Elsker min personlighed men...

Min kæreste og jeg har lidt knas i forholdet. Vi har været sammen godt 1 år nu her...
"Bomben sprang" den anden aften hvor det hele ligesom kom ud. Manden ender så med at sige; "Jeg elsker din personlighed. Virkelig! Men jeg tænder bare ikke rigtig på dig..."
Øhh...Så sad jeg der med alle mine talenter! Hvad søren skal jeg gøre?! Skrotte manden og finde en som egentlig tænder på mig? (skal dog med jeg ikke ligner en som er blevet kørt ned og vejer 170 kg! ...tidligere lavet noget model arbejde osv...)
Eller skal jeg pænt sætte mig ned og vente på han gør det?
For nogen er der måske et rimelig enkelt svar på det her, men vil gerne have lidt begrundelser🙂Hvis I forstår...

at du bliver nødt til at finde dig en anden kæreste, for hvis han ikke tænder på dig nu, hvordan havde du så tænkt dig at han skulle komme til det? Jeg har været ude for det samme og var endda gift med manden, men vi gik fra hinanden- det er rædselsfuldt at være sammen med en der ikke tænder på en, det er nedbrydende for selvværdsfølelsen, for på et eller andet tidspunkt vil han måske være dig utro med en han tænder på, og det er jo endnu mere nedbrydende for selvværdsfølelsen. Og tja- engang troede jeg at det kom an på udseendet (for kvinden altså) men dit brev viser jo endnu engang at det ikke er sådan. Der findes mange mænd som vil tænde på dig, find dig en af dem i stedet for at gå og blive ked af det. Ham fyren du har, er jo egentlig ærlig, og han kan jo ikke gøre for det. Så jeg beklager - men der er ikke noget at gøre ved det, du må ud og finde en anden.
Held og lykke

Altså jeg synes du er helt vildt sød, men jeg vil hellere være venner ??
Det er PAKKE-IND teknikken.. Hvis jeg var dig, så ville jeg få benene på nakken.. Men nu er der jo lige den med at kvinder helst vil have det de ikke kan få.
Men mit råd : Find en anden, der skal nok være en masse som tænder på dig OG din personlighed.

den er lidt trick'y
Nej, det har (sikkert) intet med dit model-ydre at gøre. Lige meget hvor smuk man synes den anden er, har man vænnet sig til det efter 1 år, - og hvis han så ikke lige synes det er nok for ham, at du ser godt ud, er det vel derfor han ikke 'tænder'.
Gå da til ham! Spørg hvad han virkelig mener; måske er det med personligheden en kompliment til dit udseende og bare noget han har lukket ud for på 'en pæn måde', at liste sig ud af forholdet! -
Du er sikkert både sød og rar og har en spændende indre personlighed, men hvis det ikke er efter hans smag er der vel ikke noget at gøre. Så bedre held næste gang; der er én - måske flere - til os alle!

ku' du jo forsøge at vise ham helt nye sider af din 'personlighed'. Det er sket mange gange at kvinder har undertrykt meget og prøvet at være som de troede, mændene helst ville have dem.
Var det en idé med den vinkel på sagen?

jeg har været i den omvendte situation og ...... den er ligså ulykkelig.
Min erfaring var, at det ikke gik..
men kan desværre hverken tvinge folk til at elske eller begærer èn.
...jeg er bange for, at du spilder tiden.
.....ud at finde en, der tænder på dig......afsted med sig ..så du kan føle dig dejlig på en sommerdag :-))
vh. anonym q

Da vi snakkede sagde han at han havde samme "problem" ned sin ex, men lige pludselig kom det "bare"... Holder jo af manden, helt sikkert! Og man har bare så mange ting sammen efterhånden osv. Kan ikke finde ud af om jeg skal vente "til det pludselig kommer" eller bare sige skal skride fra det hele og se at finde en mand som gider have mig for lidt mere end min personlighed..
Moster Grethe: Skal lige siges at jeg ikke prøver at gøre mig til en eller anden overfladisk ting som ikke har nogen holdning osv... Manden har alligvel taget mig som den jeg er... i hvertfald personligheden...

Nøjes?
Helt ærligt, så synes jeg også det lyder som en pæn måde at fortælle dig at I nok hellere bare skal være venner....
Venner kan lide din personlighed, men tænder ikke på dig (ikke nødvendigvis da) Kærester kan lide din personlighed OG tænder på dig.
Du skal ikke nøjes med det der.....

Da vi snakkede om alt det der, sad jeg da også og overvejde om jeg bare skulle skide hjem. Han siger jeg selvfølgelig selv må bestemme, men alligvel går manden ud og tager rundstykker op til dagen efter. Ved ikke om jeg har fået en hjerneblødning, men for mig var det bare lidt som om han ikke syns jeg skulle skride...

Hvis han ikke synes du skal gå, så må han altså sige det..... Det vi er ude i her er jo et forsøg på at gætte hvad "manden" tænker.
Han må give dig klar besked, og du må gøre op med dig selv hvad du vil bruge svaret til.
Tar han dig en lille smule for givet måske?

Ved han er rædseslslagen for sine egne følelser... Men alligvel er han nu meget ærlig når det kommer til stykket. Ved ikke om han tager mig for givet. Han har sagt at jeg er den første han så´n rigtig har respekt for... Ved ikke om det er det som gør det? At jeg ikke bare lader mig kaste rundt med og siger stop en gang i mellem når det blir for vidt? at det er det som ligesom har en turnoff på ham? ...Men så kan man selvfølgelig begynde at diskutere om jeg lader mig blive smidt rundt med nu...

Men lige nu synes jeg nu nærmest du undskylder lidt på hans vegne??? Ved godt det er skide let for mig at sidde her og skrive at du ikke skal nøjes, og i sidste ende er beslutningen jo din.....
Du kan jo også prøve at give det lidt tid og se hvad der sker, men så skal du måske bare være forberedt på at der kommer et helt afslag fra ham, og ikke kun et halvt som denne gang...

Ja, sidder jo i min egen verden og vil stort set gøre alt for ikke at det skal være rigtigt! Men jo nok rigtigt nok...

Jeg håber tingene løser sig, på bedste måde....
Nellike.