikke du! Find nogle nicher som du og hvert barn kan have sammen. Fordyb dig lidt i dem. Du kan jo ikke regne med at komme til at holde af nogen før du kender dem bedre end overfladisk. Du er den voksne...det er dit ansvar. Og som andre nævner, gider du ikke det, bør du nok finde et andet sted at bo.

Man kan ikke elske alle mennesker,og det gælder også børn.
Hvis deres mor acceptere det, hvad er så problemet?

Meget normalt, at man ikke føler det samme, for andres børn, som sine egne.
Men Ligefrem at vise, at du ikke føler for dem, er ikke nogen god ide, for det vil jo i sidste ende komme til at gå ud over dit forhold, til deres dejlige mor, for hun vil jo nok til hver en tid vælge sine børn frem for dig, og omvendt ville du vel også vælge dine børn frem for hende..
At du ikke føler noget, for hendes børn, er du jo ikke helt selv herre over, men du er nødt til, at acceptere dem, og for guds skyld, så må du ikke gøre forskel på dine og hendes børn, når de er i nærheden af hinanden.
Glædelig jul, til jer allesammem[l]

man kan gøre alt for sin elskedes børn
mens disse overhovedet ikke værdsætter dette
men derimod nyder
når deres far kritiserer sin nye kone,og meget gerne dennes børn
Kritikken af den nye kone, skal naturligvis helst siges i påhør af hendes egne børn.
Resultat
et barn bliver væk, et andet går som ventet fra hyggen, fordi det ikke er så hyggeligt at høre på kritik af deres mor.De 2 perfekte børn hygger naturligvis videre, nu med fornyet glæde, yes vi fik dem igen ned med nakken og fortalt hvor ulækre og dumme de er..skal man elske det, nej vel
Hvis de børn og ikke mindst deres far snart værdsætter denne nye væmmelige stedmor, så kan det være det er den forkerte stedmor de har, hvis hun evigt og altid skal vide hun er en nar,, før de er glade og igen har fået deres far
nogle børn er så snot forkælede at ikke engang almindelig respekt for den nye familie, er tilstede, andet end hvis hun lige tilfældigvis kan bruges i en eller anden sammenhæng.
Så fortsæt, prøv elske de børn
men accepter at nogen gange vil de ikke elskes og slet ikke af den nye papmor
de vil meget hellere ødelægge det nye forhold, så deres far igen bruger hele sit liv på servicere dem og deres mor, når det lige passer dem vel og mærke,
Resten af tiden har han naturligvis ikke ret til nogen kærlighed, han har jo deres mor og dem, at skulle stå til rådighed for.
kæmp for kærligheden men ikke for enhver pris.

Jeg kan ikke læse alt det du svare på i oplægget.
Der står ikke noget om at kritisere moren. Hvor kommer alt det fra❓Det er møgirriterende her på sol, at folk ikke bare svare på det som folk skriver om i stedet for at tro alt muligt, som der ikke står.
Nå men vil da gerne svare trådopretter, så hopper lige derhen..

du skal ikke elske hendes børn, det kan man ikke forlænge. Men du skal respektere dem og de skal respektere dig.
For at få mere samhørighed, så er det en god ide at spille spil og lege med dem alt efter deres alder. Fælles oplevelser skaber bånd også følelsesmæssige Du vil så også sikkert opleve dem som mindre irriterende. Alle børn er irriterende til tider også ens egne :-)
Når en kæreste har børn så har køber man hele pakken ellers gør man klog i ikke at købe pakken.
God vind..