En eventuel skilsmisse jeg har svært ved at kapere

Jeg lever sammen med min kone vi har kendt hinanden nogle år, men er først blevet gift for et år siden. Min kone sagde så til mig fornyelig at hun ville skilles jeg blev meget chokeret og overrasket. En del af historien er den at vi har to meget små børn de er født meget tæt på hinanden og det har været en ekstrem hård tid vi har i ca 4 år stort set ikke haft noget voksentid da begge børn har taget al tid det kunne godt tage det meste af en aften at få dem til at sove og så vågnede de nemt 4-5 gange i løbet af natten, derudover har begge været en del syge vi har vel været indlagt 10-12 gange. Vi er/har været kørt helt ned, vi lå vel på ca 4-5 timers søvn, samtidig med det har jeg haft en opsigelse hængene over hovedet i ca et år og blev sagt op for et par mdr. siden. vi har prøvet med terapi og her viste det sig at min kone nok var så frustreret over en masse ting at det måske kunne sløre det hele. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre da jeg elsker min kone meget højt og det ene øjeblik taler hun om ejendomsmægler det næste øjeblik om hvad vi skal ha i køkkenhaven til næste år. det er ikke mere end et par timer siden at hun havde det glimt i øjet som gjorde at jeg faldt for hende. så jeg er dybt frustreret, da jeg personlig mener at der er grotesk at flytte fra hinanden for at finde ud af at det ikke er det.

skal tage en dag fri for at tale om jeres forhold, helt fra et åbent hjerte. I skal hver møde med en liste over gode ting/dårlige ting at sige om jer selv! Liste over hvad problemerne er i jeres forhold, til diskussion.
I skal tage ud et sted, hvor der er åbent og højt til himlen, ved en strand eller andet.
I skal have det MÅL at I skal gå derfra med den rigtige beslutning, uanset hvad den så bliver.
Sådan ville jeg forsøge at løse mit forhold, hvis jeg var i jeres situation, hvad jeg ikke er. Jeg har senest levet 24 år i samme forhold og er meget glad for tosomheden. Tror ikke på skilsmisse løser noget, men er værktøjet til mennesker som ikke ved hvad de ellers skal gøre.
God fornøjelse.

du har gjort dig selv til et offer, ved at godtage en tur til terapi, terapi er bluff og kanariefugle, og tjener kun et formål, nemlig at terapeuten tjener så mange skattefrie kr. som muligt.
det er jo ikke din skyld at konen skifter mening konstant, og mange forældre med små børn har gået igennem det samme som jer.
jeg ved ikke hvad du mener med voksenliv, men hvis du udelukkende fokuserer på sex, så er det en ting man sagtens kan undvære hvis man har syge små børn.
vis intiativ, og ring til en mægler, det er mig bekendt stadig gratis at få vurderet sin bolig.
kvinder har ingen faste standpunkter, kun hvis manden ikke forkæler dem konstant, så ved enhver at hendes skræv fjeder bliver aktiveret omgående, og hun ender med mug i skridtet.
du kan jo beholde børnene, hvis du alligevel er arbejdsløs.
hvis I har en stram økonomi, så sælg huset med underskud, så er I ude over det problem.
jeg forstår bare ikke hvorfor vokse mennesker får børn lige efter hinanden, et barn er rigeligt til at spolere nattesøvnen, så to børn gør det ikke nemmere.
glem det fis, med at du elsker konen, det er blot en ilusion, og alle ilusioner brister på et tidspunkt.
hvis du stadig holder fast i, at du elsker din kone, så lad hende bare smutte, ægteskabet er ikke ment som en spændetrøje, så hellere leve alene, eller finde et job i udlandet, langt væk fra den kendte grusvej.
ingen kvinder er værd at ofre sin psyke på, de skaber kun had i det lange løb.

Tak for svaret,
Jeg vil lige komme med et par bemærkninger til det, det var mig der foreslog terapi udfra den devise at der så ville være en uvildig der kunne stille nogle spørgsmål som vi så begge skulle forholde os til. Ja de tjener penge på det men det er sku billigere en et salg af ejendom.
Det som jeg mener med voksenliv er at tage i biografen, cafe mm. med hensyn til det intime så har det været muligt selvom der var uro om natten, så det er ikke der der har været et problem, men det er dog ret dødt pt, jeg tror så at det kunne løsne lidt op hvis der var lidt mere kærlighed/nærhed.
Grunden til at vi fik dem lige efter hinanden er blandt det biologiske ur blandt andet fordi det tog lidt tid med den første, det er jordens dejligste unger og vi vil ikke kunne undvære nogen af dem
Vi vil tabe ret mange penge hvis vi skulle sælge, vores økonomi er ok nu men det vil den ikke være efter et salg.
Jeg vil hellere have at vi får noget voksentid hvor vi kan tale om det, fordi så tror jeg at en del af det vil løsne op.

Du er vist desværre også så bitter, at du ikke kan bidrage med noget dine medmennesker kan bruge til noget som helst.

Arbejd målrettet på at få den voksentid I har brug for. Ikke bare til her og nu løsningen men også på sigt. Det er jo dét, der hedder at pleje sit forhold.
Mht terapi, så har jeg samme holdning til det, som du har. Det er også min holdning at det ikke er en gang at gøre og så virker det for evigt. Man kan efter en pause sagtens vende tilbage til en sceance eller to hvor man få evalueret på udbyttet af første ombæring og får værktøjer til den nærmeste fremtid igen.
Gå nu igang med at vinde din kone.
Held og lykke med det.

Personligt undrer jeg mig over at folk bliver gift i dette land når alle ved singlelivet er lykken. Dit ægteskab ligner vel 99% af alle ægteskaber i dette land.
Det er synd for børnene at forældrene ikke tænker sig bedre om før de får børn.
Mænd og kvinder er to forskellige racer der ikke passer sammen og derfor går det altid galt når de flytter sammen. Ingen tvivl om at lykken findes i skilsmissen, men i bør også tænke på børnene - så måske bliver i en af de familier hvor i holder sammen for børnenes skyld hvor jeres lykke er helt i bund.

For mig lyder det som om den terapi ikke lykkedes helt.
Står selv med et forhold der kræver parterapi og har en tid til det om to uger.
Terapi burde hjælpe, men det kommer jo an på om man er modtagelig for den slags.
Nogle kalder det pladder, for andre er det nærmest et tabu at gå til en terapeut, og for nogle af os kan det være en vej ud af ulykken.
Nu kommer det vel også an på hvilken terapeut man går til. Mange terapeuter kalder sig terapeuter, men så er det ikke den rigtige psykologi de praktiserer. Og nogle terapeuter passer ganske enkelt ikke til nogle mennesker.
Jeg er af den overbevisning at I skulle forsøge terapi endnu en gang, måske hos en anden psykolog eller terapeut. Eller som der er blevet foreslået, og som du selv siger, tage fri og bruge tid sammen med hinanden og få snakket ud om tingene.
Det er noget drastisk at foreslå skilsmisse, men på hvilket grundlag har hun gjort det?
Det kan være alle grundlag - økonomi, utroskab, ulykkelighed osv.
Så det er nok vigtigt til at starte med at få klarlagt grunden til at hun føler det eneste rigtige ville være at give op på forholdet.
Held og lykke.

de er bindegale og du vil ikke forstå kønnet selv om du prøver.
I hendes verden er du et arbejdsløs skvat der ikke leverer til forsørgelsen - det er derfor kvinder har mænd.
Det er fuldstændig normalt at kvinder bruger skilsmissekortet. I min barndom truede min mor med skilsmisse næsten hver uge - de lever stadig sammen med skænderier meget ofte. Sådan er ægteskabet - der er ikke mange - hvis nogen - der er lykkelige i denne institution.

Hvis hun det ene øjeblik vil skilles, og næste planlægger køkkenhave.... Du bliver nød til at få hende til at sige enten eller. Det kan ikke være rigtigt at du render rundt i ingenmandsland, og ikke ved hvad du skal forholde dig til... Så stil hende et ultimatum enten eller, så i alle kan komme videre enten sammen, eller hver for sig....
Jeg må hellere lige skynde mig at tilføje, at der jo nok i et hvet forhold vil komme tvivl indimellem. Men du har ret til at vide besked, om du er købt eller solgt... Gode tanker[l][l][l]