Kender I det?
Kender I det? at man har åbnet sig for en fyr, for han holder så meget af dig, og du holder mindst ligeså meget af ham?
Dét gør jeg. Det er ikke blevet til mange kærester i mit liv. 2 kun, og så ham her. Og "ham her", var sød. Han slog benene væk under mig. Egentlig har jeg kun haft den følelse en gang før i mit liv. Min allerførste kæreste. Derfor svævede jeg på en lyserød sky, da vi begyndte at komme sammen. Der gik to uger, og så kunne jeg ikke bruges længere. Jeg føler mig trådt på, udnyttet, leget med, og ja.. alt hvad man ellers kan forestille sig.
I alle situationer er det mig, som er ovenpå, og mig som har styr på tingene. Det gælder alt hvad der sker i min dagligdag. Jeg er altid den, som har svaret, eller er den stærke, når veninder er kede af det.
Sådan har det også været i mine to tidligere forhold. Men sådan er det ikke denne gang.
Det er efterhånden tre uger siden, at det gik forbi og jeg tuder stadig... Hvad i alverden skal jeg dog gøre at komme over ham? Tænker ikke på andet, og ser jeg ham i byne tager jeg hjem (for er der noget jeg hader, så er det de tøser, som står og flæber over en eller anden fyr!!!) - og sådan er jeg åbenbart selv blevet. Han har formået at vende op og ned på mig.. og Gud hvor ville jeg gerne komme videre. Alle råd er velkomne :o)
Dét gør jeg. Det er ikke blevet til mange kærester i mit liv. 2 kun, og så ham her. Og "ham her", var sød. Han slog benene væk under mig. Egentlig har jeg kun haft den følelse en gang før i mit liv. Min allerførste kæreste. Derfor svævede jeg på en lyserød sky, da vi begyndte at komme sammen. Der gik to uger, og så kunne jeg ikke bruges længere. Jeg føler mig trådt på, udnyttet, leget med, og ja.. alt hvad man ellers kan forestille sig.
I alle situationer er det mig, som er ovenpå, og mig som har styr på tingene. Det gælder alt hvad der sker i min dagligdag. Jeg er altid den, som har svaret, eller er den stærke, når veninder er kede af det.
Sådan har det også været i mine to tidligere forhold. Men sådan er det ikke denne gang.
Det er efterhånden tre uger siden, at det gik forbi og jeg tuder stadig... Hvad i alverden skal jeg dog gøre at komme over ham? Tænker ikke på andet, og ser jeg ham i byne tager jeg hjem (for er der noget jeg hader, så er det de tøser, som står og flæber over en eller anden fyr!!!) - og sådan er jeg åbenbart selv blevet. Han har formået at vende op og ned på mig.. og Gud hvor ville jeg gerne komme videre. Alle råd er velkomne :o)