Hejsa
Jeg har hørt at hvis man vil holde den slanke linje, så skal man spise efter sine gener, og jeg ved at mine forfædre spiste hvede-brød både til morgenmad, frokost og aftensmad, burde jeg så spise hvidt brød?
Ikke sådan at jeg vil proppe mig med det, men jeg vil tabe mig og kan jeg så spise det to gange om ugen fx?
tilføjet af anonym
Du har vist fået noget galt i halsen
Det "at spise efter generne" hænger efter min bedste overbevisning ikke sammen med, hvad vores forfældre spiste.
For bare 50 år siden var Danmark et bondesamfund, hvor man rørte kroppen 10 gange så meget, som vi gør idag. Så at man spiste hvidt brød og mad med "masser af næring i" havde jo ikke effekt på samme måde, som når man som kontorrotte kun bevæger sig, når man cykler frem og tilbage til arbejde og så i motionscenteret 3 gange om ugen.
Ang. dine gener, så tror jeg nærmere, du skal se på, hvordan din krop er opbygget, på samme måde, som sprintere og langdistanceløbere har forskellige gener. Mon ikke, det er det, der ligger i det?
tilføjet af gubbi_the_great
hvad folk spiser...
får ikke nogen betydning på deres gener. Og da folk har det med at spise hvad der er til rådighed frem for hvad de eventuelt ville have et genetisk anlæg for, tror jeg ikke den teori er meget værd!
Hvis jeg fra nu af og til min død spiste sild hver dag, ville det ikke betyde at mit afkom ville tabe sig ved at spise sild.
Hvis der endeligt skulle være forskellige genetiske anlæg for hvad der er sund kost for en (og ikke nødvendigvis for andre), ville du ikke kunne aflæse det i hvad dine forfædre spiste. Det ville være noget du selv skulle finde frem til.
tilføjet af The nutritionist
Du skal spise dine forældre
eller ... Nej, mit forslag er nok lige så dårligt som dit!
tilføjet af Maggie-Mae*
Mere mørkt end lyst brød....
Da jeg ikke var født for 50år siden, kan jeg ikke udtale mig om hvad man spiste. Men jeg tror at de spiste langt mere mørkt brød, end vi gør nu. Ihvert fald i forhold til hvor meget lyst brød vi spiser.
Jeg tror snarere det handler om fibre og proteiner, end om hvad vore gener dikterer os.
Vh MM
tilføjet af fruppe
Det er en misforståelse
Det er faktisk kun indenfor de sidste 200 år og i små tag, rigtigt "hvidt" brød blev udbredt til masserne da man fik effektive møller under industrialiseringen og gjorde mere ud af at finsigte melet.
Selvklart har man sigtet mel i mange år, måske endda i det gamle Rom, men det var kun i mindre mængder til fine kager.
tilføjet af Anonym
Nope!
At spise efter generne, er en omskrivning af "spis som stenaldermanden".
Og han spiste ikke hvede overhovedet.
Kød, rodfrugter, grøntsager, frugt, nødder, bær, kerne. Men ikke brød, hverken det hvide eller det mørke.
tilføjet af gubbi_the_great
altså jægerstenalderen....
der var jo en grund til at vi gik væk fra jæger/samler samfundet...
Det er noget mere effektivt at leve af de traditionelle dyrkede varer, og det er iøvrigt det eneste mad vi kan opdyrke i store nok mængder til at brødføde os alle sammen...
Synes det er et dårligt forslag helt at droppe brød, selvom jeg da godt kan se de åbenlyse helseaspekter...
tilføjet af ijkh
...
Man mener faktisk at folk er blevet mere usunde, efter at korn blev indført for omkring 10.000 år siden. Det var effektivt at spise korn, da flere dermed kunne overleve da det var nemt at dyrke, men altså ikke særlig sundt på længere sigt, da mennesket faktisk ikke er skabt til at spise korn.
"Hvad folk spiser får ikke nogen betydning på deres gener. Og da folk har det med at spise hvad der er til rådighed frem for hvad de eventuelt ville have et genetisk anlæg for, tror jeg ikke den teori er meget værd!"
Hvad i alverden mener du dog med det? Folk har jo netop vænnet sig til gennem evolutionen at spise kød, frugt og grøntsager, og ikke korn. Det var hvad der fandtes for over 10.000 år siden, og derfor var det det de spiste, og dermed det de evolutionerede til at kunne tåle, og få bedst udbytte af. Hvis du pludselig begynder at give en løve ris, spiser den det måske hvis der ikke er andet, men det betyder jo ikke at den har godt af det.
Eftersom mennesket har været mio. af år om at udvikle de gener det har i dag, er det jo stadig skabt til at spise, som stenaldermennesket gjorde. Korn har kun været indført i 10.000 år, og der er dermed ikke særlig mange der rent faktisk har godt af korn, da 10.000 år er meget kort tid i evolutionen, man har altså ikke vænnet sig til at spise det endnu. Og det med at hvis du spiste sild hver dag, ville dine børn ikke kunne leve af sild, har du ret i, for det er jo ikke noget en generation kan lave om på, men noget der kommer gennem flere tusinde generationer.