Søger go'e råd mod vrede!!

Er der ikke nogen her der har nogle råd for at styre sin vrede?
Jeg kan simpelthen blive så sur og frustreret over ingenting. Såsom at tabe sukkeskålen på gulvet eller min lille datter ikk lige vil spise (hun er ca 6 mdr), når tingene driller og alt virker håbløst. Jeg har sådan lyst til slå til noget - men gør det ikk og har aldrig gjort det - Jeg kan ikk forstå hvorfor jeg bliver så sur.
Min mand er også ked af at jeg reagerer så voldsomt og jeg har nok lidt temp. fra min far, men jeg syntes altså det er blevet være efter vi har fået den lille. Der skal næsten ingenting til at slå mig ud.
Er det ikk noget man selv kan arbejde med? er der nogen der selv har været eller er i samme situation der kan gi lidt råd, for det er fandme trist at blive så sur. Og normalt er jeg en glad pige, har let til smil og kan glæde mig over ingenting!!!
Håber i vil hjælpe - ellers bliver jeg sur;-) pjat, pjat!

Boksebold, eller hvad de nu hedder. Seriøst, det virker. Når det bliver lidt for meget giver du den bare en ordenlig omgang tæsk, så kommer man af med lidt vrede.

Den døde i et brag - i vrede blev den smidt ned i vasken, så toppen sprang i tusinde stykker.
Resultatet blev ærgrelse og den stooore styygge dårlige samvittighed.
For mig blev det den der følelse af dårlig samvittighed, der fik mig til at prøve at ændre på tingene. Hvis man ikke får noget ud af sine voldsomme reaktioner; noget positivt, altså, så er der sgu' da noget galt, ikke?
Jeg er stadig ikke vildt god til at styre mig når jeg bliver presset. Presset opstår altid, når jeg ikke synes, at jeg slår til.
Kender du ikke det?
SÅ: I mit tilfælde var det et spørgsmål om at få fokus på, hvorfor jeg skulle være så hård ved mig selv, at jeg ikke følte at jeg slog til.
Jeg vil tro, at det muligvis er samme mønster du og mange, mange andre kvinder har.
Fordi vi hver især tror, at alle andre er så pisseperfekte!
Hvad der kan hjælpe dig, ved jeg ikke - men hvis det er, så kender jeg en skide dygtig kropsterapeut!
:)
S

Ja det virkede da nu. Jeg smiler stort. Jeg kan godt se hvad du mener og jeg kunne også sagtens forstille mig at det ville hjælpe nu og her, men jeg vil jo godt AF med vreden og lysten til at slå noget.
Men tak for rådet, jeg vil da over veje det:-)

... At du trænger til noget ro omkring dig. Sådan som jeg opfatter det har du ikke overskuddet til bare at trække på skuldrene over en tabt sukkerskål, men vælger i stedet at blive hysterisk over det. Du nævner at du normalt er en glad pige, som har let til smil, men efter du har fået din datter, er temperamentet steget adskillige grader. At få et barn er jo både en meget lykkelig begivenhed, men også en meget trættende begivenhed, som tærer meget på kræfterne. Måske du skulle erkende overfor dig selv at du ikke er et supermenneske, ligesom ingen af os andre er det. Prøv at alliere dig med din familie til at tage lidt over for dig. Vasketøj, opvasken og den daglige rengøring kunne de måske i en periode overtage. I mens kan du bruge tid sammen med dit barn. Hvis ikke du har 117 andre ting at skulle gøre end bare at tage dig af barnet, kan det tænkes at du ikke bliver vred over, at hun ikke vil spise - du skal jo ikke nå meget andet, når din familie ordner det praktiske for dig...
Med hensyn til dit temperament generelt, er jeg sikker på, at det ikke er noget du har arvet fra din far,- han har det sikkert endnu. Du må selv tage ansvaret for dine udbrud, her tænker jeg ikke på dem du får når du er træt og barnet ikke vil spise, men på dit temperament generelt. Prøv at spørger dig selv hvad det betyder for dig at få et "anfald" - hjælper det dig til at komme hurtigere ned på jorden ?? Hjælper det dig med at forstå situationen og hvorfor du blev så gal ?? Prøv at stoppe op og spørg dig selv om de ting, så bryder du tilstanden og er nødt til at tage tingene på en anden måde. Vi er bedre til at tænke rationelt, når vi ikke raser og kaster med tingene for at få afløb. Jeg taler af erfaring - jeg har selv været et meget temperamentsfuldt menneske, der ofte kastede med ting i hysteri. Det hjalp bare så kort, for bagefter skulle jeg rydde op efter mig selv og nogen gange blev jeg meget ked af, at jeg i mit hysteri ikke lige havde tjekket hvad det var jeg smed med, og det så viste sig at være noget jeg faktisk var meget glad for, som nu lå i tusind stykker på gulvet... Jeg tog patent på min vrede og brød stemningen ved at tænke på, hvad jeg dog skulle få ud af at råbe eller stampe i gulvet eller endnu værre kaste med ting... Og svaret var: Det får jeg faktisk ikke noget ud af. Jeg lærte (langsomt men sikkert ) at stoppe op og spørge mig selv om hvad jeg ville have gjort, hvis jeg havde været i godt humør, da jeg tabte sukkerskålen.. Jeg ville have ærgret mig og derefter samlet op fra gulvet. Det samme gjorde jeg når jeg blev hysterisk, men så var jeg ovenikøbet også enormt gal. Resultatet blev jo det samme uanset hvordan jeg valgte at tackle situationen. Derfor valgte jeg den rolige løsning.
Jeg håber det kan hjælpe dig lidt på vej, ellers må du jo skrive igen...

hvis bare man kunne pakke den væk i et års tid ikk:) Jeg fik smadret en glas sutteflaske fordi min datter bare var så umulig da hun skulle ha mad, så jeg satte den ned med et brag på vores marmorbord! og jeg fik det vildt dårligt over at jeg kunne gøre det bare fordi min datter ikk vil spise og jeg er så bange for at det vil påvirke hende.
Det er rart at høre at andre osse kan indrømme at de kan blive pisse sure, for det er vel meget normalt at man ikk render rundt og er lalle glad hele tiden. Men alt med måde ikk, men hvor er det svært at bide det i sig når man virkelig er sur!!!!!!!
Hvad er det for en kropsterapeut du nævner?

Ja jeg ved næsten ikk hvad jeg skal sige for orderne passer bare så perfekt til min situation.
Ang det med min far vil jeg lige sige at det var ikk en dålig undskyldning, jeg mente at man lære jo af sine forældre og min far har altid hidset sig op over ingenting og det er den cirkel jeg gerne vil bryde så min datter ikke ender med samme hysteri.
Men forstår jeg dig rigtigt: det er tankegangen i situationen man skal ændre? At jeg kan vælge IKKE at blive sur? Det lyder fornuftigt nok!!! Men det tager vel også tid.
Men tak for dit råd jeg tror godt det kan hjælpe mig:-)

Nogle mænd og kvinder bliver agressive pga. mangel på sex.
Hvis de får massere af sex, kærlighed og omsorg, så bliver
de blide som lam.
Hvis du giver din mand sex, så får både du og dit barn mere
kærlighed og omsorg. Men det glemmer mange kvinder
desværre, når de får et barn.

der må jeg skuffe dig! Vores sexliv fejler skam ikk noget. Heldigvis har vi ikke glemt at være til for hinanden, som du selv nævner, sker ret tit når man har fået barn. Vi er også så heldige at vores datter har et stort sovehjerte så vi har vores aftner alene;-)

Det lyder rart, at i bruger nogle timer i sengen flere gange om
ugen. Så du rigtig kan komme af med din overskudsenergi.
Det kan også skyldes:
1. mangel på vitaminer
2. for mange mandelige kønshormoner i blodet
3. stress

Hejsa!
Åh jo. Jeg har også en hulens masse temperament. Og det kan slå ud i lys lue over de underligste ting. Jeg har dog efterhånden fået det - nogenlunde - under kontrol.
For mig går det galt, når nogen eller noget kolliderer med mine planer. Og jo mere tætpakket min kalender er - jo mindre skal der til for at slå mig ud af kurs.
Jeg har haft stor glæde af at læse mig til nogle teknikker - f.eks. er der en bog om ledelse, der hedder "7 gode vaner" eller noget i den stil. Den er skevet af Stephen Corvey. Den giver helt konkrete metoder til at reagere mere hensigtsmæssigt.
Jeg ønsker dig held og lykke. Kæmp for det - det giver et bedre liv :-)
Knus
Lotte.C

Jeg fandt ikke at det var en dårlig undskyldning du brugte med din fars temperament. Jeg mente det egentligt som en joke - at du kunne ikke have hans temperament, han havde det jo endnu...
Men det er korrekt opfattet at du skal standse dig selv i situationen og spørge dig selv hvordan det hjælper dig at hidse dig enormt meget op lige nu og hvilke rationelle beslutninger du kan tage når du er så vred. Det bryder din tankegang og du bliver nødt til at stoppe op og tænke på en løsning. Derved hidser du dig også ned. Specielt når du spørger dig selv hvordan det skal hjælpe dig at hidse dig op nu.
Jeg ved godt det er svært og der er simpelthen kun slavevejen at gå - ingen nemme løsninger. Og det tog også lang tid for mig at lære og jeg lærer faktisk stadigvæk.
Held og lykke med det !!!

du ha vel bare PMS.

Og kom til at trække på smilebåndet da jeg læste både hvad du og DIM har skrevet, tankerne fløj tilbage til tiden da min søn var lille og jeg havde samme problem med temperamentet.
Jeg synes at DIM har skrevet det meste, men vil gerne tilføje, hvorfor jeg flippede ud engang imellem var fordi jeg var fustreret over at blive låst fast med et lille barn og ikke rigtig kunne gøre alle de ting som jeg var vant til, problemet løste sig ved at jeg fik familien til at tage min søn nogle timer engang imellem, så at jeg kunne være lidt alene og gøre nogle af de ting jeg gerne ville ( jeg fik simpelhen luft) og var glad og i godt humør når jeg så kom hjem igen.
Måske det også kunne hjælp dig lidt, find noget at gå til engang om ugen, så du kommer lidt hjemmefra uden at tage ansvaret for din datter med.

Som skrevet; det er okay - og man skal lære at tilgive sig selv, tror jeg.
Nu ved jeg jo ikke i hvilken del af landet du bor (det har du ikke skrevet noget om vel?)
Smid mig en mail, hvis det er!
Keep smiling!

du skriver om sukkerskålen. - og netop sukker er med til at aktivere de stoffer der giver vrede, manglende koncentration mm.
Har du prøvet at læse lidt om kost?
Det koblet med at lære andre reaktionsmønstre kan måske hjælpe.
Endelig kan det være at vreden er udtryk for gamle, fortrængte fortrædeligheder, der få afløb uhensigtsmæssigt, ved at du bliver kanonvred. Men det kan en god terapeut hjælpe med at afdækkke, hvis du er interesseret i selvudvikling.

det kan skyldes mange ting jeg har en dreng på 20 måneder og det er først nu jeg er ved at finde mig selv igen det er ikke sjovt når det skal tage så lang tid. tænk dig godt om når du bliver sur og om hvorfor du bliver sur. se det positive i livet og som andre har skreven få lidt hjælp til det huslig ja se også om du engang imellem når det brander på el. inden at du får lidt tid for dig selv og gør lige hvad du har lyst til. det har jeg gjort og det er som om man er et helt nyt menneske bagefter og man kan klare endnu en tørn. prøv måske også at kikke i alle jeres rum og se hvordan det ser ud i dem hvis der er meget rod el. mange gamle ting/tøj du/i gæmmer på kan de i det uvisse også spænde ben så få rydet op lidt af gangen måske en skuffe el. et skab kan man starte med. du kan læse bogen "BO BEDRE MED FENG SHUI space cleaning i praksis" af KAREN KINGSTON. det er helt kanon og man tænker sig virkelig om og ser sine omgivelser med nye øjne når man læser den. held & lykke

det har hjulpet mig altid, for jeg havde det ligesom dig rigtig overspændt fordi det har noget med nerverne at gøre og hvis du er ryger skal du tage c.vitaminer super b.vitaminer c.vitaminer
du sover også bedre om natten nu ved jeg ikke hvor gammel du er men ....man kan have det på samme måde hvis man er premenstruel

Surt for dig og din mand og mest af alt din datter - hun mærker sikkert din frustrationer og agressioner.
Så dyrk lidt kamsport og hjernesport og får afløb for vreden. Og hvis du formoder, din far har arvelig skyld, så hør hvad han gør eller har gjort, fysisk såvel som psykisk...
De fleste gange handler det, jo ikke ligefrem om sukkerskålen - men mere, hvad den lille fiasko forbundet med, at tabe den skide sukkerskål igen. Dette er bare en fiasko oven på en masse dybeliggende frustrationer - så find ud af hvorfor du pisse sur heletiden, det den bedte teknik.
Ok er den helt galt må du jo ty til praktiske løsninger alle - dybe åndedræt og daglig meditation eller på anger management kursus.
Håber der lykkes
knus
kram og
koncentration til at stoppe herfra

Jeg kender selv problemet mere end godt. Det kunne decideret være anfald som man får, endda noget man kan mærke man man ville få om blot nogle øjeblikke...
Mit bedste råd er: Naturvandring i Norge eller Sverige!
-Det er faktisk alvorligt ment...
Du vil først vide hvorfor jeg skriver det hvis du selv tager derop, evt med en ven/veninde og får HELE DEN MENNESKESKABTE VERDEN på afstand! (det gør noget ved en)

PS. Hvis det ik hjælper så har du nok været lidt for sur...!!! (hehe, ej, pjat) ;-)

-tak for ordet