enkeltforbier (angst)

Jeg lider af forskellige former for angst og min psykiater har sagt, at jeg b.la. lider af enkeltforbi og lidt genneraliseret angst.
Psykiateren har sagt, at han kan kurrere min angst, men der er mange mange måneders ventetid, før jeg skal i behandling, så jeg vil gerne spørge jer , om i kender nogen der har angst, eller om I selv har angst inde på livet og hvordan i tackler det.
Jeg ved godt, at man skal gøre det, som man er bange for, og det har da også hjulpet lidt..
Jeg har også været inde og læse om angst, så det er ikke det teoretiske jeg vil vide mere om, men mere det menneskelige i at have angst og hvordan man bedst muligt lever med og i perioder uden angst.
Mit angst kommer og går, i gode perioder i mit liv, mærker jeg næsten ikke angsten, men er der krise, så bliver jeg hurtigt stresset også til eksamner, i større forsamlinger osv...
Fortæl gerne jeres historie..

Har haft det siden jeg var 12, så min tidligere læge sagde at det var pga. puberteten (det var normalt at være genert). Da jeg kom over de 20 skiftede jeg læge, da fobien kun blev værre og værre og jeg ikke kunne gennemføre en uddannelse. Nu skal jeg så langt om længe i behandling, men er bange for at det er for sent.
Jeg ville meget gerne have haft en uddannelse, men jeg kommer nok til at arbejde på fabrik resten af mit liv. Ikke at der er noget galt i at være fabriksarbejder, men jeg er frustreret over at en fobi (der sikkert kunne være blevet behandlet nu), skal begrænse mig i mit arbejdsliv.
Jeg har det som dig - det er næsten væk i gode perioder, men meget forfærdeligt i dårlige perioder. Desværre har jeg kun gode perioder ca. 1 måned om året sammenlagt.
Jeg har tit fået at vide, at jeg bare skal gøre det jeg er bange for, for så bliver det nemmere. -Altså stille mig op foran en masse mennesker og tale. Det virker bare ikke. Det er som om det er selvforstærkende i den forkerte retning. Hvis jeg har en dårlig oplevelse med det bliver det endnu værre næste gang. Det eneste jeg har fundet ud af der hjælper er at holde mig fra mennesker og det er jo ikke holdbart i længden.
I dag er det så galt, at jeg sjældent er sammen med andre mennesker. Hvis jeg endelig er til en fest, bliver jeg nødt til at gå ud på badeværelset hver gang musikken stopper, fordi jeg er bange for, at der er nogen der skal sige noget til mig.
Jeg glæder mig ellers til at komme i behandling og jeg håber virkelig at jeg bliver "normal" igen :)
Held og lykke til dig og din behandling. Jeg håber det kommer til at gå godt for dig.

Jeg kan kun bekræfte, hvad du selv skriver. Det er ubehageligt med social angst osv. Jeg har det også selv, og har prøvet diverse behandlinger. Dog udelukkende med piller... Jeg har prøvet cipralex, cipramil osv... Det virker ikke rigtig for mig.
Jeg har dog haft en udemærket erfaring med at "tage djævlen ved hornene". Det kan virke nærmest umuligt at se sin "djævel" i øjnene, men det har altså hjulpet for mig. Held og lykke med det. Jeg ved, hvor forfærdeligt det er.

Min psykiater, har sagt, at det ville hjælpe mig, at kombinere terapi med medicin - zoloft, som bla. virker mod socialforbi. Jeg har også en lille smule socialforbi på den måde, at jeg er bange for, om folk mon kan lide mig, jeg tar ofte en maske på og er den, der kan klare det hele, men er i bund og grund sårbar overfor kritik og folk skal ikke vide mine svage sider.
Jeg er midt i tredverne og har som ung været meget genert, men det er jeg ikke mere og jeg er efterhånden blevet god til at sige fra, så mit handicap er skjult. Men jeg har meget svært ved, at fungere på en arbejdsplads imellem flere kollegaer, jeg er bange for, om jeg mon gør mit arbejde godt nok....
Er der andre, som også har svært ved at fungere på en arbejdsplads. Jeg vil gerne høre om det..

Ja, jeg har været i behandling i ca. 2 år, og kunne således godt være ekspert, men er det ikke.
JEG har dog oplevet, at det ikke hjælper at gøre det jeg var bange for, tværtimod, så er jeg begyndt at acceptere at der er noget jeg ikke er god til, det har styrket mig, så meget at jeg i dag er blevet bedre til at gøre de ting, jeg ikke tidligere turde.
Jeg kan tilråde tålmodighed, og afventende mht. behandling. Terapi har været vejen for mig.
Ind. terapi tror jeg ikke har hjulpet mig, det har der været for mange skift til.
hermed de kærligste hilsner

gør det du er angst for og accepter at angsten er der. Lad det aldrig blive angsten for angsten.
Prøv at lægge dig på ryggen og forestil dig en situation du er angst for. Prøv imens at beskrive angsten og dermed også det irrationelle i angsten.
Er du angst for at tale i forsamlinger, så prøv at gå op til tavlen, selv om det kræver meget overvindelse. Det er helt normalt at mange finder det ubehageligt at tale i forsamlinger. Det er helt OK at være nervøs.
Som du siger er angsten værst i stressede perioder. Find noget som giver indhold i tilværelsen. Begyndt at gå til noget. Du kommer ud blandt andre og konfronterer din angst samtidig med at du vil opleve at din tilværelse får struktur og indhold.

Angst er en stress-reaktion.
Paradoksalt kan det hjælpe at udfordre sig med de situationer der fremprovokerer stress.
Når man har prøvet samme handling tilstrækkelig mange gange, så tager man det mere afslappet.
Desværre er det således, at jo længere tid du har været udsat ved vedvarende stress, desto mindre bliver tærsklen førend det bare er for meget (det handler om at holde blodtrykket nede).
Medicin er kun beregnet på akut behandling.
Udskrivning af recept er en nem løsning for behandleren, men er på sigt ikke holdbar for patienten.
Medicin er faktisk ikke en løsning, kun en symptom dæmpende foranstaltning.
Den bedste behandler er iøvrigt patienten selv. Find den/de grundlæggende årsager til din stress, og du har fundet løsningen på dit problem.
Stress-lidelser opstår af traumatiske oplevelser gennem livet, men kan også skyldes indtagelse af diverse der er skadeligt for din krop.
Når summen af påvirkningerne er tilstrækkelige opstår (kæde-)reaktionerne.
Det bliver komplekst netop fordi det sjældent handler om een ting alene.
Det vigtigste er at blive bevidst om årsager og virkning, hvorefter løsningen giver sig selv.
Det kan tage mange år at komme gennem dette, og det lykkes ikke altid helt, idet visse oplevelser kan være fortrængt for altid.
Jeg synes at man skal gøre sig klart, at man ikke behøver at være helt normalt fungerende (hvad det så end vil sige), for at have et godt liv.
Indret dit liv efter omstændighederne, og husk at leve livet trods besværet (medens du arbejder med din løsning).

Magnesium Phos. D6. Almindeligt cellesalt som kan fås i Matas eller supermarked eller helsekost kan støtte/regenere et overbelastet nervesystm, specielt i eksamenssituationer osv. med også ved "angst-anfald" (akut dosering).
4 tabletter 3 x dgl. UDENFOR måltid (dvs. KUN vand i munden halv time før og efter, praktisk at have stående ved siden af sengen, så det er det første og sidste man indtager, bliver optaget af mundens slimhinder.) Smelter på tungen.
Det er et helt alment nervestyrkende middel. Men hvis anden belastning så som allergi, menstruation, mad, kulde/varme osv. skal der måske mere til og så er jeg nødt til at se dig til en personlig konsultation.
Hilsen homøopaten Melissa
gisiger@forum.dk

hva er det for en behandling du skal ind til siden der skal ventes så meget? er det angst gruppe behandling... jeg er 21 år og lider af angst.. har altid vidst j havde det, men var ik klar over helt at der var diagnose på det før jeg en dag i nov her i sidste år, så en hjemmeside der beskrev det.. skulle egentlig bar tjekke noget helt andet men faldt over det.. den aften fik jeg sygt angst anfald, blev bange, det var en diagnose, så blev jeg endnu mere bange, især ved tanken jeg nok sku gøre noget ved det og skulle t psykolog, det har altdi gjort mig bange tanken om psykolog, det endte med jeg havde angst over angsten, det så gået til ikke at kunne spise noget næsten.. har konstant ondt i maven, o i stressede perioder er det værst. siden den nov, tja gik det stille o rolig over, efter 4 dage ku j spise normalt igen. så kom det igen så småt efter nytår, o jeg ku ik spise rigtig men så blev j syg, influenza osv, så kan man jo slet ik spise, nu den over og stadig spiser jeg næsten intet. når jeg ik kan spise er frygten størst.. jeg tænker shit, kan ik spise, ohh noo, hvorfor kan jeg ik spise, åh nej, kommer appettien nogensinde tilabge. og tankerne blir bar større o større, til at jeg tænker, mister alt, får en sygdom, dør, blir jeg nogensinde RASKKKKK..:-( går og er bange hele tiden.. o i hele den tid venter j samtidig, blev nemlig i nov, nej først i dec, henvist til nogle angstgruppe behandling i gentofte, ja har først tid i næste uge.. dvs jeg har ventet i 2 måneder.. er i klar over hvor hårdt det er at gå at være bage for det ukendte, nemlg ukendt ved det at hvad er det dog j skal igennem, o bar frygten for de sir, du skallig vente 3 måneder til.. damnnnn.. for ja det eneste jeg skal i næste uge er FORSAKMTALE... det sku hårdt og jeg ved efterhånden godt, jeg ik er den eneste, og mange lider af det samm, mange på samm måde andre på deres måde.. men det noget værrre noget og ja, gejsten for livet er det sidste der plads til:-( det gør ondt dybt inde:-(

Hvis du stadig venter på behandlings muligheder, så kan du kikke forbi denne hjemmeside:
www.langkjaersorsoe.lundens.net
Venlig hilsen
Kenobeno