0tilføjet af

Bokselegenden Emile Griffith er død

Bokselegenden Emile Griffith er død på et plejehjem i USA, 75 år.
http://jyllands-posten.dk/sport/andensport/boksning/ECE5747544/bokselegende-der-slog-ihjel-er-doed/
Han var et af de største navne, da jeg som teenager blev interesseret i boksningen, og han virkede ekstremt uhyggelig på mig, da det trak op til mødet mellem ham og vores europamester i mellemvægt Tom Bogs.
Det skyldes den kendsgerning, at han havde slået en modstander - Benny "Kid" Paret - ihjel nogle år før. Paret havde hånet Grifith ved indvejningen og kaldt ham bøsse. I kampen blev han fanget i rebene af Griffith, som blev ved med at hamre løs på ham - uden at blive stoppet af en sært passiv kampleder. Paret vågnede aldrig op fra bevidstløsheden.
Så galt gik det ikke for Tom Bogs, som i en 10 omg. kamp tabte klart på point i Valby Idrætspark, juni 1970.
Griffith blev verdensmester i både weltervægt og mellemvægt, og jeg husker bedst hans tre forrygende opgør med den elegante italiener "Nino" Benvenuti, hvoraf Griffith vandt nummer to, Benvenuti de to andre. Dem må der have været cash i - alle tre var VM-kampe i mellemvægt på et tidspunkt, hvor der kun var et betydende bokseforbund, dvs et bælte.
Det siges dog, at Griffith resten af livet var dybt præget af at have forvoldt Benny Parets død.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.