En sindssyg lækker tøs!

Ana Carolina Reston, en brasiliansk lovende fotomodel døde tirsdag den 14 november af nyresvigt efter 3 ugers indlæggelse - fuldstændig afkræftet. ANOTHER DEAD ANGEL!
Pro Ana og Pro Mia..."søde tøser"... Pro Ana's fulde navn er Pro-Anorexia og Pro Mia hedder i virkeligheden Pro-Bulimia - og hvis ikke man ved det, så er der tale om alvorlige spiseforstyrrelser.
Ana Carolina Resten vejede 40 kg da hun døde. Og hendes efterladte advarer andre mod at sulte sig selv, og modehuse mod at bruge så tynde modelller til at fremvise deres tøj.
http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=483252/
Når spiseforstyrrelserne har fået yndige tiltrækkende pigenavne er det et led i en massepsykotisk bevægelse, hvor unge piger verden over inspirerer hinanden til via nettet, at påtage sig en livsstil, hvor spsieforstyrrelsen bliver en form for fristed - et mentalt område, hvor de oplever sig i fuld kontrol. "Thinspiration" hedder den form for medinddragelse. Man bliver sgu skræmt fra vid og sans... http://port.pravda.ru/img/idb/anorexia4.jpg
Forstavelse PRO...angiver at de går ind for at lade sig opsluge af disse sygdomme.
Det er sgu ikke en livsstil, de har ikke kontrol over noget som helst. De er syge stakler, der ser ud ad helvede til... De mister alle menneskeligt sunde funktioner! Koncentrationsevnen, sexualdriften, livsglaæden...ja mange holder op med at menstruere...de er levende døde! Mange beretter om et liv i helvede....
Hvad skal vi gøre for at hjælpe dem?
Jamen vi skal selvfølgelig behandle dem - Okay...Med hvad?
Jeg har en veninde, som jeg holder uendeligt meget af. Hun er klog, smuk og har det dejligste smil og den venligste stemme i hele verden...hun er sygeligt, uhyggeligt forfærdelig tynd! Når jeg lille brede menneske krammer hende, så kan jeg gennem hendes tykke trøjer og kanvasjakker mærke hendes knogler stikke ud.
Hun FÅR "hjælp".
Hun får jævnligt et eller andet nyrerens på hospitalet og noget psykologisk behandling. Men hvad hjælper det?
Hun siver bare stille og roligt væk mellem hænderne på os allesammen, mens hun smilende beroliger os med, at hun har det fint. - At hun godt ved at vi andre ikke ser tingene på samme måde som hun gør, men det er hendes valg. - At det vil være nemmere for hende, hvis vi lod være med at sige noget, bare være der når hun har brug for det.....det er vi så - men hun har aldrig brug for os....

...synes det er skrækkeligt...Det gode modehus Armani, skabte vist den unge kvindes karriere?!
- Et par dage efter ser man så Tom og Katie no brain, stadset ud i det gode hus´ kreasjoner...stort flot billede, vældig professionelt sat op, ved siden af billede af den afdøde unge kvinde...uhm, sassy markedsføring.

Eddermame at gøre nar ad Ana! Lærer folk da aldrig noget? Jamen hvad skal man gøre når folk ligefrem reklamerer og fører positiv propaganda for sult, ensomhed og levendne mareridt. Det er sgu mere sygt end sygt. Anoxia Nervosa og Bulimi er diagnoser, der knytter an til sindslidelser. og folk der lider af dem ER virkeligt meget plagede.
Jeg håber ikke at du forstod mit indlæg sådan, at, jeg syntes, hun var en sindssyg LÆKKER tøs, men mere en SINDSSYG lækker tøs. Det var det var finessen i det...og det var mit håb at det fremgik af indlægget, at jeg netop ville pege på probelemet.
Min personlige interesse var, at hvis folk ville deltage i den debat om det, ville jeg få noget inspiration til hvad VI kan gøre for dem der lider på denne måde...jeg har jo som nævnt en veninde, der har det sådan.... Føler mig enormt magtesløs....

...lettere at forebygge, tror jeg.
Jeg har gennem tiden selv haft 2 veninder med anoreksi, og set hvilket helvede de begge er gået igennem op til flere gange. Den ene mistede sin forstand - blev skizofren og den anden vandt kampen og har det godt i dag.
Yderligere 3 af min skoletids veninder har kæmpet en sindsyg kamp med vægten på grænsen til anoreksi, dog uden helt at være "over the edge". De er aldrig helt glade og aldrig helt tynde nok - heller ikke i dag som voksne kvinder:-(
Jeg tror en god måde at forebygge anoreksi er at ændre den grundlæggende holdning at tynd er godt. Tynd er jo bare tynd og hvad så? Jo mindre overfladefikserede vi er i det daglige, jo mindre vigtigt bliver det.
Tidligere i aften besvarede jeg et indlæg, som satte det her lidt i relief. En gut klagede over at nogle buttede piger havde strippet til en julefrokost ( http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=20&conference=242&posting=848836 ) og at det var klamt.
Hvorfor skal det være forbudt at være glad for sig selv, bare fordi ens vægt ikke ligger i den lave ende af bmi. Hvis det hele bare handler om at se ud, så er livet jo nemt...Alt er givet på forhånd om hvem der vinder og hvem der taber. Og ingen behøver at være gode mennesker, for det tæller alligevel ikke på livets vægtskål...
Jeg har en masse på hjertet om det her emne, men jeg er ikke så god til ord i aften. Måske de flyder bedre i morgen efter en god nats søvn:-)
De bedste ønsker til alle fra ...mee:-)

fordømte psykiatrien, da den udgør en stor trussel mod verdensfreden?

Pro-ana er en engel. Hver gang man får lyst til at spise står hun lige bag ved én. Hun visker en i øret hvordan man skal kaste op, hvis man har spist.
Hun hjælper én.
Hun prøver at hjælpe mig .
Men det virker ikke .
Jeg vil bare være tynd, tynd, tynd, tynd .. :'(

Hej, du kender mig godt. Vi er de samme, dig og mig. Vi skal være venner.. for evigt. Jeg ser dig. Hver gang du lyver, står jeg lige bag dig. Hver gang du går hen til køleskabet for at spise, så står jeg lige bag dig, og siger at du skal stoppe. Hver gang dine venner spørger om du vil spise, så er jeg der og siger ”nej” igen og igen indtil de venner du har længe er væk. Jeg er der altid når du føler dig skyldig over at have spist. Og så er jeg din reddende engel. Jeg fortæller dig at du skal gå tilbage til toilettet og visker til dig hvordan du kan tvinge maden op igen. Alt skal ud, det er reglen. Men du skal give noget tilbage. Jeg gør ikke det her gratis. Jeg forventer resultater. Jeg giver dig skønhed, hvis du gør hvad jeg siger. Hvis jeg fortæller dig at du skal løbe til du falder, selvom du ikke vil, så løber du. Bare fordi at du ved hvad der sker hvis du ikke gør det. Du kommer til at ligne en stor fed ko. For resten af dit sørgelige liv. Så kom nu, Følg med mig og din drøm VIL gå i opfyldelse. Kærlig hilsen ANA.
Dette er et brev jeg har fået fra en anonym kilde …. – M.V.H Charlotte fra indlægger før ..

Hvorfor kan Ana ikke hjælpe mig❓
Jeg gør jo alt ..

...jeg tror, at det handler om at vi alle sammen skal blive bedre til at være gode ved hinanden. Til at elske og fremhæve det gode ved andres personlighed fremfor deres udseende. Til at anerkende deres følelser, frem for at fortælle dem, hvordan de bør føle.
Anoreksi og cutting er vel faktisk lidt i samme retning. Livet er blevet så besværligt, at det er lettere at stå af og ikke at føle det. Om det så er sult eller smerte, der er midlet. Målet er det samme; at overleve den evig kamp i en tilværelse, der gør for ondt.
Jeg tror, at det er svært at hjælpe en anorektikker, men det jeg ved, er at de har brug for at vi er ærlige og til at stole på. Også at vi husker, at se dem som de mennesker, de også er. De er ikke 100% syge hele tiden og de indeholder langt mere end deres diagnose...mee:-)

Men hvad har det med det her at gøre?

altså Jeg har ikke noget problem med at anerkende min veninde, for hvem hun er. Jeg gider slet ikke se hende, som en diagnose. Hun ER jo ikke en diagnose...slet ikke.
Jeg ved hun har haft et hårdt og ukærligt liv i barne og ungdomsårene, og det har nok ført hende til at blive sådan "gennemsigtig", at hun lader os se noget andet end det, der er hende, for hun er slev dybt såret og ked af det, og vil ikke vise sig for os andre.
svært at gøre noget for en, der har været i det problem i så mange år.
Nu snakker jeg om hende, men ser det i generel forstand, for jeg tror at mekanismen er den samme hos alle unge piger der sulter sig ihjel. Jeg har også en gang hørt om en ung fyr, der var besat af samme tanke...han mente ikke han fortjente sin plads her i verden...alle andre skulle før ham.
Jeg giver dig ret i at vi kan forhindre at nogen ryger derud, hvis vi fra starten, lærer at vise folk, vi holder af dem, at de betyder noget for os, og de kan mærke det. At vi ALLE bliver mere tolerante overfor isæt vores børn og unge.
Men det lyder bare så nemt. Problemet er, at de der trænger til at blive mere kærlige og favnende...de ved det ikke. De tror ikke at DERES attituder kan have så katastrofal betydning for andre....Og tænk...måske er det en selv? Man skal nok være selvkritisk nok til at tage sig selv i nakken og prøve at blive et bedre mennesker på det punkt....
Men det der pro-ana der...PHEW hvor er det ækelt! Det er DØDEND engel...hvordan kan det være eftertragelsesværdigt?

Det lyder mere som noget pro-mia du er på hvis du kaster op ;)

Hej jeg har selv en spiseforstyrrelse(bulimi) og har haft den i snart 4 år.
Måske mere, det er underligt for man mister fornemmelsen for tid, når man bare har det.
Personer med spiseforstyrrelser(ja, nu kan jeg jo ikke tale for alle)men en grud til, at man "vælger" ikke at gøre noget ved det er ikke kun, fordi man gerne vil være sygeligt tynd. Heller ikke kun fordi man ikke selv kan se, at der er noget galt. Der er noget galt med mig, og jeg ved det godt, men når(ja dette lyder klamt) jeg kaster op så får jeg en følelse af frirum. Det er kun mig. Man kan sammenligne det med en, der er på stoffer. De ved måske godt, at det er forkert, men alligevel føler de en konstant trang til deres stof. Eller en ryger der ryger når personen føler sig presset.
Spiseforstyrrelser er noget med at slippe væk, hvad enten man sulter sig, overspiser eller brækker sig, så er det alt sammen fordi at man har et andet problem som man forsøger at flygte fra.
Og man kan ikke hjælpe en med en spiseforstyrrelse ved kun at fortælle dem at de ikke er tykke. det kan måske løfte humøret at få det at vide, men det de har brug for er at man, ikke går for hårdt frem, men leder stille og roligt efter det der virkeligt udløser trangen til at flygte ind i sig selv.

Da jeg selv ved hvordan det er at have anoreksi vil jeg bare sige til alle de piger som går rundt og tror at de er for tykke, hvis du virkelig mener at du er få tyk så tjek dit bmi eller snak med din læge og vis dit bmi ligger i normalt området eller under så er du IKKE tyk ! Jeg var selv en af de piger der selvom jeg havde et bmi under det normale aldrig var tilfreds med mig selv, jeg hadede min krop så derfor begyndte jeg at spise meget lidt og meget sundt og begyndte at cykel helt vildt meget hvilket betød at jeg tabte 3 kg og da vi så tog på sommerferie havde jeg tabt endnu et klio og jeg var så bange for at når vi tog på ferie ville jeg tage det hele på igen så derfor spiste jeg meget liddt på camping om morgen når de andre skulle have rundstykker sad jeg for mig selv og spiste min musli og det betød så at da vi kom hjem havde jeg tabt endnu et klio og ikke ret mange dage efter at vi kom hjem skulle jeg til fodbold stævne og der tabte jeg mig igen et klio. Nu er der nok nogen piger der tror at mit liv er blevet bedre men jeg kan forskriker jer om at det er det bestemt ikke nej tværtimod. Jeg kan godt spise men mine tanker er kun på mad og jeg har ikke overskud til noget. Og i skolen har alle lagt mærke til at jeg har tabt endnu mere så min lærer ringede til min mor og sagde at de var bekrymede om mig så nu skal jeg til diætist ( Staves?) og snakke med en læge og alt muligt og tro mig det er langt fra sjovt. JEg kan ikke styre det længere og græder hver dag for jeg kan ikke finde ud af hvad det er der galt med mig. Jeg har masser af gode venner. Jeg har den bedtse familie som støtter mig. Min lærer ringer til gud og hver mand for at få hjælp til mig men jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde for min lærer siger at når men udvikler anoreksi er det ofteste fordi at men er skuffet over sig selv eller fordi at bildt sig selv ind at vis man bare kan styre det med vægten så er alt godt. Men jeg kan sige at livet bliver ikke bedre at veje mindre end vennerne eller at linge et skelet. Nu er der nok nogen der tænker " Nej det er da heller ikke det jeg vil" Det var heller ikke det jeg ville men det gik så strækt og i sommerferie tabte jeg mig 3-4 klio og nu kan jeg ikke styre det længere så nu må jeg lade andre styre det og det er bestemt heller ikke særlig fedt. Jeg skal have lavet en kostplan der gør jeg et minimun tager et halvt klio på om ugen og på en måde jeg er glad for at jeg ikke seæv selv skal tage beslutningerne mere men på den anden side føler jeg at de styre mit liv. Alle tjekker om jeg spiser min lærer bliver ine for at se om jeg spiser noget og det er meget ufedt kan jeg hilse at sige. Så derfor lad være med at begynde på slankekur for lige pluselig går det stærkt selvom man føler man har styr på det så går det meget hurtig også kan man ikke styre det mere. Jeg ønsker ikke at der er nogen der skal igemmem det helved det er at have anoreksi. Så spis sundt dyrk motion og så være glad for dig selv sovom at det kan være svært for du får lang fra bedre af at være tynd. Håber der er nogen der vil læse mit trods alt lange brev.
Hilsen pige der kkæmper med anoreksi k

Tak for dit fantastiske indlæg!
Jeg synes dit indlæg er SÅ interessant, aktuelt og relevant så jeg vil anbefale dig at skrive det som et hovedindlæg i debatten.
Denne debattråd er ældgammel, fra november sidste år... og grunden til at jeg KAN svare dig, er fordi når der svares på mine indlæg, så modtager jeg en mail. Jeg er nok desværre den eneste der ser dit indlæg...Jeg er selvfølgelig meget glad for at læse dit bidrag i debatten, men jeg synes ALLE skulle gøres opmærksom på det, du siger. Det er vigtigt! Og du udtrykker helt tydeligt, det forfærdelige dilemma...hvis man får anoreksi, er det oftest af en grund, der handler om at få kontrol, og det er mega-ydmygende at folk tror de kan hive en ud af det, ved at føre kontrol med en. Det bliver det ærlig talt meget værre af....
Jeg føler med dig, men kan absolut intet gøre....Jeg føler mig overbevist om, at det der KAN hjælpe, ikke er det du får...nemlig netværk. Du har brug for at være sammen med folk, hvor det du søger at løse ved at være så optaget af mad og din vægt, ikke eksisterer. I den kreds vil du være ligeværdig, respekteret og anerkendt.
En hær af mennesker, der hele tiden vil passe på dig, stiller dig ikke i en ligeværdig situation... De vil naturligvis passe på dig, fordi de holder uendeligt meget af dig...men de hjælper dig ikke, ved ikke at forstå problemets natur. Det synes jeg ikke, det lyder som om, de gør. De vil have dig til at agere, som de selv gør, uden at vide, hvorfor du gør som du gøre. Når du så er blevet som dem, så er du fixet. Men de KAN faktisk ikke fixe dig, ved at ønske for dig, du skal spise normalt, og sørge for at du spiser hele tiden. De kan kun hjælpe dig, som sagt, ved at resepektere dig og forstå, hvad det er for et problem, du løser ved at være så optaget af din vægt.
Hvis du gider, vil jeg anbefale dig at skrive dit indlæg, som nyt debatemne her i SOL-en, samt i andre debatfora. Bare vær forberedt på, at der er et meget stort antal idioter, der ikke behandler andre debattører særlig pænt. Deres problem løses midlertidigt ved at svine andre til på nettet, og det lægger man ryg til, når man færdes i debatfora...men det er du sikkert godt klar over. ;o)
Jeg siger det bare fordi, det kan gøre meget ondt, hvis man debatterer et stærkt følsomt emne...men hvis man er forberedt, så kan det være nemmere at komme udover. Dit input er bare mere vigtigt end idioternes behov for at svine andre til. For du STÅR simpelthen med det aktuelt nu og her..... Der er SÅ mange, der kan få noget ud af at debattere med dig. Håber du læser dette.
Endnu en gang tak for dit værdifulde indlæg.
P.S.
Nu er jeg så ikke logget på, for jeg gider ærlig talt ikke være debattør i SOL-en mere. HVIS du så svarer på dette indlæg, så får jeg ikke nogen besked. Hvis du vil sige noget til mig som privatperson, så send mig en mail på mariahalfevil333@hotmail.com

godt at du tror du har tjek på det, men man kan altså godt kaste op, selvom man har anoreksi.. det behøver ikke nødvendigvis være bulimi af den grund (;