Dårlig sædkvalitet

Min kæreste og jeg har nu igennem flere år prøvet på at få barn. Vi er begge midt i 30`erne og har job og hjem på plads. Så der måtte godt komme småfolk.

Vi har fået undersøgt, hvorfor vi ikke kan få børn og det viser sig, at min mands sædkvalitet er ekstrem ringe. Muligheden for børn er lig 0. For at være helt ærlig, overvejer jeg ret seriøst at droppe forholdet og få en skilsmisse. Min mand er helt knust.
Jeg føler mig rigtig dårlig tilpas, både ved tanken om at skulle være i et forhold uden børn, men også med visheden om, at min mand ikke kan gøre mig gravid!
Vi har snakket om adoption, men det har jeg det enorm dårligt med, når jeg nu selv kan få børn. Vi har også snakket kunstig befrugtning. Det har min mand det dårligt med. På mig virker det også lidt kunstigt at en fremmed skal være ”faderen” til vores barn.
Min mand er taget hjem til sine forældre her i påsken, mens jeg er gået i tænkeboks!

Lige nu hælder jeg mest til min beslutning om at ville skilles! Muligheden for at løbe ind i en steril mand to gange i træk, er vel ikke så stor?

selvfølgelig føle dig helt vildt kvindelig hvis du ikke kunne få børn, og din mand forlod dig for veninden som godt kunne. Hvis du synes at det ville være i orden, så er det da fint at du forlader din mand. Hvis du ville have det dårligt med at blive forladt fordi du ikke kan føde børn, så skulle du nok overvej at blive og vænne dig til tanken om en donor.

Helt ærlig.....Har du snakket med en læge !
Fordi din mands sædkvalitet er dårlig behøver dte jo ikke betyde at han ikke kan lave børn. Reagensglasmetoden giver de dejligste bønr der er jeres egne.
Her tages lidt "levende sæd" fra din mand, proppes ind i et af dine æg ...og vupti !
- et barn er på vej.
Gå lige ind og søg på reagensglas og læs lidt om det, tag en snak med din læge og bliv henvist til rette sygehus.
Der gives 3 gratis forsøg.
Min bror har i dag 2 dejlige unge rlavet på den måde, min veninde har lige født, min kollega er i 20 uge... Det kan altså godt lade sig gøre.
Tør øjnene og bare mas på ..
Held og lykke

Jeg skal jo kun forholde mig til mine egne problemer og ikke sådan en opdigtet situation som du beskriver.

Med den indstilling du har synes jeg slet ikke du skal bekymre dig om at få børn, de vil aldrig blive andet end et statussymbol for dig, præcis lige som det er nødvendigt for dig at have en mand der kan lave børn.
Og jeg kan love dig, at jeg ville ALDRIG putte noget ind i dig, ikke en gang en pind for enden af en lang stang.
Det er jo hverken mand eller børn du vil have, det er statussymboler, hop i havet.

Min mand er det man kalder steril

Når manden bliver over 30-35 daler sædkvaliteten, det er kendt for en hver.
Jeg synes det er fair, at du er tro mod dine egne drømme, selvom du virker ekstremt kynisk.
Jeg vil sige, hvis du beslutter dig for at gå fra din mand og bare VIL have børn, så find en yngre mand og sund mand (som nu mig f.eks. :D), hvor du har større sikkerhed for at sædkvaliteten er iorden.
Og frygt ej: jeg tror, vi er mange unge mænd, som tænder på modne kvinder! :D
Hilsen UngM

det kunne lige så godt være dig der var noget galt med. Hvordan ville du have det hvis ha forlod dig til fordel for en som kunne føde ham børn? Hvis du ville blive ked af det bliver han det sikkert også.

mocafe, du overser noget. Man skal ikke blive i et forhold bare af medfølelse for partneren. Jeg synes man er en vatnisse, hvis man sådan bare opgiver sine egne drømme MENS DE ER REALISTISKE, sådan helt opofre sig for et andet menneske, når der nu er så meget andet at vælge imellem derude!
Pernilles tankegang er helt fair. Temmelig kynisk, ja, men bestemt fair.

førend man får børn. Børn er dyre. Hvis du selv har børn, ved du det godt

men ikke min. Dette er et debatforum, og derfor har vi forskellige holdninger...

jeg synes da også det er synd for ham, men det hjælper jo ikke mig i min situation. Jeg vil også have noget ud af mit liv og ikke undvære børn. Jeg synes ikke, det er kynisk. Det er at være realistisk. Min mening.

Men som mocafe nævner, så er der flere meninger her. Og min mening er, at du er meget kynisk. Prøv at slå op i en ordbog og se, hvad ordet betyder.

du så, hvis du allerede har besluttet dig. Vil du bare have at vide hvor god og dygtig du er?? Tror at du så skal spørge andetsteds.

Jeg ved godt hvad kynisk betyder, men fakta er, at jeg ikke kan ændre på hans situation kun på min egen.

fordi jeg stadig ikke har taget min endegyldige beslutning. Han kommer hjem i morgen og forventer at få mit svar

Hej PernilleB
Glæder mig at høre, at det ikke er din endelige beslutning 🙂
Når han kommer hjem i morgen, så giv ham et KÆMPE KNUS [l] og sig at du v-i-r-k-e-l-i-g fortryder, det du sagde! Hav en RIGTIG god middag parat, gerne med rødvin og hele moletjavsen og overbevis både dig selv og ham på at I to nok skal klare det sammen og at I før har stået så mange ting igennem at I også kan klare dette. Og helt ærligt: mange adoptivbørn er SØDE og fortjener en rigtig god opvækst!
Synes I skal blive sammen og synes ikke du skal give op så let! Prøv at overvej andre løsninger på at få børn istedet 😃
Der må jo trods alt være en grund til, at I er blevet gift 😉
Bedste tanker fra Zandie
[f][f][f][f][f][f][f][f]

er hvad du skal have. han skal aldrig acceptere at være sammen med det næst- eller 3. bedste som du er. Han kan sikkert finde en der elsker ham for den han er og ikke for hvor mange børn han kan lave...

Dem kan du rende på 10 af. Der er fyldt med dem derude. Overvej den kunstige befrugtning en gang til.

Jeg har lige ringet til en veninde. Hun siger som dig. Jeg synes bare det er så hårdt. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre lige nu.Så mange tanker. Kender du nogen adoptivbørn, siden du skriver som du skriver?
Å ja, han er min drømmemand, men det er også min drøm at blive mor og få mange børn. Det har jeg villet, siden jeg var en lille pige.

Snakker du om sædkvalitet?

mange børn....så skulle i være kommet i gang noget før.

Det kan du måske have ret i, men det har ikke været aktuelt med børn, førend vi begge var færdige med vores uddannelser. Det er en lang historie. Det kommer sådan set ikke mit "dilemma" ved.

Hej PernilleB
Rart at høre, at der sker noget. Jeg er selv et adoptivbarn 😃 Mine forældre har heller ikke kunnet få børn, men har behandlet mig som deres helt egen 😃
Drømme kan hurtigt ændre sig, skriver bare fordi verden ikke altid er så statisk. Synes bestemt da også du skal blive ved din mand, hvis du er så glad for ham. Bare rolig, det løser sig nok alt sammen [f][f]
Hilsener fra Zandie [s][s]

Men uddannelse er ingen undskyldning for ikke at få børn. Men bare en bibemærkning: min egen storesøster nåede at få 3 børn mens hun uddannede sig til arkitekt! Nu er hun 33år og jeg har 3 små niecer på 7, 5 og 2år! :-) Og jeg har lige en yngre kollega, der lige er gået på barsel som 24årig. Så job og uddannelse er bare en dårlig undskyldning efter min mening.
Jeg tror bare du skal til at erkende at du ikke kan nå at få "mange" børn. 1-2 børn kan du måske godt nå, hvis du er heldig....Men man kan gå og leve i en drømmeverden og leve i fortiden om, hvad der var muligt den gang.
Tror bare det for dig drejer sig om at få det bedste ud af resten af livet og ikke binde dig op på drømme som du har haft "siden du var en lille pige". Om det så bliver med eller uden din mand, er det kun dig selv, der kan afgøre.
MEN: Gør, hvad der er bedst for DIG!

Men de 10 mænd med god sædkvalitet er på verdensplan! 😃
Ha' en god påskedag!

for det er mere end tydelig du ikke elsker ham.
Du skal bruge en avlstyr intet andet.
Så hent du papirene på nette om separation.
Hvis ikke han har dem i hånden når han kommer hjem, nu har han jo set dit sande ansigt.
Jeg kan ikke få min vilje, pga af dig, så du dur ikke😕
Stakels mand[:*(]

Det skulle ikke være umuligt at finde 10 på din vej, når det er 40% af mændene, der har problemet.
Det var så moderne en overgang at bede nye kærester komme med resultatet af en hivtest. Hvis du skal ud og finde en mand i din alder, så ville det være hensigtsmæssiget at bede om en sædprøve, inden du brænder for varm på.... hvis du kan brænde varm på noget som helst.

http://www.zoommagazine.dk/man/artikel/3263.html
http://www.b-a-b-y.dk/artikler/kortnyt/show.asp?ID=561

Som unlog vil jeg også anbefale en god avlstyr. Jeg er selv en af slagsen - en af de bedste i al beskedenhed. Knuzzz [l][l]

Noget kunne tyde på, hun gør ham en tjeneste, ved at forlange skilsmisse. Så ville han jo reelt have en mulighed for at få børn. Hvis det er noget han egentlig vil.
Han får endda flere muligheder. Han kan gifte sig til flere end hun kan nå at få. Han kan adoptere eller😃 han kan finde en kvinde, der elsker ham for hvem han er, hvad der vel er det vigtigste. 😃

I er jo allerede blevet for gamle til at starte op. Havde det været nummer tre-fire stykker eller en efternøler, så måske, ja. Men den første når begge forældre er midt i 30´erne - de er for sent. [f]

det med uddannelse/børn eller hvornår man skal have dem.
Jeg synes godt med min alder at jeg kan nå at få 3-4 børn. Det er vel i bund og grund et spørgsmål om at komme igang med at blive gravid, men jeg mangler en mand der kan gøre arbejdet.

Var der ikke nogen af dem, der kunne få børn? Har du søskende?

Jeg håber også det løser sig. Det er et grimt dilemma at være i.

Jeg syns det er for sent først at begynde at få børn nu når I er midt i 30erne??
Ved ikke med jer, men jeg syns det vil være underligt at kunne holde 50års fødselsdag når barnet skal konfirmeres!!
Synes bare du skal nyde din mand, jeg syns det vil være synd for børnene at få gamle forældre....bare min mening...

Min storesøster var 33 førend hun fik sin første. To år efter fik hun tvillinger og nu har hun lige fået en mere.Hun er 41 i dag og kan da sagtens nå et par stykker mere, hvis hun vil.

Du indrømmer jo direkte, at du først og fremmest søger en avlstyr. Så stå dog ved det, for pokker! :)

Nu må du styre dig!!
Jeg syns det er forkasteligt overhovedet at tænke på at få børn, når man er over 40!! Man skal altid tænke på børnene før sig selv!! Syns det er et tegn på en tankegang, hvor man tænker på sig selv før man tænker på sine nærmeste og børnene!
[:*(]

hvor er du dog egoistisk. Tænk at komme i skole første dag, og de andre spørger: hvorfor har du taget din mormor med......føj

Hej igen 🙂
Det var min mor, der var "barnløs" (eller hvad det nu hedder) 🙂 Min far kunne vidst godt, men nu kender jeg dem godt nok til at det aldrig ville have været en grund for ham at gå fra hende...der er bare 1000 andre ting, der binder dem sammen...f.eks. venskab & kærlighed [l] Men også masser af humor, varme hjerter, optimisme og lune 😃 🙂
Jeg tror godt I kan opnå det samme...hvis det viser sig, at jeg ikke selv kan få børn, så vil jeg også adoptere er jeg helt sikker på 🙂
Bare rolig, det skal nok gå [f]

Der er da masser af kvinder i 40`erne, der får børn! Er du ikke lidt sippet?

jeg mener at det er egoistisk og noget svineri at få børn langt op i 40erne.

...og prøv evt. at anskue verdenen fra en anden side end din egen!
Jeg syns det er børns ret ikke at have gamle forældre, samtidig er det da en fordel hvis børnene har friske bedsteforældre, mens de er små....kunne komme med mange andre grunde til, hvorfor jeg synes at blive forælder over 40 er dybt uansvarligt og egoistisk.
Prøv at anskue verdenen fra dit kommende barns- og ikke kun din egen side....

det er sjældent at jeg er rendt på et mere egoistisk kvindemenneske. Det kan da være at hun gør manden en tjeneste ved at smutte.....Håber at der ikke er nogen der falder i hendes fælde.

- vil bare lige sige at jeg mistede min mor som 16-årig, da var hun på vej til 53.
Har altid hadet at have gamle forældre, da de er sååå ude af takt med hvad der er oppe i tiden.!!!
Men det var endnu værre at miste sin mor i teenage årene, hvor man har allermest brug for råd og vejledning.

at du skulle miste din mor i en så tidlig alder. Din mor døde også al, al for tidligt. I burde have haft mange gode år sammen endnu.

din mand ville du ikke være i tvivl,
så mit råd er gør ham en tjeneste at gå og find en for dig rigtig mand, og lad så ham du har finde en der elsker ham, uden skelnen til hans sæds kvalitet. men måske manden no matter what

elsker du inderst inde manden, så giv ham og dig tid,
og vælg så måske satse på han sammen med dig laver et barn, som er jeres uanset hvor hvad kommer fra,, men tror dog mit første råd er mest relevant, når du overhovedet tænker droppe ham pga det, så tror jeg ved gud ikke du elsker ham...
God påske

Jamen du er jo ikke forelsket i din mand, du har ham ikke af kærlighed, du har ham af praktiske grunde, for at få børn, en avlstyr.
Og når du får børn vil det heller ikke være kærlighed, det vil være for at opfylde et eller andet normsæt du render rundt med i dit hoved.
Du beviser det selv med alt det du skriver her, ud med manden han kan ikke det jeg ønsker, og så såre børnene ikke lige lever op til dine forventninger, ja så ryger de vel også ud.
Og ved du hvad, du kan slet ikke undgå konflikter med dine børn, og dine konflikter vil ikke komme til at stå mellem dine og børnenes ønsker, men mellem dine egne valg, for du skal nemlig hele tiden tage stilling til hvad der er rigtigt i forhold til omgivelserne og din status ud adtil, og dine beslutninger vil falde ud til omgivelsernes normafgrænsningers fordel, på bekostning af dine børn.
Du er i trediverne, når dine børn skal konfirmeres vil du nærme dig 50, kære ven, jeg er 55 og bedstefar, tænk lige over det, du vil være en oldsag i børnenes øjne.

Det kan jeg da godt have min tvivl om!
Hvis du gør, så finder I sammen en løsning.
Men det lyder lidt som om DIN status har fået et hak. Hvordan tror du din mand har det.
Hvis du elsker ham, så disker du op med en førsteklasses middag og så får I talt mulighederne for et alternativ igennem.
Det lyder lidt som en brug og smid væk holdning, du lægger for dagen.

Hej PernilleB
Har lige læst hele tråden og kan forstå, at din mand kommer hjem idag og du har besluttet dig for enten det ene eller det andet. Hvad er du så nået frem til?
Kan jo ikke lade være med at være lidt interesseret, da jeg selv er i samme aldersgruppe, men har dog ikke fået tjekket kvaliteten. Håber da ikke min bedre halvdel går i samme tanker...!
Tanker fra
/A Man 72

et modbydeligt svar fra mocafe.
Mocafe er solens mest inskrenkede debattør.

I medgang og modgang, have you forgot that? 😕
Ville din mand, have forladt dig, hvis du var steril? Ville han havde forladt dig, når du i forvejen lå ned? Nej det ville han næppe.
Og nej, oddsne for at møde en ny mand som også er steril er ikke stor, men hvad med kærlighed, spiller det ingen rolle?
Først skal du møde en ny, finde udaf om du elsker ham, så flytte sammen og bygge et hjem og trygge rammer op, lære hinanden og hverdagen med hinanden og kende, og så snakke børn.
Hvis du i forvejen er i midten af 30'erne, så kan du snilt blive 40 før der sker noget på den front.
Udover det, så kan de jo vise sig når du er flyttet sammen med den nye at det ikke fungere optimalt imellem jer, vil du så trække projekt barn i land, eller fuldføre det med risiko for at dit kommende barn står uden en far og du uden en mand til at dele oplevelserne omkring barnet med?
Hvad nu hvis du lader dig skille, møder en ny mand, som i forvejen har børn med sin x, vil du kunne leve med det, vil du kunne leve med at du vil være nummer 2 han har set føde, at han har børn i forvejen som kommer før dig, og at han skal kunne snakke med sin x omkring de børn? For du skal tænke på at de fleste jævnaldrende mænd på din alder nok har et par børn i forvejen fra tidligere?
Forestil dig at du møder ny mand, og du lægger en masse tid i jeres forhold, og så viser det sig at han ikke vil have børn, vil du så også bare skrotte ham?
Vil du virkelig ofre det du har, uden at vide hvad du kan få? 😕
Har du ydermere tænkt over hvad der skal ske din mand når du har forladt ham? Så kan han side der og tænke tilbage på alle de år han har brugt på at bygge tryghed op om dig, og at fordi hans sædkvalitet ikke stemte overens med din frugtbarhed så skred du.

Hvordan du overhovedet kan tillade dig at have disse tanker, ja det går over min forstand.
Du reagerer jo som en 13årig teenagetøs, der ikke må få sit sidst nye modetøj.
Hallo, vågn lige lidt op - det er vel forhåbentlig kærlighed det drejer sig om her?
Eller er din mand blot endnu en "accessory" i dine øvrige materielle goder?

eller en redaktør på et dameblad der mangler et emne til klummen?
I så fald har du da i det mindste en vis berettigelse. Og du har fået en masse folk med på gyngen, både støtter og det modsatte.
Hvad endte det så med? Middag for 2, seperationspapirer eller i byen og finde en tyr der kan løse dit problem?
Tror for øvrigt ikke aldersforskellen bliver det største problem hvis du nogenside bliver mor....det bliver vist mere om du er klar til at lade din verden styre 24x7 af et lille menneske?
Verden venter spændt...

Måske er det bedst for din mand hvis du går fra ham nu. Så har han nemlig chancen for at møde en dejlig kvinde som ikke er så skruk at hun hellere vil forlade én hun påstår at elske, end at finde en alternativ løsning til det at få børn.
I har snakket om adoption og det vil du ikke, selvom det ellers ville løse problemet for jer og være en ufattelig gave for det barn i måtte modtage. Jeg forstår simpelthen ikke at du hellere vil gå igennem en skilsmisse, forsøge at finde én at blive gravid med (det er jo ikke sikkert det lykkes) og så måske blive mor i en alder af nogen-og-fyrre - hvis det altså lykkes. Hvis du er midt i 30´erne er der faktisk ved at være sidste salgsdato på dine æg, så selvom du finder en mand med god sædkvalitet er det slet ikke sikkert at du bliver gravid. Rent biologisk er du nemlig ved at være "over the hill" når det handler om fertilitet!
Og jo, det er faktisk meget muligt at løbe ind i to mænd med dårlig sædkvalitet. Danske mænds sædkvalitet er blandt de dårligste i verden og antallet af par i fertilitetsbehandling vokser hvert år, så det kan sagtens ske. Sammen med din forplantningsmæssigt fremskredne alder kan det godt have rigtig lange udsigter, når du også lige skal igennem skilsmisse og finde en ny, inden projektet kan gå igang.
Du synes sikkert at jeg er en kælling med det jeg skriver, men jeg synes sgu også du er egoistisk. Hvis det er så vigtigt at få børn, så burde du da også kunne elske et adoptivbarn som ikke har andre muligheder end jer. Det at du hellere vil forlade din partner for at få børn får mig ærlig talt til at tvivle på at du overhovedet holder af ham, for hvis du gjorde det ville du nok forsøge at finde en anden løsning.
Personligt går jeg ind for kunstig befrugtning, også af enlige, men som udgangspunkt synes jeg det er rent vanvid at bryde ud af et kærligt forhold for at få børn med en anden eller måske i et sidste desperat forsøg, at få dem alene via befrugtning. Det er der efterhånden mange kvinder som ser sig nødsaget til og det synes jeg virkelig ikke er optimalt, hvis man har haft alternativer.
Tænk dig rigtig godt om; er du parat til at få børn med en mand der er viril men aldrig bliver en god partner, er du parat til at "tage hvad du kan få" for at få en mand der kan gøre dig gravid, og har du tænkt udover det at få børn? Hvad med samhørighed, fællesskab, kærlighed, venskab og respekt???

Ja, som overskriften siger.. bliv skilt... Du har tydeligvis kun din mand fordi du skal bruge en sæddonor... Han må virkelig ligenu føle sig totalt ubrugelig og u-elsket... Hvis min mand ville i tænkeboks fordi det blev konstateret at jeg ikke kunne give ham børn, ja så skred jeg sq godt nok... Hold op, hvor er du et egoistisk og u-kærligt menneske.. Giv slip på din mand og find en med ordentlig sæd i posen.. Så kan du komme til at sidde alene med alle dine børn, for en mand kommer du ikke til at have... Føj, og undskyld, men det var SÅ ubehageligt at læse dit indlæg.

Zink er godt for sædkvaliteten, kan købe dem i tbl form. Han kan også prøve kanonkuren, en kur med en masse forskellige vitaminer, kan købe det i en helsekost foretning. Har læst at flere er blevet hjulpet af kuren. I kunne også henvende jer til en fertilites klinik, der kan de også hjælpe jer. Vi har selv fået hjælp på sådan en klinik til at få vores søn. Held og lykke 🙂

man må vælge hvis man kan
og man kan da godt blive ked af at såre andre,
Men når man sidder med et lille nyfødt barn i armene
så ved man at man har truffet det rigtige valg
er man tvunget til at vælge mellem Liv og sterilitet
er det da logisk at liv kommer først af alt.

For tilsyneladende elsker du ikke din mand, og så er forholdet jo dømt til at mislykkes, uanset om der er børn eller ej.

men Nøgternt
Man skylder sin æt, nyt liv for det liv man har fået af sine forfædre.
Den der kræver goldhed af sin partner fordi han eller hun ikke selv er i stand til at skabe liv, elsker ikke, men vil hævne sig på den der kan,
det er perverst og sygt,
og Pernille har ret i at ville skilles mens hun stadig kan få børn.

Vand ned af bakke
Og en kvinde der vil befrugtes,
kan intet standse.

Hverken adoptere eller have kunstig befrugtning.
Skulle i ikke lige læse hvad der er skrevet
før i begynder at tage stilling til et så vigtigt emne?
Det er jo der hele problemet ligger,
ellers var det jo let bare at få kunstig befrugtning,
for hvem vil have en mand som ikke bryder sig om ens børn?

nu har du jo fået bunker af svar,
og jeg håber at du kan bruge nogen af dem til noget
selv om der er mange der ikke lader til at have forstået problemet.
når du har noget nyt i sagen så lad os det vide her på solen.
Venlig hilsen Nexus x.

hehe, det er der sgu noget om...det fandme uhygligt ;-p

Hvis du på grund af at I ikke kan få børn sammen overvejer skilsmisse burde I nok ikke have været gift i første omgang for så har I jo bygget jeres forhold på noget forkert hvis et sådan lille problem kan give anledning til det.
Hvorfor er unge mennesker dog så utrolig skødesløse med sig selv? Det var man end ikke i hippietiden

Du skulle læse lidt nærmere. Hun skriver klart og tydeligt at hun ikke har det godt med at adoptere når nu hun kan få sine egne børn. Han vil ikke kunstig befrugtning. Det syntes jeg så også er lidt mærkeligt, hvis han kan adoptere et barn der slet ikke er deres, hvorfor kan han så ikke kunstig befrugtning. Det må være tanken om at det ikke er hans, men det er hendes, eller hvad?

Hej!
Kender din situation. Har selv været der, og ved hvor ondt det gør at skulle overveje sin fremtid sammen med ham man har valgt, fordi det viser sig at være problematisk at få et barn. Vil dog sige til dig, at ca. 1/5 danske mænd har så dårlig sædkvalitet at de skal have hjælp til reproduktion, og at hver 2. danske mand har en sædkvalitet der ligger under gennemsnittet. Jeres situation er derfor langt fra enestående, og jeg synes ikke, at I skal opgive håbet, selvom det er en voldsom krise for et parforhold, når børnene ikke kommer dumpende nærmest af sig selv. Når du skriver, at din mands chance for at gøre dig gravid er lig nul, er det så øko-metoden du snakker om? Rent fertilitetsbehandlings-mæssigt regnes de tilfælde, hvor manden er bærer af årsagen nemlig for at være dem, der er lettest at afhjælpe.
Hvis ikke det kan lade sig gøre med din mands sæd, så ville jeg vælge en donor, forudsat din mand er med på det. Du har vel valgt ham i sin tid, fordi du bl.a. tænkte at han ville blive en god far, og det har intet med sædceller at gøre. Dit barns far er jo ham der står op kl 2 om natten og trøster, pusler, skifter ble etc.
Håber I finder hinanden igen.

Min kone og jeg har også meget længe forsøgt at få os et barn, men det lykkedes desværre heller ikke rigtig for os.
Men tanken om at skulle gå fra hinanden pga. man ikke kan få børn synes jeg virkelig er et svaghedstegn på jeres kærlighed til hinanden! Jeg synes det ville være meget synd for jeres barn hvis I alligevel ikke tager jeres forhold til hinanden mere alvorlig end I gør.
I har længe stået sammen om jeres forsøg på at få et barn. Det er desværre ikke lykkedes. Men det I har været sammen om det må på en eller anden måde have knyttet jer tættere på hinanden.
Jeg håber virkelig ikke at du gør alvor af din beslutning om at lade dig skille. Det er virkelig at stikke halen imellem benene.
Prøv at bevar et fornuftigt syn på det at I gerne vil have et barn. Der skal jo kun en sædcelle til. I skal ikke blive helt fortabte selvom I er på vej mod de 40.
Kæmp for hinanden og elsk hinanden!
Mange hilsner,
Frederik