Engang var jeg ensom

Jeg kunne længes efter selskab
selvom jeg gik rundt imellem
halvfems tusinde
festlige hoveder
på Roskilde festival
Jeg kunne være ensom
selvom jeg havde en kæreste
selvom vi fejrede min fødselsdag
og havde masser af gæster
Jeg følte mig alene
at der ikke var nogen der forstod mig
ikke engang min familie
ikke engang mine venner
Jeg var så forfærdelig ensom
så jeg ikke kunne holde det ud
jeg flyttede fra det ene sted til det andet
skiftede kærester og venner ud
skiftede skole og arbejde
jeg søgte efter noget
der kunne dulme min ensomhed
sex, alkohol, cigaretter
at få nogen til at klappe af mig
det hjalp ikke ret længe
det blev faktisk værre
Jeg begyndte på stoffer
først en lille uskyldig pibe hash
hjemmedyrket hamp
så lidt speed
svampe, LSD, ecstacy
Opium, sovepiller
Kokain og psykofarmika
Ind imellem
sprang jeg i faldskærm
bungyjump
kørte på motorcykel
motocross, hurtige biler
ski, snowboard og skateboard
jeg blev kriminel
bare for spændingens skyld
og indimellem
så glemte jeg helt
hvor ensom jeg var
Men i fængslet der husker man
på den lukkede afdeling
psykiatrisk hospital
Jeg havde ikke noget liv
mit liv var døden
jeg ville hellere dø
end at leve det liv
i ensomhed
Men en dag så bad jeg
til Gud om hjælp
Jeg vidste ikke engang
om jeg troede på Gud
Men jeg råbte TAK imod himlen
da jeg så hvor skøn
og fyldt med farver
den solopgang var
en morgen i april
Og nu har jeg en ven
som jeg altid kan stole på
èn som forstår mig
bedre end jeg selv
Det jeg manglede før
det har jeg fundet i ham
og langt mere
end jeg turde at tro på
Nu er jeg færdig med stoffer
med tjald og med røg
og jeg gemmer mit køn
til den udvalgte ene
Jeg har fundet vejen
til den indre fred
og den lykke som
alle søger

og det vækker kun ens nysgerrighed til live?
Især i disse dage
lette sind
du har oplevet virkelig meget, så du skriver efter din den virkelige erfaring, nej, men stærkt stof

Det er altsammen ægte..