Flot nok at vinde EM....men det er og bliver en "træningsturnering"...Det er VM som tæller
tilføjet af FlemseHJ
Jeg ved ikke rigtig...
Prøv at sige det til Spanien.
Jeg tror de er lykkelige for deres første mesterskab siden 1964.
Og jeg tror at tyskerne er temmelig skuffede.
Desuden findes de fleste store fodboldnationer i Europa.
Bortset fra Brasilien (5) og Argentina (2) (og Uruguay (2), men det er helt tilbage i 1930 og 1950) så er alle verdensmenstre fra Europa.
Italien (4), Tyskland (4 - 3 som Vesttyskland), Frankrig (1), England (1)
tilføjet af Falco
Statistik
Statistik kan stort set altid bruges til egen fordel, til at bakke sine argumenter op med.
Et Europæisk land har aldrig vundet et VM holdt uden for Europa.
Danmark, Grækenland og Sovjetunionen har vundet EM...Lande som aldrig har været i nærheden af at vinde VM...Tjekoslovakiet har også vundet EM. De bliver næppe nogensinde Verdensmestre(som Tjekiet). Har dog været tæt på, da de var "store".
Europa har så "kun" vundet VM 10 ud af 19 gange.
Det er altid fedt at vinde, og at få tingende til at lykkedes. Det gælder i alle livets forhold.
Jeg var heller ikke særligt skuffet over at Danmark ikke kom med til EM. Det gjorde bare at turneringen som sådan, blev temlig uinteressant. Da der så for mit vedkommende ikke var noget hold at holde med. Bare Frankrig eller Tyskland ikke vandt.
Det har altid været en fornøjelse for mig at se VM, også når Danmark ikke har været med. For det er en verdensbegivenhed. Og der bliver altid slået europæiske favoritter ud i gruppespillet af ikke-europæiske hold.
Og prøv at spørge fodboldfans rundt om i verden om hvem der blev europamestre i 1992....Jeg tror ikke at der er særlig mange som ved det.
Jeg glæder mig til VM 2010. Og det bliver spændende at se om et Europæisk land så dennegang kan vinde på "udebane"(Sydafrika). Jeg tror og håber på Argentina(da det nok ikke bliver Danmark). Og Messi bliver den helt store spiller, hvis han kan holde sig fri af længervarende skader. De mangler dog en ordentlig målmand, som kan komme til at koste dem dyrt.
tilføjet af Demokrat1
Enig!
Næst efter VM er EM uden sammenligning den største turnering inden for fodboldens verden. Og den tredjestørste sportsbegivenhed overhovedet (efter fodbold-VM og OL).
Selv uden for Europa følger mange fodboldinteresserede med.
Som Lehmann sagde efter kampen, så er nederlaget i aften en skuffelse, hvor taberne ikke bare i nogle uger og måneder, men i år ud i fremtiden vil tænke på "hvad kunne jeg have gjort anderledes". Og sådan har de fleste, der har prøvet at tabe en EM-finale, det sikkert.
Omvendt vil selv superstjerner og mangemillionærer som Torres, Casillas, Xavi osv. til deres dages ende mindes den her aften som den største i deres karriere. (Medmindre Spanien vinder VM om to år).
PS! Tyskland har "kun" vundet VM 3 gange, alle gange som Vesttyskland😉
tilføjet af Falco
Det er nu ikke så sikkert
Du skriver :
"Omvendt vil selv superstjerner og mangemillionærer som Torres, Casillas, Xavi osv. til deres dages ende mindes den her aften som den største i deres karriere. (Medmindre Spanien vinder VM om to år)."
Hvor ved du det fra❓ Er det noget som de allesammen har udtalt sig om ?
En af grundene til at Spanien ikke har vundet en størrere slutrunde før, er bla. fordi mange af spillerne sætter en størrere ære i at spille for henholdsvis Real Madrid og Barcelona end på landsholdet.
>PS! Tyskland har "kun" vundet VM 3 gange, alle gange som Vesttyskland<
Ja så har europæiske hold "kun" vundet halvdelen af VM-slutrunderne😉 Og ikke engang halvdelen før Italiens sejr 2006