Afhængig af medlidenhed & opmærksomhed

Jeg skriver, fordi jeg er afhængig af medlidenhed og opmærksomhed, og dette i en sådan grad at det kan virke helt sygeligt. Jeg går på HHX-gymnasium, og har praktisk talt ingen venner der, fordi jeg er meget stille osv. Jeg er homoseksuel, af hankøn, 18 år.
Da jeg var mindre chattede jeg meget online, og bildte folk ind at jeg havde det så skidt så skidt, at jeg blev vanrøgtet derhjemme osv. for at få folks medlidenhed. Det gjorde mig super lykkelig, for det virkede. Det var virkelig den bedste tid i mit liv. Alt jeg tænkte på var at chatte om mit fiktive liv.
I dag chatter jeg ikke sådan mere, men jeg søger stadig denne medlidenhed og opmærksomhed. F.eks. har jeg skrevet på væggene nede på min skole; Andreas er en fucking taber osv. osv. bare for at få folk til at snakke og være bekymrede for mig. Jeg overvejer at hænge sedler op med endnu grimmere ting bare for at få startet nogle rygter om mig selv. Jeg vil bare have at folk taler om mig og er bekymrede, det gør mig lykkelig.
Er jeg afhængig eller hvad dælen er det lige der sker i min hjerne? Kom endelig med jeres tanker, eller egne erfaringer, for indtil videre har det ikke lykkedes mig at finde nogen der beskriver en lignende situation. Jeg vil bare have at folk er bekymrede, det er essensen.

Tror det ikke,at det behøver andre!de er egentlig mest i vejen......medmindre de tilfredsstiller en..........
[f] http://www.youtube.com/watch?v=pivPOLUN2ew [f]
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1998117/i-gjorde-os-til-narcissister/
New-age'ens forbandelse..
http://www.etik.dk/laeserdebat/traad/161831
Der er mangel på både medlidenhed,og opmærksomhed i samfundet generalt idag(specielt der hvor behovene er størst)og det er nok derfor vi ser folk ty til de extremer de gør for,at få den,og slå gennem den kølige samfundsånd...
Det fører til mange former for selvskadende adærd blandt unge:Cutting,Villighed til,at lade sig udnytte til ubehagelige ting,Spiseforstyrrelser,Mobning..Depressioner..
http://www.youtube.com/watch?v=vekBLbmDMvA
Verden udfra den rent kropslige selvsforståelse ❓
http://cyberhus.dk/Livsfortaellinger/jeg-hader-livet-endten-vil-jeg-tabe-mig-ellers-vil-jeg-bare-d%C3%B8
"jeg VED at min mor elsker min lillebror (13år) meget mere end hun elsker mig!
jeg for skylden hvis han gør noget forkert og når jeg gør ting for at gøre hende glad... f.eks. ryder op, dækker bord, laver mad, køber ind... osv.... Så flipper hun bare på mig og råber af mig, uden jeg selv ved hvorfor. her for ik så lang tid siden råbte hun af mig og sagde "er du klar over hvor meget jeg tager mig sammen for ikke at SLÅ DIG også bare lade dig være her alene!?".... Der brød jeg fuldstændig sammen, og blev helt 100% sikker på at hun ikke elsker mig.... jeg kan ikke klare livet mere, hvis der ikke er nogen der vil hjælpe mig.
min mor har nogengange bare ignoreret mig, og ladet som om jeg ikke findes... det er forfærdeligt at blive overset af sin egen mor!"

(Måske moren har det dårligt fordi hun tænker hendes datter synes hun er ulækker,ikke forstår noget,og er fed)
..........................Sorry! [:X]

Jeg skriver, fordi jeg er afhængig af medlidenhed og opmærksomhed, og dette i en sådan grad at det kan virke helt sygeligt. Jeg går på HHX-gymnasium, og har praktisk talt ingen venner der, fordi jeg er meget stille osv. Jeg er homoseksuel, af hankøn, 18 år.
Da jeg var mindre chattede jeg meget online, og bildte folk ind at jeg havde det så skidt så skidt, at jeg blev vanrøgtet derhjemme osv. for at få folks medlidenhed. Det gjorde mig super lykkelig, for det virkede. Det var virkelig den bedste tid i mit liv. Alt jeg tænkte på var at chatte om mit fiktive liv.
I dag chatter jeg ikke sådan mere, men jeg søger stadig denne medlidenhed og opmærksomhed. F.eks. har jeg skrevet på væggene nede på min skole; Andreas er en fucking taber osv. osv. bare for at få folk til at snakke og være bekymrede for mig. Jeg overvejer at hænge sedler op med endnu grimmere ting bare for at få startet nogle rygter om mig selv. Jeg vil bare have at folk taler om mig og er bekymrede, det gør mig lykkelig.
Er jeg afhængig eller hvad dælen er det lige der sker i min hjerne? Kom endelig med jeres tanker, eller egne erfaringer, for indtil videre har det ikke lykkedes mig at finde nogen der beskriver en lignende situation. Jeg vil bare have at folk er bekymrede, det er essensen.

Du er ikke mærkelig!du savner bare,at blive holdt af...... [l]

Først skal du ignorere konspirationsteorierne der af ubegribelige grunde nu bliver postet i din tråd.
For det andet vil jeg anbefale dig at gå til psykolog. Umiddelbart ville mit gæt være at du gerne vil have opmærksomheden fordi du gerne ville være mere ekstrovert end du er, men det er slet ikke mit felt.
For at få nogen der ved hvad de snakker om ville jeg anbefale at tage et par timer hos en psykolog.