HVAD GÅR DER AF VAGTLÆGERNE ?!!!

Jeg ventede i dag lørdag morgen i en kø på 9. Ventetiden blev kort, men ligeledes min ekspedition! UD AF VAGTEN, hvad ringer du for?
Nej det sagde han ikke, men attituden var der.
Jeg ringede ikke for sjov, og har i torsdags haft ringet til egen læge. (jeg er meget sjældent syg)
Bliver vagtlægerne nu aflønnet på antallet af patienter? I så fald, er der ingen hjælp at hente, og en opringning er omsonst. MEN, hvor kan mennesker så få hjælp her og nu?

bedre, jo flere patienter de afviser, har jeg hørt. Altså, kun i de alvorlige tilfælde kommer man ud til lægevagten. Jeg havde galdestenssmerter og blev ikke engang undersøgt eller henvist til skadestuen eller noget. Blev nærmest beordret til at lægge mig i min seng og tage den med ro! Ja tak.
Heldigvis oplever jeg at der er flere flinke vagtlæger end dem, man næsten ikke tør at tale til. Der er nogen, der ikke burde være læger, bare min mening.

for ca 2 mdr siden. Jeg er også sjældent syg, men havde VIRKELIG smerter og jeg kunne ikke regne ud hvad der var i vejen. Jeg forsøgte at læse mig til hvad det kunne være men kom ikke frem til noget svar. Smerterne blev værre og værre og jeg blev mere og mere nervøs, men da jeg ringede til vagtlægen blev jeg SABLET ned. Jeg kunne faktisk ikke nå at få sagt hvad der var galt, før han havde affærdiget mig. Jeg synes nærmest aldrig jeg er blevet behandlet så groft.
Jeg arbejder selv hos en tandlæge og jeg lover dig at hvis vi talte sådan til vores patienter, ville der gå meget kort tid, før vi ikke havde en eneste tilbage.
Jeg blev så vred men også ked af det, for jeg fik på ingen måde svar på hvad der kunne være i vejen. Min egen læge kan heller ikke finde ud af hvad det er og jeg venter nu på at komme til hos en speciallæge.
Jeg må sige at jeg er alvorligt bekymret over hvor jeg skal henvende mig hvis jeg sidder med et sygt barn. Jeg var da bekymret fir mig selv, men det er intet imod hvor bekymret jeg ville have været hvis det havde været mit barn, det drejede sig om!

hvis jeg fks. ringer fra Randers, så sidder vagtlægen i Ringkøbing, og lægerne får løn efter hvor mange patienter de afviser.

Jeg kan heller ikke se, hvad du fejler og hvis du har været lige så informativ da du talte med lægevagten er det vel et relevant spørgsmål at stille dig "hvorfor ringede du"?
Aflønning er skruet forkert sammen. En vagtlæge får 86 kr for at færdiggøre en konsultation i telefonen og kun 37, hvis patienten henvises til besøg eller skadestue. Er det dét du vil debattere?

den ordning giver jeg ikke noget for. Min egen læge svigtede og jeg håbede på hjælp fra vagtlæger. Men nej. Nå, men senere kom jeg akut på sygehuset og fik hjælp.
Det er godt nok længe siden, men det piner stadig. Vagtlægen nægtede at komme, da min mor havde fået en hjerneblødning. Hun lå til næste dag, da en anden læge kom og fik hende indlagt.

MEN, hvor kan mennesker så få hjælp her og nu?
Svar, INGEN STEDER. Og det værste sted at falde om er uden for sygehuset. Det så vi jo med den tyske dame, man ikke ville hjælpe. Det stakkels menneske døde. Men naturligvis var det værst for hendes mand.
Hvis bare jeg var rig eller havde råd til en forsikring, så kunne jeg vælge en dygtig og venlig læge.
Nu må jeg finde mig i det jeg kan få. Jeg vidste det ville gå sådan, da alle sundhedsforsikringer og privathospitaler dukkede op. Vi andre må nøjes. 🙁

i min frustration. Alle svarene uddyber faktisk min dårlige oplevelse i dag. 😮
Der var en, der var i tvivl om, hvad jeg ville debattere - jeg ønsker nok at lufte min egen frustration, samt at høre hvad i andre oplever og mener om at ringe til en vagtlæge, samt om i også føler det går lidt for meget "ud af vagten". Jeg synes allerede, at jeg har læst rigeligt, der vender tomlen ned ad ...! 🙁
- hvad er vagtlægens egentlige funktion?
- er der noget i lægens aflønning, der berettiger denne opførsel?
- er vi blot til besvær, med vores lidelser?
- skal vi finde andre løsninger, end at gå til lægen???
Debatten ønsker jeg ikke at "styre" selv, men ønsker at blive klogere og jeg ikke har svarene.
Jeg ønsker IKKE at debattere min lidelse, men vagtlægens arbejde. 😕

Man føler man er til stor ulejlighed.
Hvad kommer det os ved, hvad vedkommende fejlede. Vist er det ikke penge vi vil debattere, men måden nogle vagtlæger er på.
Jeg vil sandelig ikke håbe du er nattevagt, for du har ikke meget indlevelse. Derfor er det jo også ganske forståeligt, at du ikke forstår, hvad trådstarter skriver. Jeg håber du selv kommer ud for situationen, måske du kan lære lidt.

Var der en artikel i avisen for et par år siden. Det var en politiker der var tvunget til at bruge skadestuen. Årsag kan jeg ikk huske.
Men de rvar ventetid. Og den var lang. Han var så forarget over at skulle vente så længe at han kørte videre til den næste skadestue.
Hvad vil han så gøre den dag at supersygehusene er en realitet og der er rigtig langt mellem skadestuerne.
Han gør vel som den minister der blev afvist af en vagtlæge, da han havde tegn på problemr ed hjertet. han har en privat sygeforsikring som hjalp ham med at komme til privat vagtlæge.
Så har du penge kan du få....

Hvis du vil have kvalitetsbehandling og mere tid til at forklare dig, må du betale for det. Ligesom med alt andet her i verden: En tur på første klasse koster ekstra.

Har man penge, så kan man få
Har man ingen, så må man gå
Heldigvis har jeg ingen gæld, så hvis jeg for brug for en vagtlæge bliver det den private. Så må jeg nøjes med vandgrød bagefter. Men det bliver også kun, hvis noget går helt galt. Som dengang, jeg virkelig var dødssyg. Hold op, hvor var jeg syg. Da jeg endelig blev indlagt kunne jeg ikke gå alene. Jeg kunne dårligt se. Men angsten var der.
Det hjalp en del, da jeg fik ilt. Men hvorfor gjorde vagtlægerne ingenting. De gad ikke engang undersøge noget som helst.

Sundhedssystemet må være ens for alle. Det er hamrende galt, det der sker nu.

Så skulel du måske tegne en sygeforsikring eller hvad sådan en nu hedder. Hvis du synes det kan betale sig. Man skal jo altid sætte udgiften op mod hinanden.

Men jeg har ikke råd til det.
Det er også noget svineri, for jeg har betalt skat i mange år til landets sygesikring. Det gule kort. Hvorfor skal vi nu tegne forsikringer for at blive hjulpet ordentligt. Men jeg vidste det, da regeringen ville have privathospitaler o.s.v. Vi får amerikanske tilstande.
Nej, vi har fået det. 🙁

At de har råd til at dække sig. Eller har kontakter til de rigitge personer. Så de kan guides igennem til den rigtige behandling. Hvilket vi andre må render blinde rundt selv o g finde ud af.
For selv om der er socialarbejder i systemmet til at guide den enkelte patient. Tror jeg ikke rigtig det virker.
Jeg har sørget for en til mig selv. Da jeg er selvstændig og ikke har råd til at vente.

over dette.

Nogle vagtlæger er gode nok, men der er andre, der ikke er. Jeg mener naturligvis heller ikke det er særlig nemt, at være vagtlæge. Tænk, at skulle rådgive over en telefon til et ukendt menneske.
Mange ringer sikkert om ikke så meget. Men, der må jo alligevel være en grund.
Usikkerhed om, hvad det er galt. Svigt fra den praktiserende læge og håbet om bedre indsigt fra vagtlægen, som jeg selv har prøvet.
Og så er det ganske forfærdeligt at møde en vagtlæge over telefonen, hvor man mærker irritationen. Det er ikke for sjov man ringer. For lægen er det måske ingenting, men de burde måske tænke på, der kan ligge mange ting skjult i en opringning også. Man ringer først, når man føler sig i nød og afmægtig. En venlig tone kan gøre meget. Man bliver tryg og det kan have rigtig meget at sige..
De få gange jeg har søgt vagtlægen over nogle år kan tælles på en hånd.
Jeg fik god hjælp to gange. En gang var tonen meget irriteret, jeg blev dog vejledt. Men hvor var jeg ked af det bagefter.
De sidste to gange var om det samme og jeg blev bare afvist, venligt ganske vist. Og jeg var meget alvorlig syg, viste det sig. Hvor jeg følte mig ensom og bange.
I søndags fik min søn hurtig hjælp fra vagtlægen. Der var intet at klage over.

Men der er noget galt i man bliver tvunget til at vælge den faste læge i blinde. Hvem skal man gå til. Jeg kender ingen. Vælger jeg en læge og opdager vi slet ikke kan tale sammen, hvad så.
Jeg kan bestemt ikke lide vores system.
Det må også være ganske kedeligt at blive konfronteret med de samme små skavanker i årevis. Men det er ikke sjovt for det menneske, der ikke føler lægen tager det alvorligt.
Jeg har selv været ved lægen flere gange og vedkommende er rigtig god til at afvise på en pæn måde. Når jeg står på gaden igen opdager jeg, at hjælp fik jeg ikke.
Det værste er, når lægen end ikke tror på det man fortæller.
Man tør næsten heller ikke sige noget til lægen for der er jo mangel på dem.
Efter min mening er vores system meget for dårligt.
Det gør bestemt ikke mig tryg. Jeg føler stor usikkerhed. Jeg hader at skulle spørge lægen om tilladelse til at opsøge en specialist. Det burde være en soleklar ret, at vælge en dygtig specialist, hvis det er det man ønsker.