Dømt til at være ensom??

Hej Gitte..
Vidste ikke lige hvor jeg skulle skrive henne, så prøver her hos dig..
Jeg er en 21 årig pige, bor for mig selv og synes jeg bliver mere og mere ensom....
Min første rigtige kæreste gik fra mig for 3 år siden, alle mine "venner" er flyttet til storbyerne og virker ikke spor interesseret i at holde kontakten med mig, min såkaldte bedste ven igennem hele mine teenager år har så mange andre venner at han glemmer mig og jeg ser ham, hvis jeg er heldig, 2 gange om året... Min bedste veninde, som jeg har kendt siden jeg blev født ser jeg heller ikke mere, og sidste gang hun kom forbi sagde hun noget der virkelig gjorde ondt, hun sagde "jeg skriver hvis jeg keder mig en anden dag" og så tænkte jeg, NÅ! kan jeg kun bruges når du keder dig....
For at blive ved det med venner, så har jeg altid haft utrolig svært ved at finde venner, og jeg aner ikke hvorfor jeg ikke kan gøre indtryk på mennesker, så de har lyst til at se mig mere end bare i skolen eller når de har brug for hjælp til noget, eller keder sig.... førhen har jeg altid være en meget stille pige og sagde ikke meget, og har tit tænkt at jeg nok er for kedelig til de mennesker der skulle være mine "venner", jeg har aldrig været sådan en der er glad for opmærksomhed, i folkeskolen kunne jeg begynde at græde når jeg skulle stå foran klassen og fremlægge noget, selvom vi kun var 9 mennesker....
Noget af det har dog ændret sig, jeg tør godt sige min mening i mindre forsamlinger nu, og siger også gerne hvad jeg mener om det folk fortæller mig, men er stadig ikke glad for opmærksomhed når den er 100% på mig .. Men efter jeg var færdig med 9 klasse begyndte jeg på uddannelse, og den første uddannelse gik rigtig godt, jeg følte jeg fik mange venner, men da jeg var færdig skulle jeg flytte (ikke særlig langt væk) for at videre uddanne mig, og så faldte alle vennerne fra igen, de kom kun hvis jeg holdte fest og kun hvis de måtte tage en ven med, en droppede mig endda fordi hun mente at jeg var for negativ, og vi havde en kæmpe diskution ...
Så begyndte jeg på min drømme uddannelse og følte igen at jeg fik nogle gode venner, der var to piger i klassen som jeg var sammen med om ALT, vi var uadskillelige og har aldrig mødt så dejlige piger før, de ku lide min personlighed og vi kunne snakke om ALT, vi trænede sammen 3 gange om ugen efter skole og gik tit ud og spiste sammen, det var den bedste tid i mit liv efter min kæreste var skredet og min bedsteven flyttede .... Men så blev vi færdige på skolen, den ene af pigerne blev gravid og flyttede i hus med kæresten, den anden bor i hus med sin kæreste under 2 km fra hvor jeg bor (hende ser jeg engang i mellem, men ikke meget) .. Og selvom vi stadig skriver lidt sammen, så er det bare ikke det samme mere, de har liv med deres kærester, og jeg sidder bare hjemme alene hverdag og har givet op på at bringe os sammen igen ....
Så nu sidder jeg alene tilbage og den eneste ven jeg føler jeg kan stole bare nogenlunde 100% på er min mor .....
Jeg håber selv på at finde en sød fyr som vil være der for mig, men jeg er efter 3 år hvor jeg kun har mødt "idioter" som har droppet mig efter et par dage, været mig utro, udnyttet mig osv, så er jeg ved at give op, jeg bliver mere og mere "kræsen" med fyrerne, det er som om det kun er den som søger sex der skriver til mig, og den afviser jeg blankt .. Jeg er træt af at blive såret, og tror aldrig jeg finder en fyr ...
Er ked af den lange besked, håber du kan komme igennem den og det giver mening ..
Hilsen en meget ensom og trist(på randen til deprimeret) pige ..

Lad være med at ærge dig over noget du ikke har.

Hej CN,
tak for din mail.
Det lyder ikke rart at være dig og synes at det er flot at du beder om hjælp til, forhåbenlig, at få det bedre.
Du skriver at din veninde sagde at du er negativ, er det sandt?
Hvordan mon dit selvværd er?
Hvordan tænker du at det skal være i et venskab, at man tager kontakt på skift eller må det gerne ofte være den samme der tager initiativet til samvær?
Hvordan er de veninder/venner/kærester du har haft? Har der været en fællesnævner ved dem? F.eks. godt humør, pjattet, alvorlige, eftertænksomme, kloge etc.
Hvilken type kæreste kunne du godt tænke dig, hvordan vil du gerne have at han er over for dig og hvordan var din ekskæreste?
Håber at høre fra dig igen.
Venlig hilsen Gitte.

Han har udddannelse, er i form, har det lidt svært med gamle forhold og kommer åbenbart ikke så meget ud og træne eller til møder i fx en lokal forening❓
Hvis ikke det er imod trådstarters religiøse holdning kan han jo melde sig ind i et politisk parti og deltage i de politiske møder, og møde andre og det kan være at det er lækkert ! Og hvis der er andre foreningsaktiviteter der er bedre som fx at være bag disken nogle timer om ugen el md i den lokale genbrugsbutik❓Men de fleste politiske foreninger har ungdomsafdelinger hvis der er tid til det i trådstarters hverdag, så man kan mødes eller skrive sammen om politiske emner.
Men den ensomhed er langt fra hvad der bydes fx http://www.x-jv.dk/
Men ensomhed er blevet en del af samfundet, blandt andet fordi der lægges stor vægt på den individuelle frihed, men en frihed til uønsket ensomhed er ikke helt ideeel . .
http://www.godpaaske.dk/gaekkebrev.php

Jeg har det svært ved at sige at det er synd for mig, for der er sikkert nogen der har det værre ..
Jeg synes ikke selv jeg er negativ, og hendes begrundelse for at hun synes at jeg er negativ er at jeg en enkelt gang har sagt ”træls” når hun for tyvende gang fortalte og klagede sig over sin alkoholiske mor, hun var meget ”mig, mig, mig” og til sidst vidste jeg ikke hvad jeg skulle blive ved med at sige til at hun har det svært med sin mor, jeg synes selvfølgelig det var synd for hende... Og så synes hun kun at jeg brokkede mig over ting når vi var sammen, men det er slet ikke min opfattelse, da jeg slet ikke er typen der er god til at starte en samtale, så jeg snakker for det meste bare med på det som de andre gør, om det er negativt eller ej..
Min selvværd vil jeg ikke selv sige er godt, det er svært når der ikke er nogen der har brug for mig, der er ikke nogen der savner mig, jeg er ikke så meget værd i andres øjne, jeg kan kun bruges når de keder sig ….
Jeg synes at når man har en venskab, så skal begge tage kontakt, det er lige meget hvem der gør det mest, men hvis jeg er den eneste der holder kontakten, så føler jeg ikke at den anden gider..
Alle de venner og kærester jeg har haft har været meget sociale, selvsikre, klogere end mig, glade og udadvendte personer, som ikke tager det hele så alvorligt .. Hvor jeg næsten er modsat, jeg er ikke så social, jeg går ikke i byen hver weekend som mange på min alder gør, jeg er ikke selvsikker og udadvendt, jeg er en genert person når der er mange mennesker jeg ikke kender, men hvis jeg er sammen med nogle jeg kender, så er jeg udadvendt, pjattet og holder mig ikke så meget tilbage. Jeg synes jeg er en glad person udad til, men nogle gange kan jeg ikke selv finde ud af om det er en facade ..
Jeg kunne godt tænke mig en kæreste der er sød og loyal, og som gider bruge noget tid på mig i stedet for at rende i byen og drikke hele tiden .. En moden person kort sagt, som har styr på livet ..
Jamen min sidste ekskæreste var næsten 9 år ældre end mig, ved ikke engang om han var en kæreste, han boede i den anden ende at Jylland nærmest, og så var han mig utro med 2 andre piger fandt jeg ud af..
Min første rigtigt kæreste var lidt speciel, han var Asperger og boede på et bosted.. Han var ret umoden og selvoptaget i starten, han ville hellere bruge weekenderne på at spille og drikke med sine venner, end sammen med mig. Han slog nok op med mig 5 gange på 4 ½ år og fortrød det et par dage efter, vi havde mange nedture, næsten flere nedture end opture, han har smadret døre i mit hjem, slåsset med sin mor foran mig, stukket af fordi han blev sur osv. Nu lyder det så som om at det kun var dårligt, men det var det jo ikke, men har tit tænkt at jeg har skulle ”lege pædagog” for ham og lytte til alle hans problemer og helst løse dem. Og fortælle ham hvad der var rigtig og forkert, jeg havde til sidst svært ved at stole på ham, når han gik i byen blev jeg møg sur hvis han ikke svarede på mine sms'er, fordi han havde fortalt at de røg hash og at han synes at en af de andre der boede på bostedet var lækre …. og efter 3 år skulle jeg da også lige vide at han var biseksuel.....
Men det er en lang historie med ham … Til sidst forlod han mig til fordel for hans kusine som han er kærester med nu ..

Hej igen.
Tak for din mail, dejligt at du skrev igen.
Det her med at andre har det værre er jo svært at vide. HVordan vi har det, og klare vores problemer er meget forskelligt.Det lyder til at du har det svært, og det har du uanset hvor mange der er i verden du mener måske har det værre end dig.
Du skriver om en veninde der synes at du er negativ, men det er ikke din egen oplevelse. Der er noget der hedder projektion. Det er hvis nu at jeg er sur, men ikke ved at jeg er det. Så siger jeg til dig, at du går da godt nok rundt og er møj sur hele tiden. Men hvis du kan mærke at du er faktisk ikke sur, så er der en god mulighed for at det er mig der er sur, men sender det over til dig. Er det mon forståeligt forklaret?
Hvad interessere dig mon, som du kan tale med dine venner om?
Hvordan ved du at andre ikke savner dig, eller at du ikke er noget værd i andres øjne? Tænker at det er trist og heller ikke sandt hvis du vurdere alle mennesker du kender ud fra nogle stykker der ikke har været gode for dig.
Når du har selvsikre, kloge kærester og venner, er det fordi du selv besidder nogle af de egenskaber, og det er jo dejligt. Så arbejdet består i at finde ud af hvordan du får det frem når du er sammen med andre mennesker. Hvem er det, du kan være glad, udadvendet og ikke holder dig tilbage sammen med?
Kan godt forstå at det er svært at finde ud af om det er en facade at være glad. Jeg tænker at vi alle sammen er triste, indadvendte, glade, udafvendte, pjattede etc på forskellige tidspunkter. Så mon ikke at du er det hele?
Ser frem til at høre fra dig.
Venlig hilsen Gitte.

Dav dav C N.
Når jeg læser der som du skriver så lyder det sku til at du bare tager hvad der er, dine krav er godt nok små mht kærester.
Mænd vil generalt godt have kvinder med selvrespeckt, jeg er sikker på nogle fyre syntes det er dejligt med en pige som dig de kan behandle som lort og hvor de bare skal sige (jeg elsker dig jo) for og få fred.
Men rigtige mænd vil have kvinder som tror på den de er og som har selv respeckt, og hvordan får man sådan en. Tja skriv en liste med 10ting du ikke kan lide ved dig selv og så ordne tingende 1 efter 1. Der kommer ikke nogen magisk fe og tryller dig glad igen. Du må starte i det små og så se hvor det hele bære hen af.
Held og lykke du.
Ps, rigtige venner skriver også til dig. Jeg har sagt til en af mine barndoms venner at det er fint han har tusind andre venner end mig. Men jeg gider ikke og skrive til ham hver gang vi skal lave noget fordi han har forresten lige den her fest han skal til. Rigtige venner kommer før alt muligt andet.

Hej Igen Gitte, det er mig der siger tak for at du tager dig tid til at svare mig
Det med hende veninden er så svært at forklare, men jeg ved ikke om det har været sådan noget som du beskriver.. jeg har overhovedet ikke kontakt med hende mere og savner hende enlig ikke, Tror mere jeg bare savner det at have en veninde som mange piger har, en man kan dele alt med som man havde da man gik i folkeskole … men de hænger ikke på træerne ..
Jeg deler en stor interesse for film med en af mine venner, han har være min bedsteven meget længe, men jeg ser ham sjældent nu … Har egentlig ikke nogle store interesser, ser meget tv og film og sidder ved computeren... Når jeg endelig er sammen med nogen så snakker vi om arbejde, hverdags ting( både gode og dårlige), drenge, fremtiden og sådan noget.
Jeg VED selvfølgelig heller ikke om de savner mig, men jeg føler bare at når de aldrig tager kontakt til mig, så må det jo være fordi de ikke gider mig og der er sjældent nogen der spørger om jeg har tid til at være sammen .. jeg vurdere ikke alle jeg møder til at have det sådan med mig, jeg giver dem altid en chance og havde også nogle fantastiske veninder da jeg gik i skole, men så skete det som der altid sker, skolen slutter, og så er der nærmest ingen kontakt mere …
Og jeg prøver ALTID på at holde kontakten vedlige, men på et tidspunkt så gider jeg bare ikke at være den der holder kontakten mere, de andre skal også gøre noget for det..
Jamen de personer jeg kan være mig selv sammen med er min bedste ven som jeg har kendt siden 7 klasse og så de to veninder jeg har fået på den uddannelse jeg har taget .. Når jeg er sammen med andre eller nye mennesker, så er jeg ret genert og ikke god til at starte samtaler, så jeg ved ikke om det tænker at jeg ikke interessere mig for dem når jeg ikke snakker så meget .. Og sådan har jeg det også med mange i min familie, når der er flere end min mor og hendes forældre eller min far og hans forældre, så siger jeg heller ikke noget medmindre jeg bliver spurgt..
Forstår ikke lige det sidste du skriver ..
Vh. C N

Hej alexsmithnielsen
Jeg tager bestemt ikke bare hvad der er, jeg er tilgengæld ekstrem kræsen når det kommer til kærester, og selvfølgelig har jeg flere krav til en fyr, men det som jeg skriver er en af de vigtigste ting og så kommer der nogle andre ting som også gerne må være opfyldt ..
Men nej, tager bestemt ikke bare hvad der er, der er nok en grund til at jeg har været single 1½ år næsten …
Man kan bestemt heller ikke bare behandle mig som lort og så tro det bliver godt ved at sige at de elsker mig, jeg kan godt blive ekstrem sur og har selv slået op med den fyr der var mig utro, så jeg er ikke bare sådan en man kan køre rundt med, jeg kan sagtens sige min mening, ingen problem der ..
Nu er der jo ikke mest fordi jeg ikke har en kæreste at jeg ikke er glad, ved ikke om du har lagt mærke til det, men jeg har heller ingen nære venner...
Jeg har sagt til alle at jeg ikke gider være den eneste der skriver, men det hjælper ikke, de stopper bare helt med at skrive så, det er som om de ikke vil gøre noget for at holde kontakten

Hej igen.
Sidder og tænker over hvad det er du gerne vil være sammen med dine venner/veninder om?
Det sidste jeg skrev er at vi finder hinanden, os der ligner hinanden. Så finder du kloge og udadvendte venner/kærester er det fordi at det er du også, og det kan dine venner/kærester se.
Det er dejligt ikk?
Nu skal du selv få øje på det.
Hvorfor er du genert, også sammen med din familie?
Er du ikke blevet set og hørt som barn og gennem din opvækst eller..?
Hvordan er det med kærester, hvem forelsker du dig i typemæssigt?
Skal det være perfekt før du forelsker dig, eller forelsker du dig let?
Venlig Hilsen Gitte.

Jamen det jeg kunne finde på at lave med dem er at se film, shoppe, gå en tur, køre en tur, snakke, og sådan noget ..
Okay, så jeg er også klog og udadvendt?? så har jeg ikke selv opdaget at jeg er udadvendt
hm, jamen jeg ved det jo ikke, jeg har altid været stille og genert, mine onkler og morfar har altid drillet mig hvor jeg nok tog det rimelig hårdt nogle gange, selvom de ikke mente det hårdt, og det er først nu at jeg tør svare igen .. Ved ikke om jeg er blevet set og hørt, måske ikke nok, mine forældre var ikke sådan nogen der bestemte hvad jeg lavede til hverdag, så jeg gik ikke rigtig til noget sport/ aktivitets noget .. ved ikke om det kan have noget med det at gøre, for jeg sad jo tit bare derhjemme og så tv eller legede med de få veninder og venner jeg havde..
Jeg synes det er svært lige at nævne en type da jeg kun har haft en seriøs kæreste...
Det skal ikke være perfekt før jeg bliver forelsket, før blev jeg hurtigt forelsket, men efter lidt tid med dårlige oplevelser med dating-verden, så har jeg fået sværer ved det, jeg er meget "kræsen" nu og afviser hurtigt fyrerne hvis de virker som nogle der bare vil udnytte mig .. Og så mister jeg hurtigt interessen for dem hvis de ikke interessere sig for mig og mit liv og fx ikke spørger igen når man spørger om hvordan det går eller hvad man har lavet fx

Jeg ved godt tråden er gammel, men tillader mig at skrive alligevel :)
Har du overvejet en side som ensomung.dk?
Jeg har haft benyttet den en del, og har faktisk været glad for den.
Hvis du går og savner nogen at snakke med, så kan du f.eks. prøve deres chat af. Den er okay, men tidspunkterne kan godt ligge lidt bøvet.
Der er mulighed for at læse andres profiler og skrive til folk, eller få svar på ens egen profil.
Det er ikke en datingside, det er 100% til folk der søger nogen at være sammen med.
De har også nogle arrangementer fra tid til anden, hvor man kan dukke op, og få snakket med ligesindede.
Held og lykke med det :)

Hej C N
Ved det er et gammelt emne, men andre kan måske bruge det jeg skriver, måske læser du stadig, og så er det jo heldigt.
1) Du er 21 år. Helt ærligt så er det ingen alder for den slags "problemer". Hvis du var 35 år kunne jeg nemmere forstår det. I din alder er der sket meget. Folk forlader folkeskolen og finder nye vej. Det KAN betyde tab af venner/veninder. Derefter begynder de på en vidergående uddannelse, der igen KAN betyde tab. Det er helt normalt. Det betyder ikke at du er en dårlig/god veninde/ven. Det betyder bare at de tilpasser sig deres nye omgivelser.
2) Du har selv oplevet hvordan opstart på ny uddanelse har påvirket din vennekreds. Dermed så du at det har en afgørende betydning. Drag erfaringer fra den oplevelse.
3) Flere af dem du har haft som sex-and-the-city venninder, har fundet en kæreste/samlever. Det sker. Det er ikke normalt at det sker så tideligt som du har oplevet det, i en alder af 21 år. Mange venter med den faste kæreste/ægtemanden til de er omkring de 30 år. Du har derfor ganske enkelt været uheldig. Bemærk at du blot har været UHELDIG.
Nr 3 er den vigtigste pointe. Det du oplever er blot konsekvensen af at være uheldig. Normalt ville du kunne beholde flere veninder til du var et stykke op i 30´erne. På det tidspunkt leder både du og dine veninder efter en fast partner.
Du kan derfor med ro i sjælen vente på at flere af dine veninder, går ud af mislykkede forhold. Det siger sandsynligheden de vil, hvad enten man kan lide det eller ej, så er det faktum. Derefter har du de veninder du ønsker.
Din selvsikkerhed: Hmmm det er en svær størrelse. Mange forveksler selvsikkerhed med selvtillid. Det du spørger til er selvtillid, som er et direkte resultat af hvor mange gode veninder du har. Hvad du mangler er selvsikkerhed. Sikkerheden på at du nok skal finde nye veninder der overtager de gamles rolle, eller måske de gamle veninder der afslutter deres mislykkede forhold.
Mit råd er: Vær tålmodig!

Hej CN,
ja du er også klog og udadvendt. Men det er sider af dig selv du har gemt væk i din skygge, det er grunden til at du ikke har fundet ud af at sådan er du også.
Det er et begreb Jung har opfundet, hvis du finder det spændende så prøv at goggle hvad skygge sider er.
Det er sider vi ikke ser hos os selv, men fordi vi selv har disse sider gemt væk, ser vi dem hos andre og tiltrækkes af dem.
Dine kloge venner og kærester ville næppe have lyst til at være sammen med dig, hvis ikke du nogenlunde matcher dem.
Vi bruger vores relationer, og har størst nytte af relationer der er jævnbyrdige.
Prøv og tænk over det, hvor matcher du dine venner/kærester?
Måske du mangler lidt socialisering, altså øvelse i at være sammen med andre på alle mulige præmisser? Der er en her der der foreslog en side der hed ensomung.dk, der er sikkert flere af den slags, er det noget for dig?
Måske noget frivillingt arbejde er en idé, for at øve dine kompetencer i samvær med andre?
Dejligt at du stiller krav til kærester/venner, det skal være godt nok til dig.
Du nævner at du gerne vil se film, der er måske en filmklub hvor du bor, efter et stykke tid vil du måske komme i snak med nogle af de andre medlemmer?
Endnu et foreslag kan være at du hver dag, 3 x daglig, skal tage øjenkontakt og smile til nogen du møder. Unge, gamle, høje, lave, pæne, grimme, mænd og kvinder, for at træne dig i at tage kontakt.
Hvad tænker du om det?
Hav en god dag,
venlige hilsner Gitte.

okay, jamen det er jo nok rigtig nok så at jeg er klog :)
Jeg kan også rigtig godt lide at diskutere med dem jeg kender, ikke på sådan en negativ måde, men en god diskution.
Ved ikke helt hvor mine venner/kærester og jeg matcher, nok på mange måder, men tænker ikke over det.
Men det punkt hvor jeg ikke matcher venner eller kærester er med det sociale, jeg tager ikke kontakt til fremmede mennesker og snakker ikke i store forsamlinger..
Jeg har godt nok prøvet mange hjemmesider, men vil da helt sikkert overveje at prøve den der er forslået.
Jeg vil såmænd gerne lave noget frivilligt arbejde, men kan ikke se hvornår jeg skulle have tiden til det, jeg er i løntilskud på 31 timer og render til møder på fagforeningen og sådan noget hele tiden.
Og den by jeg bor i er virkelig en død by, så der er ikke mulighed for nogle former for klubber overhovedet..
Jeg synes faktisk jeg tit tænker over at smile til folk, men efter som de ikke smiler tilbage, så synes jeg det er ubehageligt, men det kunne da godt prøves igen

Chinc:Så gammel er den nu heller ikke, for gitte svarer jo kun om mandagen🙂men tak for interessen..
Jeg vil da overveje at prøve siden, synes bare tit det er sådan noget overfladisk noget ..
Men tak for tippet :)
Megaprofilos:Jeg kigger såmænd stadig herinde :)
Jeg synes jo bare godt at man kan holde sig venner fordi skolen er slut, og det er der jo også mange der gør.
Jeg kan jo ikke rigtig gøre andet end at være tålmodig, men jeg gider jo heller ikke at have sådan nogle venner der kun kommer fordi de er gået fra kæresten, de skal sku være der for mig og omvendt hele tiden, ellers får man den følelse af ”nå! Nu kan jeg bruges hva” og det er ikke fedt ..
Men tak for svaret, dejligt at der er nogle der vil hjælpe :)

Hej C N
Jeg er ret enig i hvad Megaprofilos skriver, omstændigheder og personer ændrer sig og man glider som regel fra hinanden.
Jeg har oprigtigt talt ikke haft nogen nære venner siden folkeskolen (for 10 år siden). Vi var tre meget tætte venner som hyggede os godt sammen, men mennesker ændrer sig generelt meget fra midten af puberteten til midt i tyverne og vi tre var ingen undtagelse.
Det sker bestemt at jeg savner dem, eller de gode tider vi havde sammen, men samtidig ved jeg også at vi nu er så forskellige at det aldrig bliver det samme selvom jeg tager kontakten op igen.
Ironisk nok bor ham af de to, jeg var bedst ven med, i den anden ende af byen...3km ca.
Nå, men pointen er at selvom det er hårdt, så har jeg accepteret jeg nok aldrig får nære venner igen. Det er bestemt ikke en beslutning jeg har truffet, men nærmere en realisering af virkeligheden.
Ligeså vel som en kæreste, vil jeg ikke være venner med nogen jeg ikke overordnet deler livsfilosofi med (det lyder mere tungt end det er).
Det er vel det vigtigste ved en ven, at du kan lide at være sammen med vedkommende og interesser/meninger ikke er som nord og syd.
Nu ved jeg ikke om du mangler en ven/kæreste for at han/hun skal være der for dig, eller om du er rastløs og ikke kan finde noget at bruge tiden på.
Jeg har lidt svært ved at relatere til det med at være der for hinanden, da jeg altid har tacklet problemer selv og er en fyr (vi er jo så hårde).
At have en at snakke med kan jeg dog sagtens forstå, men er så begyndt at snakke til mig selv i stedet...har jeg nu altid gjort.
Jeg synes ikke du skal være bange for at være alene, det behøver ikke betyde du også er eller skal være ensom.
Det kan være røv og nøgler, men for værre eller bedre så vænner du dig til det. :)
Ps. Undskyld at halvdelen af teksten blev om mig selv, bare for at relatere bedre 😖

Som C N skriver, så er det at "være alene" ikke noget du skal være bange for. Faktisk er det et grundvilkår for vores eksistens, hvad enten vi er ensomme eller er gifte. Mange venner eller ej.
Dejligt at du stadig læser og kommer med komentarer.

kjulle:
tak for svaret, det gør såmænd ikk noget at det handler om dig, det er rart at vide at jeg ikke er den eneste der ikke har nære venner, for jeg synes jo at alle andre jeg "kender" har nære venner som de er sammen med hele tiden ..
Jeg tror også der er forskel på at være pige og dreng i forhold til om man har brug for en at snakke med om problemerne, jeg har meget brug for at fortælle når der sker både noget godt og dårligt, og lige nu er det min mor der ligger skulder til det hele, og det er sku ikke altid så fedt ..
Synes nu enlig ikke jeg er desideret bange for at være alene, jeg er tilgengæld god til at være alene, det har jeg altid været, Jeg er nok bare mere træt af at jeg ingen har at snakke med og at der ikke er nogen der interessere sig for mig ..
Megaprofilos:
Ved nu ikke helt om jeg er enig i at det at være alene er et grundvilkår for vores eksistent .....

""""Ved nu ikke helt om jeg er enig i at det at være alene er et grundvilkår for vores eksisten"""
Tro mig. Hvad du end måtte fordybe dig i, af eventuelle psykologiske retninger, så er der enstemmigt en ting man ikke kommer uden om. "Alene" er et grundvilkår for alle mennesker. Det er faktisk en forudsætning at man forstår dette, for at kunne indgå i et meningsfyldt forhold. Måske er det værd at tænke lidt over.
At opstarte et forhold baseret på at man er afhængig af den anden part, eller på anden måde ikke kan undvære denne, ender med svigt og i værste fald skilsmisse.
Som eksempel: Alle mennesker søger at opfylde egne behov, før alt andet. Ofte er resultatet at de komplimenterer andre som et resultat. Så længe det er tilfældet, ser de en pointe i det forhold.
For at gøre det mere relevant. Når de påbegynder ny uddanelse, ser de ofte, at andre mennesker har samme interesse som dem selv. De finder dermed større indentifikation hos de mennesker. Samtidig må man være realistisk og indrømme at det også handler om nye oplevelser og spænding. Altså at man tager i byen sammen. Møder nye mennesker. Forelsker sig. Bliver i spændingen.
Alt sammen noget, som den veninde fra folkeskolen ikke kan opfylde. Nej de ønsker ikke bevidst at glemme den gamle veninde, hun bliver "bare" tilsidesat, af alt det "nye".
Tro mig. Der er intet farligt i at finde ud af, at et grundvilkår af Vores eksistens er at "være alene". Det udvikler dig, og gør at du forstår hvorfor mennesker handler som de nu engang gør.
Bort set fra alt det jeg skriver, er at det er langt nemmere at skrive gode råd, frem for selv at efterleve dem.
Håber det bedste for dig.
VH
Megaprofilos

kjulle:
tak for svaret, det gør såmænd ikk noget at det handler om dig, det er rart at vide at jeg ikke er den eneste der ikke har nære venner, for jeg synes jo at alle andre jeg "kender" har nære venner som de er sammen med hele tiden ..
Jeg tror også der er forskel på at være pige og dreng i forhold til om man har brug for en at snakke med om problemerne, jeg har meget brug for at fortælle når der sker både noget godt og dårligt, og lige nu er det min mor der ligger skulder til det hele, og det er sku ikke altid så fedt ..
Synes nu enlig ikke jeg er desideret bange for at være alene, jeg er tilgengæld god til at være alene, det har jeg altid været, Jeg er nok bare mere træt af at jeg ingen har at snakke med og at der ikke er nogen der interessere sig for mig ..

Behov for kommunikation, om stort og småt, ligger nok også mere til kvinder end mænd generelt set. Det er uden tvivl en af de største grunde til at forhold går i stykker...at mand og kvinde ikke kan snakke sammen eller at kommunikationen bliver en-vejs.
Personligt er jeg møgdårlig til smalltalk, også bare for hyggens skyld. Jeg arbejder så også udelukkende sammen med kvinder mellem 16-45 års alderen i butikken, så jeg får min daglige ration...villigt eller ej x)
Men bliv hængende her på sol debatten, det er faktisk ofte underholdende selvom det nok er de samme 5 personer der diskuterer for det meste. Fik øjnene op for fora generelt et par år siden, og det har egentligt holdt mig godt underholdt. [(:]
Mega:
Det var dælme den tørreste kortlægning af menneskelige relationer jeg nogensinde har læst selvom det, kogt ind til benet, sikkert er essensen og formålet med forhold.
Minder mig lidt om den psykologibog vi havde på HHX, da jeg gik der. 😮

Ps. Der er vel egentlig også forskel på hvad der kan kaldes venner. En nær ven, i min verden, er en der ikke kun lytter til problemerne men også tager stilling til dem.
Jeg tror uden at vide det at langt de fleste venskaber er baseret på at snakke til vennen uden han/hun "tager imod", altså at det bare bliver hældt ud af det andet øre.
Der skal self også filtreres lidt i det man får fortalt...men jeg har en ide om mange "nære venner" ikke oprigtigt "tager del i hinanden".

Mega:
Det var dælme den tørreste kortlægning af menneskelige relationer jeg nogensinde har læst selvom det, kogt ind til benet, sikkert er essensen og formålet med forhold.
Minder mig lidt om den psykologibog vi havde på HHX, da jeg gik der.
Ja, jeg beklager at det kom ud som det endte med. 🙂
Da jeg modtog svar fra trådstarter, som virkede som "dansen om den varme grød", følte jeg at jeg var nødsaget til at skære ind til benet. Det endte med at blive mere kontant end planlagt. Naturligvis er relationer mere komplekse end som så.
VH
Megaprofilos

Ikke desto mindre er det sandt. Som du mere eller mindre skrev er "kærlighed gør blind" lige med "nyt er mere spændende".
Jeg har selv gjort det at tilsidesætte en god ven pga. en pige, dog uden det ødelagde noget. Det er er nyt og spændende, det er alt det du ikke kender...og indtil du finder facetterne af den person er du overbevist og der kun er positive sider af ham/hende.
Det er nok meget det samme der driver utroskab, det og self omstændigheder som promille og ren og skær lyst.

Hej CN,
sikke en dejlig mail du har sendt. Det føles hos mig som om at du har været i bedre humør da du skrev den, er det rigtigt?
Det jeg læste virker mere optimistisk og med gåpå-mod.
Dejligt....
Ja du er klog! Og...du er den der er klogest på dig.
God at kunne lide at diskutere diverse emner på den gode måde,det er for mig et tegn på god intelligens. Måske er det her du matcher dine venner og kærester?
Hvordan er dit humør når du har en god diskussion?
Det kan godt være at folk ikke smiler tilbage, men som jeg ser det, er det deres problem. Hvis de er i dårligt humør og ikke vil tage imod et smil fra en sød 21-årig, så dem om det.
Det, det kan give dig tænker jeg, er at du er åben og invitere til kontakt, selvom det kun er øjenkontakt eller et smil, så er det et skridt på vejen. Hvad tænker du?
Jeg vil foreslå dig en øvelse mere. Du må meget gerne dele den med mig, men det er ok hvis du ikke vil have dine svar ud, så kan du måske nøjes med at fortælle mig hvordan øvelsen er gået hvis du beslutter dig for at lave den.
Øvelsen: Du skal sætte dig og skrive alt det ned du er. Sig: Jeg er....
Skrive alt: køn, kvik, manipulerende, dansk, datter, søster, moster, god til matamatik, dårlig til geografi....etc
Der er fordele og ulemper ved alt det vi er.
Når du har skrevet, så prøv at tænk over hvorfra du ved at du er sådan.
Noget finder du måske frem til er en realitet, men andet er måske noget du mener du er, fordi at du altid har hørt det.
Foreksempel at du altid har været en nemt barn, eller at du aldrig har været kræsen.
Vi får pålagt nogle roller i løbet af livet, fra forældre, søskene, skole, samfundet, etc og nogle roller tager vi selv.
Men vil vi have de roller vi engang har taget, og dem vi har fået pålagt?
Det kan være svært at finde ud af hvem man er, med alle de roller til at dække for dit virkelige selv.
Er spændt på at høre fra dig og god arbejdslyst.
Venlig hilsen Gitte.

Hej Gitte..
ja det kan da nemt ske at jeg har været i godt humør, jeg er generelt ikke i dårligt humør, er enlig en rimelig glad person. Det er ikke humøret der er mit største problem :)
Ja det kan da godt være det er der vi matcher..
Jeg prøver som regl altid at være positiv i en diskution, men hvis den/de person(er) jeg diskutere med bliver sure og begynder at bide af hinanden og mig, så står jeg af, så gider jeg det ikke mere ..
Ja det er selvfølgelig rigtig nok at det er deres problem, men som jeg også skrev tidligere, så smiler jeg også generelt meget til andre, også pga mit job hvor jeg møder mange mennesker hver dag ..
Den vil jeg da lige se om jeg ikke kan afprøve i weekenden den anden øvelse, synes nu altid at jeg har haft svært ved at skrive sådan noget ned om mig selv, har prøvet noget på flere jobsøgningskurser hvor man skal skrive fx 5 ting man er god til osv, og det har jeg altid haft svært ved, men vil helt sikkert prøve det når jeg lige får tid til det :)

Kjulle og Megaprofilos
Mange tak for jeres indlæg, dejligt der er interesse, men kan ikke lige overskue at svare på jeres indlæg :)
Man tak :)

Hej CN,
Dejligt at det ikke er humøret den er gal med. Men der er noget du måske kan uddybe for mig. Hvordan hænger det sammen med at være genert, have svært ved at få venner og så at du er i godt humør?
Jeg tænker at når en person udviser godt humør, så vil andre mennesker gerne være sammen med den person. Så hvordan og hvorfor er det ikke sådan med dig mon?
De ting du skal skrive ned at du er, er ikke kun det gode men også det dårlige. Det bliver måske lidt lettere for dig at det er begge dele?
Mange hilsner fra Gitte.

Hej Igen Gitte
Jeg får altid afvide at jeg er en glad pige, og jeg aner ikke hvorfor det er så svært for mig at have venner, jeg tænker måske at jeg samtidig med at jeg godt tør at sige min mening nogle gange også er en meget forsigtig person der ikke vil være i vejen.
Og selvom jeg godt kan være socail så bryder jeg mig ikke om fremmede mennesker, jeg har aldrig besøgt min bedsteven i Århus fordi han bor sammen med 4 andre som jeg ikke kender, og jeg synes også det er akavet at være sammen med mine veninder når deres kæretser er der, og der er mange der bare vil sige at det er noget pjat, men der er et eller andet der går galt i mig, for når jeg er sammen med min veninder så har vi det sjovt og snakker om alt fra himmel til jord i flere timer, men så træder deres kæreste ind og så snakker jeg nærmest ikke mere, det er mere sådan noget overfladisk noget. Ved ikk om jeg bare er trykhedsnarkoman eller om jeg "fejler" noget socialt.
Det må jeg lige have gjort snart det der med at skrive det ned.
Håber du stadig kigger herinde.

Man kan også kede sig i selvskab sammen med venner.
jeg tror alle har prøvet at føle sig bare en smule ensom.
Men kan du så ikke komme i en slags klub, for at mødes sammen med andre unge i 20erne.?
Spørg evt. din kommune om de ikke har sådan et tilbud.
I min by har de et tilbud til alle som kan komme ind lige fra gaden og spise og hygge sig sammen med andre.
Og måske få nogle personlige venner for resten af livet.
De venner man havde i skolen holder som regel ikke.
jeg kender meget få fra min skoletid. :-(
Venner er ikke bare nogen der kommer, de skal søges efter.
kunne man ikke opfordre nogen til at lave en hjemmeside, hvor man kan finde gode venner.
evt. mod lidt betalling.
Titanic15

Hej CN,
godt at høre fra dig igen.
Er der nogen der har fortalt dig at du var i vejen, eller har du haft følelsen?
Hvad er det der gør at det bliver akavet når dine veninders kærester kommer på besøg? Føler du dig mindre vigtig, dum, at du ikke høre til, bliver du bange, tænker du over hvad kæresterne mon tænker om dig, er du bange for at opføre dig pinligt eller...?
Jeg kan godt forstå hvis dit sociale liv bliver besværliggjort, så det er dejligt at du beder om hjælp og tager ansvar for sin situation.
Glæder mig til at høre fra dig igen.
Mange hilsner fra Gitte.

Hej Gitte.
Nu er det noget tid siden jeg har været herinde, men ville lige sige at jeg den anden dag fik afvide at jeg har en depression og jeg skal begynde hos en psykolog snart.
Der er ikke nogen der siger at jeg er i vejen, men det er mig der føler at jeg er u vejen.
- Jeg tror det er en blanding af det hele i forhold til når mine veninders kærester kommer, føler mig ikke dum, men jeg bliver bare stille lige når de træder ind af døren, ved ikke hvorfor. Jeg er altid "bange" for at gøre noget pinligt, kan ikke lide at folk griner af noget jeg gør.
Men nu glæder jeg mig lidt til at starte til psykolog og se om det ændre noget.

Held og lykke med det.
Nu skal jeg jo ikke blande mig i din diagnose, men jeg har oplevet stort set det samme som dig.
Dog var det først da jeg var 28 at de sidste venner forsvandt sammen med kæresten. Langt de fleste var allerede flyttet langt væk i alle retninger, og af økonomiske grunde måtte jeg flytte til en helt anden by.
I de første 1½-2 år der bestod mine "venner" faktisk udelukkende af personer på internettet som jeg blot chattede med.
Faktisk er det kun nogle måneder siden jeg fik bare lidt mod på at have fysisk kontakt med blot 1 person i første omgang. Der er også et par andre, men det er mest på telefon og pr email.
Det er længe siden hvor man havde 50 numre i sin telefon, og hvis den ene ikke lige havde tid til at være sammen så ringede man bare på den næste...
Tror egenlig de første 25 faldt fra da jeg fik fast kæreste da jeg var 16, da vi fik en pige som 22 og 23-årige faldt næsten alle fra bortset fra et enkelt par som også havde fået børn + min ex-es veninde, og en enkelt af mine venner.
Men så fik min ven også fast kæreste, og parret og den sidste var egenligt mest min exes venner, jeg kendte dem jo bare fra når vi besøgte hinanden ind i mellem.
Så da exen skred... så var mine bedste "venner" min mekaniker, som bor langt væk fordi jeg flyttede, og min bror som bor lige så langt væk. Så det er ikke nogen man ser eller snakker med til dagligt.
Heldigvis er jeg ret god til at være alene. Ikke at jeg nyder det, men jeg bliver heller ikke selvmorderisk eller sådan noget af det. Er rigtig godt til at få tiden til at gå med ingenting ;)
Men der går som sagt langsomt fremad. Savnet og jaousien fra bruddet med een er i al fald HELT væk nu ;)

Hej igen CN,
jeg håber at det kommer til at hjælpe dig i dit liv at du starter på at gå til psykolog.
Rigtig meget held og lykke med det.
Mange hilsner fra Gitte.