Dødens fabrik
Nogle mener at Mittelwerke var verdens største underjordiske fabrik. Den lå i Harzen cirka 260 kilometer sydvest for Berlin og omfattede et 20 kilometer langt system af tunneler og store haller udgravet ved foden af en bakke. Fra 1943 til 1945 arbejdede i tusindvis af koncentrationslejrfanger som slavearbejdere i disse korridorer. De blev under frygtelige forhold tvunget til at lave våben for nazistyret.
Men det var ikke nogle helt almindelige våben fangerne var med til at lave. Fabrikken producerede raketvåben der blev kendt som V1 og V2. Fra Mittelwerke blev de transporteret til affyringsramper hovedsagelig i Frankrig og Holland. De ubemandede raketter blev affyret mod mål i Belgien, Storbritannien og Frankrig, hvor de detonerede når de ramte jorden. Nazisterne havde endda planer om at udvikle en raket så kraftig at den kunne flyve en bombe over Atlanterhavet til New York. Da Anden Verdenskrig sluttede, havde i hundredvis af V1- og V2-raketter ramt europæiske byer. Men de udgjorde kun en brøkdel af de raketter som nazisterne havde produceret og planlagt at bruge mod sine fjender. Ingen af V1- og V2-raketterne nåede nogen sinde New York.
Efter krigen forlod i snesevis af tyske forskere og teknikere som havde stået bag V1- og V2-raketterne, Tyskland. De tog deres ekspertise inden for raketvidenskab med sig og gjorde brug af den der hvor de kom hen. En af disse raketforskere var Wernher von Braun. Han flyttede til USA, hvor han var med til at udvikle Saturn-raketten der sendte det første menneske til månen.
Uden for den underjordiske fabrik, Mittelwerke, står der et monument til minde om de 60.000 fanger i den tilhørende koncentrationslejr. Mange af fangerne ikke alene arbejdede i de kolde, fugtige gange, de boede også i dem. Det er derfor ikke overraskende at der ifølge nogle skøn omkom op mod 20.000 fanger her. Besøgende kan få en rundvisning i de underjordiske gange, hvor gulvene stadig flyder med raketdele der blev efterladt her for mere end 60 år siden. Bladet After the Battle siger om Mittelwerke-raketterne: „V1 og V2 er de eneste våben der kostede flere menneskeliv ved produktionen end ved brugen af dem.“
Men det var ikke nogle helt almindelige våben fangerne var med til at lave. Fabrikken producerede raketvåben der blev kendt som V1 og V2. Fra Mittelwerke blev de transporteret til affyringsramper hovedsagelig i Frankrig og Holland. De ubemandede raketter blev affyret mod mål i Belgien, Storbritannien og Frankrig, hvor de detonerede når de ramte jorden. Nazisterne havde endda planer om at udvikle en raket så kraftig at den kunne flyve en bombe over Atlanterhavet til New York. Da Anden Verdenskrig sluttede, havde i hundredvis af V1- og V2-raketter ramt europæiske byer. Men de udgjorde kun en brøkdel af de raketter som nazisterne havde produceret og planlagt at bruge mod sine fjender. Ingen af V1- og V2-raketterne nåede nogen sinde New York.
Efter krigen forlod i snesevis af tyske forskere og teknikere som havde stået bag V1- og V2-raketterne, Tyskland. De tog deres ekspertise inden for raketvidenskab med sig og gjorde brug af den der hvor de kom hen. En af disse raketforskere var Wernher von Braun. Han flyttede til USA, hvor han var med til at udvikle Saturn-raketten der sendte det første menneske til månen.
Uden for den underjordiske fabrik, Mittelwerke, står der et monument til minde om de 60.000 fanger i den tilhørende koncentrationslejr. Mange af fangerne ikke alene arbejdede i de kolde, fugtige gange, de boede også i dem. Det er derfor ikke overraskende at der ifølge nogle skøn omkom op mod 20.000 fanger her. Besøgende kan få en rundvisning i de underjordiske gange, hvor gulvene stadig flyder med raketdele der blev efterladt her for mere end 60 år siden. Bladet After the Battle siger om Mittelwerke-raketterne: „V1 og V2 er de eneste våben der kostede flere menneskeliv ved produktionen end ved brugen af dem.“