En bibliotekar får 2,2 mio. kr. i pension
For at blive bibliotekar skal man gå i gymnasiet, hvilket tager tre år, hvorefter man skal læse informationsvidenskab og kulturformidling, som ligeledes tager tre år.
Hvis man starter i folkeskolen, når man er seks år, er man altså færdiguddannet bibliotekar som 22-årig, hvis forløbet gennemføres uden pauser, fx sabbatår, jordomrejse m.m.
Bibliotekarer får 17,1 % i pension gennem hele bibliotekartilværelsen. Det første år får de 41.963,20 kr. i pension. Det andet 42.941,27 kr. Det tredje 48.776,08 kr. Det fjerde 48.776,08 kr. Det femte 52.568,24 kr. Det sjette 56.026,90 kr. Det syvende 56.743,43 kr. Det ottende 59.434,69 kr. Derefter får de 59.434,69 kr. hvert år i pension.
Gennem et helt arbejdsliv, dvs. fra det 22. fyldte år til det 60. fyldte år, har en bibliotekar dermed fået: 41.963,20+42.941,27+48.776,08+48.776,08+52.568,24+56.026,90+56.743,43+59.434,69+(31*59.434,69) = 2.249.705,28 kr. i pension. Derudover får de folkepension.
Hvis man starter i folkeskolen, når man er seks år, er man altså færdiguddannet bibliotekar som 22-årig, hvis forløbet gennemføres uden pauser, fx sabbatår, jordomrejse m.m.
Bibliotekarer får 17,1 % i pension gennem hele bibliotekartilværelsen. Det første år får de 41.963,20 kr. i pension. Det andet 42.941,27 kr. Det tredje 48.776,08 kr. Det fjerde 48.776,08 kr. Det femte 52.568,24 kr. Det sjette 56.026,90 kr. Det syvende 56.743,43 kr. Det ottende 59.434,69 kr. Derefter får de 59.434,69 kr. hvert år i pension.
Gennem et helt arbejdsliv, dvs. fra det 22. fyldte år til det 60. fyldte år, har en bibliotekar dermed fået: 41.963,20+42.941,27+48.776,08+48.776,08+52.568,24+56.026,90+56.743,43+59.434,69+(31*59.434,69) = 2.249.705,28 kr. i pension. Derudover får de folkepension.