Energipolitik og arbejdsløshed

I dag vil jeg naturligvis også komme med et forslag til at mindske arbejdsløsheden.
Et af de store problemer i vesten er forureningen med CO2. Det fører til global opvarmning, og Danamrk har da også forpligtet sig til, at mindske udledningen af CO2, selvom VK gør hvad de kan for at øge forureningen (de vil hellere betale udlandet penge, så vi selv kan få lov at forurene mere).
Senest skælder EU ud på os, fordi Danmark ikke gider lave en politik for at få flere biobrændsler i bilerne. De andre EU lande har for længst fået øje på potentialet....
Bio-ethanol kan mindske forureningen (man tilsætter det til benzinen, hvilket får oktantallet til at stige, så man ikke behøver tilsætte de dyre, forurenende additiver man i dag tilsætterfor at hæve oktantallet). Det kunne skabe arbejdspladser i Danmark, en bedre udnyttelse af landbrugssektorens produkter, samt en bedre betalingsbalance. Så naturligvis er regeringen ikke interesseret, da biobrændsler stadig er lidt dyrere end det vi plejer at gøre...
Dieselbiler kan ombygges til at køre på rapsolie (det kan oliefyr forøvrigt også). Igen de samme fordele (arbejdspladser, betalingsbalance og forurening). VK er ligeglade. Lad de hellige markedskræfter råde...
Og hvorfor var det lige, at udbygningen med vindenergi skulle sættes i stå i Danmark? Få den i gang igen! Øg potentialet ved at bruge overskuds-el til fjervarmeproduktion vha. varmepumper (der er økonomi i det, men fjervarmeværker og elværker kan ikke blive enige om, hvem der skal have gevinsten, så det bliver heller ikke til noget, før VK erkender, at nogle gange skal markedskræfterne have lidt politisk hjælp før de virker optimalt). Jeg er forøvrigt ligeglad med, hvem der får gevinsten, for vi bruger både fjervarme og el, så den ender ude hos mig.....
Nu er jeg jo godt klar over, at økonomer vil sige, at disse mange nye jobs fører til øget lønpres, så jobbene på sigt forsvinder igen. Nuvel, det argument køber jeg- så erstat nogle af de mere tåbelige offentlige job (hvem sagde beskæftigelsesprojekter) med sådanne gode danske job i det private erhversliv, hvor man får en ordentlig løn for sit arbejde. Det vil stadig spare skatteyderne penge (det er langt dyrere at skabe kunstig beskæftigelse for 10.000 mennesker end at subsidiere biobrændsler lidt, så det kan løbe rundt, og de 10.000 nyansatte begynder at betale en skat der rykker lidt).
Kort sagt er der både økonomi og økologi i det! De penge vi sparer kan bruges til at finde på andre tiltag der kan øge beskæftigelsen (eller skattelettelser.... måske Selskabsskatten, da en nedsættelse af den vil kunne skabe flere jobs i den private sektor).
Gad vide, hvorfor VK ikke vil være med????

Ja, det gad jeg godt nok også.( vide hvorfor VK ikke vil være med til det?)
Enoch

Fandt denne meget rammende beskrivelse af nyliberalisme på www.modkraft.dk:
Når man bruger betegnelsen ny-liberal så er det fordi der er sket et afgørende brud i forhold til den klassiske liberalisme fra oplysningstiden. Oplysningstidens liberale filosoffer satte den politiske liberalisme i centrum. Centrale værdier var beskyttelsen af individdets politiske og religiøse rettigheder overfor staten. En skarp magtdeling. Religiøs og politisk tolerance. Det var dog kun Rousseau, som liberalisterne som regel ikke kan lide og som mere er stamfaderen til socialismen, som også gik ind for almindelig og lige valgret ved af det suveræne folk var hele "folket" og ikke kun de formuende (dog med de øvrige forbehold som kender fra samtiden omkring køn osv.).

Retsstaten og retssikkerheden stod som en afgørende faktor. Statsskepsisen var så udbredt, at det i de amerikanske menneskerettigheder tilmed var en mennesket at et flertal af befolkningen til hver en tid med våbenmagt kunne vælte regeringen. Retten til at gøre oprør går dog helt tilbage til John Lockes two treaties of government.

De neo-liberale, som vi oplever dem eksempelvis i Venstre og Venstres Ungdom. Er kun statsskeptiske når det handler om økonomien. Groft sagt er der tale om sure unge mennesker, der ikke vil betale skat eller give en ordentlig løn til deres ufaglærte ansatte, men som omvendt ikke vil acceptere at andre har lige rettigheder som dem selv eller på nogem måde afviger fra normen. De udtrykker en tankegang som kendes fra autoritære bondesamfund - som selvfølgelig også er den kulturelle kerne i både V og VU.

De agiterer sådan lidt firkantet for en statsmagt der kan intervenere - og skal intervenere - ind i snart sagt alle menneskellige relationer. Som vi eksempelvis ser i politikken overfor etniske minoriteter. De er intolerante overfor etniske og religiøse mindretal. De forfægter ikke retssikkerheden, og den skarpe adskillelse mellem domstole og statsmagt. De forfægter ikke den skarpe deling mellem lovgivende og udøvende magt. De forfægter ikke andre gruppers politiske rettigheder, herunder retten og muligheden til at udtrykke afvigende holdninger, men forsøger at undtrykke de stemmer der siger noget andet. Det ses gennem intimideringen af offentligt ansatte, kampagnerne mod navngivne journalister på eksempelvis Danmarks Radio, truslerne om fratagelse af bevillinger (og de målrettede nedskæringer) overfor forskermiljøer eller institutioner der beskæftiger sig med ting som afdækker forhold som man ikke ønsker kommer ud til en bredere offentlighed, den kulturevolutionære udrensning af nævn og råd osv. Omvendt går de ind for en fuldstændig opløsning af demokratisk styring til fordel for markedsregulering af alle ting der ligger udenfor individsfæren. Et godt eksempel på dansk er Bertel Haarder, der eksempelvis i sin tid som undervisningsminister intervenerede direkte ind i de helt mest basale ting omkring undervisningens indhold - og prøvede at gøre det samme omkring unges uddannelsesvalg - nedlagde hele forskningsområder han ikke brød sig om og suverænt omlagde ministeriets styring af området til at gå fra regelstyring (lovregulering) til fordel for ministerstyring (gennem nedlæggelsen af direktoraterne til fordel for afdelingerne), samtidig med at han sine institutionelle reformer overlod den økonomiske regulering til markedet (dog gennem en særegen ministerstyret regulering af denne).
Nyliberal som udtryk er iøvrigt en gammel betegnelse, der dukkede op sidst i 1970'erne som betegnelse for Thatchers nye syntese af liberalisterne frie marked som reguleringsform af økonomi og de konservatives tro på den stærke stat i alle andre spørgsmål. Undertiden bruger man også new right som en samlebetegnelse når man diskuterer fænomenet for at understrege at der også er nykonservatisme som begreb, der lægger mindre vægt på markedet.
Kort sagt. Nyliberale er liberale som ikke hylder den politiske liberalisme og oplysningstidens værdier (bla. tolerancen, retssikkerheden og lige politiske rettigheder for alle), men kun den økonomiske liberalisme.