Projektopgave

Hej, vi er tre fyre fra Århus, som er i skrivende stund igang med en projektopgave. Vores emne er sygdomme, mere specifikt, hvordan man håndterer og reagerer på sygdomme. Vi prøver at finde ud af, hvordan mennesker egentlig lever med en sygdom, omend det er en selv der har det, et familiemedlem, eller en ven. Vi prøver at grave ind på mennesker, og udtømme emnet ved at forstå og føle de sygdomsramte personers følelser.
Så vores spørgsmål er: Har i haft nogle personlige erfaringer med sygdomme? Hvordan reagerede i på det? Hvordan tror i jeres liv forandrer sig? Hvad med jeres næreste, hvordan reagerede de? Og bare generelt, hvordan lever i med den sygdom.
Igen dette gælder ikke kun, hvis man personligt er ramt af en sygdom, men også hvis en der er nær, som er blevet ramt.
Tak på forhånd
MVH
Doga, Khang og Simon

- Jeg formoder I taler om livstruende sygdomme, som min mors livmoderhalskræft - hun døde af, min fars leverkræft - han døde af. Min vens aids - han døde af, min vens hiv der endnu ikke er i udbrud, og som han sikkert kommer til at leve med i mange år takket være de forskerkroner, der er brugt på emnet.
- Det er jo en ting at leve med en sygdom, men mange af dem dør man altså af. Jeg tror på, det handler mere om hvordan man tar´ det end hvordan man har det.
- Der er også en del kroniske sygdomme, som du ikke umiddelbart dør af, men som eksempelvis kan lænke dig til en kørestol eller på anden måde begrænse dine udfoldelsesmuligheder. Så er der sådan nogen som Morten og Peter. Dem kalder vi også syge....
- Der er mange afarter, mon ikke det ville være nemmest (mest overskueligt) i et projekt at være mere specifik på typer af sygdomme - ellers tror jeg i forskriver Jer - og det jo en hel anden sag😉

I vores problemformulering skrev vi dødelige sygdomme, såsom kræft og Aids. Det er dem vi prøver at tage fat om, også selvfølgelig hvordan de ta'r det. Tre fokussygdomme vi har er:
Leukæmi, Brystkræft og Hiv/Aids.

Ja altså jeg har en meget personlig historie.
Jeg vil godt hjælpe jer, men den er næsten for skarp men i for den:
Kort sagt min søn Frederik Poulsen døde for præcis 2 uger siden af AIDS.
Han var homoseksuel og det accepterede jeg selvfølgelig. Lægerne opdagede det meget sendt, faktisk først i December-måned. Frederik var en kærlig dreng som ikke ville nogle ondt, han var uddannet musiker. Han var født den 31.Juli.1977. Han blev som i nok kan regne ud blot 31 år. Det kom som et stort chok for mig og min kone og børn.
Mere vil jeg ikke fortælle,jeg er selv fra 1942 og min kone er fra 1951.
Niels Emanuel Poulsen, 66 år.

Hej drenge.
Jeg vil nu af mine egne erfaringer, forklaere om en sygdom der rammede en af mine bedstevenner, i må meget undskylde hvis jeg blander for mange følelser ind i det.
Han hedder Simon og er ca. 14 år, jeg lærte at kende ham igennem en chatside kaldt Netlog. Jeg holder meget af ham. Også selvom han har sin kæreste Camilla, som desværre er flyttet til København. Imens han bor i nærheden af Aarhus, bor jeg selv på Fyn.
Jeg husker det tydeligt, den dag han fortalte mig at han havde fået leukæmi. Kræft. Det kom som et stort chok for mig, og jeg begyndte faktisk at græde. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle tackle det, for jeg var så nervøs for at miste ham.
Han fk vidst nok konstateret det D. 2/12 2008.
Det er lidt svært, at beskrive hvordan man har det.
Når han er på hospitalet, til kemobehandling osv. Er det svært at lade være med at tænke på andet. Konstant når der er nogen der ringer bliver jeg nervøs for hvem det er. Men nå han så skriver efter han er kommet hjem fra hospitalet, bliver jeg helt lettet. Desværre går der ret lang tid, før han kommer hjem, nogle gange.
Efter hvad jeg har hørt, reagere han fint på behandlingerne,indtil videre, og jeg håber at det fortsætter sådan.
Kærlighilsen Nadja Jensen.
PS; Hvis I vil havde flere informationer osv. Så send en mail til: nadjaoglight@yahoo.dk

Hej mit navn er Rikke lund
jeg er 16 år.
jeg har en sygdom som ikke rigtig nogen læger kan give svar på hvad for en sygdom det er. jeg har en slags avede den fra min mormor da hun havde det samme som mig. jeg havde det i en slem periode da jeg var mindre.
Hvis vi tager en tilfældig person's bold sukker ligger den meget lige hvis personen har spist som man skal, men mit kører hurtigt op og ned hele tiden og hvis den er for lang tid nede besvimer jeg og er væk i 10-15 sekunder.
men har ikke mærket noget er nogle år nu da jeg er virkelig bange for nåle og alt det, så sørger jeg for at spise hele tiden og søger for mit boldsukker og meget opppe det meste af tiden.
der er mange der siger: er det ikke bare sukkersyge men nej det er det ikke desværrer.
håber i kan bruge det til noget 😃 .
MVH Rikke Lund fra lolland
P.s det er ikke nogen alvorlig sygdom, bare så i ved det 😉