9tilføjet af

En sygdom vi ikke behøver at have.

„Osteoporose er en sygdom vi ikke behøver at have,“ skriver den australske avis The Sun-Herald. „Den kan i det store og hele forebygges. Alligevel forudsiges det at hver tredje hospitalsseng i 2020 vil være optaget af kvinder med knoglebrud.“ En rapport udarbejdet af en osteoporoseforening i Australien viser at denne sygdom, som gør knoglerne porøse og skøre, „er mere udbredt end forhøjede kolesteroltal, allergier og forkølelser. Behandlingsomkostningerne er større end ved diabetes og astma. Og dødeligheden blandt kvinder i forbindelse med hoftebrud er større end den samlede forekomst af kræftsygdomme hos kvinder.“ Ifølge professor Philip Sambrook anslås det at halvdelen af kvinderne i Australien og en tredjedel af mændene på et eller andet tidspunkt i deres levetid vil pådrage sig knoglebrud på grund af osteoporose. „Den bedste måde at forebygge sygdommen på,“ skriver The Sun-Herald, „er at opbygge knoglemasse inden 30-årsalderen ved hjælp af motion og indtagelse af tilstrækkelige mængder calcium.“ Risikoen for at udvikle osteoporose kan nedsættes væsentligt ved at undgå rygning og et overdrevent forbrug af alkohol og koffein, ved regelmæssig fysisk aktivitet samt ved en calcium- og D-vitaminrig kost.
tilføjet af

Tak for dit indlæg

kom endelig med flere af den slags.
Det er så sandt, som det er skrevet.
tilføjet af

Intet nyt under solen

Jeg kan så godt lide at man, når man afleverer "skræmmeindlæg" også anviser en vej ud af den forfærdelige suppedas. Og hvorfor beskæftige sig med tilstande i Australien, nå de er gammelkendte herhjemme.
Vær så god, her er vejledningen til at undgå endnu en frygtelig plage:
http://www.osteoporose-f.dk/
tilføjet af

står

det virkeligt så slemt til, det anede jeg ikke, så må jeg sparke lillemor i numsen ;-)
og få hende til at dyrke noget mere idræt.. og stopfodre hende med piller.
tilføjet af

Hvorfor har du ikke bragt dette noget før, Dulkis?

Min hensigt er at give nogle oplysninger som kan gavne andre. Hvis du har oplysninger, der er bedre end mine, hvorfor bringer du dem så ikke?
Med venlig hilsen, Anonym.
tilføjet af

Det er da helt fint med mig

Men jeg anser ikke min deltagelse her på debatten for at være selvbestaltet dommedagsprædikant.
For at være helt ærlig er jeg gudsjammerlig træt af alle de skrækscenarier, der konstant blæses op og bringes fokus på.
Der er jo ikke nogen grund til at lade enhver hændelse være en verdensomspændende trussel.
Du skal da ikke være fornærmet over jeg giver dig en løsning på dit problem, vel? Eller er det træls?
tilføjet af

Overhovedet ikke, Dulkis,

men jeg kan ikke se det skrækscenarie du taler om.
Venlig hilsen, Anonym
tilføjet af

P.S.

Dit indlæg, med henvisning til http://www.osteoporose-f.dk/ var god nok. Tak for det.
Anonym
tilføjet af

Undskyld hvis min tone var skarp

det synes jeg den er, når jeg læser indlæggene nu. Det var ikke min mening at støde dig, havde måske en "min tålmodighed er slut dag"
Godt ord igen?
tilføjet af

Det betyder ikke noget.

Vi er til for at hjælpe hinanden.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.