er det forældrenes ansvar at børn læres sunde kostvaner.

jeg er en pædagogstuderende der skriver opgave om børns kostvaner/læring. Sundhedsstyrelsen har lavet en guide til institutionerne, så spørger jeg mig selv, er det samfundets ansvar at børn får sundere kostvaner?
Vil i hjælpe mig med at belyse dette, vil jeg glæde mig.

men institutionerne får jo et godt indtryk af hvor slemt det står til med vore børns kostvaner. Det var jo ikke for ingenting at man legede med tanken om at kopiere det svenske system med ET varmt måltid dagligt på skolen. Dermed kunne man sikre sig at ungerne i det mindste FÅR et varmt måltid dagligt.
Desuden øges fedme problemet jo til stadighed?? Så jo, det burde ikke være et offentligt problem, men det bliver det jo i sidste ende, grundet sygdomme som følgerne af fejlernæringen.
Mvh *SG*

eller sagt på en anden måde: hvis man kommer fra en familie hvor man er bragt op på sund mad, så er sansynligheden for at man fortsætter livet med sund kost betydeligt større end hvis man kommer fra en familie hvor man har spist "crap". så ja, det betyder vel at familien/forældrene har et meget stort ansvar for at børnene lærer at spise sundt!
jeg bor i Glasgow, og det er skræmmende at se nogle af de socialt laveste lag i befolkninen. her går man gerne til "chip-shoppen" hver dag! og hvad der er endnu mere skræmmende er at de nyeste generationer (af overnævnte klasser) ikke aner hvordan visse grøntsager ser ud, hvad man gør med dem/tilbereder dem. og hvis de ser en (almindelig) grøntsag, ved de ikke hvad navnet er!!??
den komercielle verden (reklame), og institutioner og skoler har også et ansvar. men hoved ansvaret ligger helt klart hos forældren, hvis det skal have nogen effekt

det der med et varmt måltid er langt fra nogen garanti.
på channel 4 (UK) viste de netop en serie der hed "jamie (oliver)'s school dinners". jamie satte sig for at ændre de meget usunde måltider børn får i skolerne i UK.
fordi det er dyrt at lave mad til eleverne, bliver madlavningen uddelt til et firma som supplerer skole-mad. denne mad, du tror det er løgn!!!, bestod af kyllinge indvolde hakket til uigenkendelighed, derefter filetteret og formet til små smilende ansigter - samme blev gjort med svinekød, kartoffel. derudover stod den på pommes frites, pizza etc!
så selvom vi gav ansvaret til institutionerne, så er ovenstående et skræmmende eksempel på hvordan det kunne tage sig ud!

Er det forældrenes ansvar at lære børnene sunde kostvaner. Det er med forældrene de spiser de fleste måltider, så det er da der de ser tilberedning af råvare med mere.
Vi kan jo trods alt ikke udlicitere børns opdragelse til institutionerne...

skal skræmme eksemplet jo være skræmmende? Om det dog er et repræsentativt eksempel tillader jeg mig at tvivle på.
Naturligvis skal det måltid man bør tilbyde dem, som de kan vælge fra, være af en kvalitet som institutionen kan stå inde for.
Tanken fejler ikke noget i mine øjne, at der så spares hist og pist for at holde omkostningen nede, kan ske overalt. Men det må man kunne kontrollere. Bedre end det lort de fylder sig med nu, kan det under alle omstændigheder blive, uden problemer.
*SG*

...om jeg har misforstået dig her....? Men vi kan vel ikke lægge ansvaret, for vores børns kostvaner, over på "samfundet" Jeg synes at der i forvejen, bliver taget alt for meget ansvar fra forældre, og lagt over på samfundet. Der er dog en ting jeg er enig med dig om, og det er skole-måltidet. Hvis det altså kan samordnes med hvad skolebørn har brug for, og ikke bliver en kedelig kalorierig løsning.
Jeg havde, som skoleganger i Sverige, et yderst stort udbytte af skolemåltider. Selvfølgelig blev de lavet i et storkøkken, og gav ikke den samme smagsoplevelse som mors mad nu engang gør, men det sikkrede mange unger, det enkelte varme måltid om dagen, som de ellers ikke ville have fået.
Hilsen Kajsa

Jeg er pædagog og må daglig græmmes over de madpakker som forældre(som efter min mening burde have ansvaret for at deres børn lærte gode kostvaner.)sender med deres børn i børnehave. Mælkesnitter, ostehaps og petidanone osv er tit og ofte på menuen, men der meget sjældent agurk, gulerod eller andet grønt. Når vi så konfrontere forældre med problemet er svaret ofte: Jamen han vil ikke spise andet. Men når der er maddag i børnehaven, så spiser alle en eller anden form for grønt. Forældre vil gøre det bedste for deres børn, og derfor lader de dem selv bestemme. -En kæmpe bjørnetjeneste.

Vi skal nok have hul på diskutionen om hvem det er der opdrager vores børn. Forældrene eller samfundet?
Børnene er flere timer sammen med samfundets udpegede (lærere,pædagoger mfl.) end de er sammen med deres forældre.
Så er spørgsmålet: Hvem opdrager børnene?
Ikke at forglemme mediernes indflydelse.

får deres fede hyre for.
De skal da også lave andet end bare fællessang.

Ansvaret ligger både hos forældrene men da også på samfundet..
Forælderne: da det er dem der har ansvar for at vidre bringe gode vaner til deres børn.
(Desværre kan man så sige at der er mere og mere stress i vores samfund at det er så nemt med hurtige løsninger ( usunde fødevare).
Samfundet: det er dem der er med til at bestemme hvilke fødevare der ligger i forretningerne, samt er med til at gøre vores samfund til det stresset samfund det er idag.

Som skoletandlæge i et socialt belastet distrikt møder jeg rigtig mange af de børn, som ikke får den nødvendige opbakning derhjemme til at tilegne sig sunde kostvaner. De får for min sags skyld heller ikke børstet deres tænder.
Når jeg taler med pædagoger om deres rolle, får jeg forskellige svar. Der er dem, som (ligesom du?) synes at det må være op til forældrene. De vil helst være fri for at skulle blande sig i børnenes kostvaner. Andre er mere villige til at påtage sig deres rolle i løsningen af dette samfundsproblem, heldigvis.
På andre områder synes jeg, at de fleste pædagoger jeg har mødt, har en høj faglig moral. De sætter en ære i at hjælpe de børn, som pga. deres dårlige sociale baggrund har brug for voksenstøtte fra anden side end deres forældre.
Hvorfor gælder det så ikke for kostområdet? Noget tyder på, at mange pædagoger ikke finder det vigtigt nok. Måske synes de, at de i forvejen er spændt hårdt for som problemknusere på andre områder af børnenes liv.
Eller også er mange af dem selv i et vist omfang sukkernarkomaner. Så kan det jo være svært at gå ind i en diskussion af børnenes kost med den nødvendige pondus.

at det er foældrenes ansvar at sørge for at deres børn spiser ordenligt. I hvertfald så længe de er små. Det kan godt være at de synes at det er synd at sige nej til børnene, men det er da mere synd at børnene bliver drillede når de kommer i skole pga. deres overvægt. De kunne jo indføre lørdagsslik, så de kun får slik + sodavand en gang om ugen, i stedet for hver dag. Jeg kan godt se at det er svært for forældrene at bestemme hvad deres teenagebørn skal spise, men så burde de i stedet for informere dem om hvad der sker med dem, når de spiser de forskellige ting. Vis dem f.eks. filmen Supersize me, så tror jeg ikke de har lyst til McD mad det næste stykke tid. Bare et forslag.

er det samfundets ansvar at informere de unge om mad. Det gør de vel også, men desværre er det kun junkfood de reklamerer om på tv. Hvis der ikke var så mange reklamer med McDonald´s og andet fastfood, tror jeg at færre børn ville spise det. Men det er samtidig forældrenes ansvar, da de burde være kloge nok til at vide hvad der er godt for deres børn.