Ulrik af Danmark
Så skal den ud af skuffen igen, den dejlige kliché: Guldrik.
Ulrik Wilbek har igen skruet op for sportsfeberen i en tid, hvor landet skriger på nye helte.
1.881.000 seere sad vi ved skærmen tirsdag aften, da XX Lars, 2,05 cm høje Lars Møller Madsen, blev den seneste i rækken af efterhånden mange helte.
Mens fodbolden under dansk flag har problemer med store profiler og vånder sig i selvtilstrækkelighed, cykelsporten er ved at kvæles i mistanke, og kvindehåndbolden er lig med Balkan-bal i forsamlingshuset, træder Wilbek igen helt frem i den danske bevidsthed som den spinkle, let skrutryggede landsfader med succes på hele sendefladen.
Hvor han med et fantastisk hold revolutionerede den offentlige del af håndbolden i 90erne med kvinderne, er det nu mændene, der tager over.
Forestil dig, at Ulrik Wilbek gør Danmark til verdensmester hos herrerne også. Så snakker vi altså om en position som idrættens landsfader i en grad, som hverken Morten Olsen eller Sepp Piontek kan matche. Så kan træneren selv skrive checken på sine foredrag i det store erhvervsliv, sin næste bog og vælge sit næste job.
Håndboldherrernes succes er interessant på mange måder. Det er fortællingen om den på overfladen moderne coach, der i håndboldens lidt mere belæste miljø bryder med f.eks. fodboldens ofte primitive udgave af oplyst enevælde. Her er Wilbek coach-prædikanten, der får erhvervsledere til at kigge op.
Men det er også et flot sammenfald af gennemslagskraft. Erfaren klasse på et hold, der generelt ønsker at være kendte. Ønsker at være helte. Er ydmyge over for egen succes. Og er villige til at give noget af sig selv.
Wilbek er chefen, der styrer koblet, og som er uhyre bevidst om den offentlige del af sit eget og spillernes virke. Han er håndboldtræner og billetsælger.
Her er ingen »bedemænd i badetøfler«, som når fodboldlandsholdet står i kø for at sige absolut ingenting.
Umiddelbart ligner Wilbek en blød mand blandt svulmende giganter. Den tidligere landstræner Leif Mikkelsen kom engang for skade at kalde den daværende kvindelandstræner Wilbek for en »puddermås«.
Men tag for himlens og haltagets skyld ikke fejl af Wilbek. Han er et ualmindelig determineret, ja kynisk resultatmenneske, der bare »tilfældigvis« er klog og langsynet nok til at vide, at de bedste resultater opnås ved også at fokusere på processen og ved at få holdet til at fungere bedst muligt.
Det er 40 år siden, Danmark vandt en VM-medalje for herrer. Det er 25 år siden, landet var i en semifinale. I aften kan finalen blive en realitet. Og så skriver vi gerne Guldrik på forsiden. Igen.
Ulrik Wilbek har igen skruet op for sportsfeberen i en tid, hvor landet skriger på nye helte.
1.881.000 seere sad vi ved skærmen tirsdag aften, da XX Lars, 2,05 cm høje Lars Møller Madsen, blev den seneste i rækken af efterhånden mange helte.
Mens fodbolden under dansk flag har problemer med store profiler og vånder sig i selvtilstrækkelighed, cykelsporten er ved at kvæles i mistanke, og kvindehåndbolden er lig med Balkan-bal i forsamlingshuset, træder Wilbek igen helt frem i den danske bevidsthed som den spinkle, let skrutryggede landsfader med succes på hele sendefladen.
Hvor han med et fantastisk hold revolutionerede den offentlige del af håndbolden i 90erne med kvinderne, er det nu mændene, der tager over.
Forestil dig, at Ulrik Wilbek gør Danmark til verdensmester hos herrerne også. Så snakker vi altså om en position som idrættens landsfader i en grad, som hverken Morten Olsen eller Sepp Piontek kan matche. Så kan træneren selv skrive checken på sine foredrag i det store erhvervsliv, sin næste bog og vælge sit næste job.
Håndboldherrernes succes er interessant på mange måder. Det er fortællingen om den på overfladen moderne coach, der i håndboldens lidt mere belæste miljø bryder med f.eks. fodboldens ofte primitive udgave af oplyst enevælde. Her er Wilbek coach-prædikanten, der får erhvervsledere til at kigge op.
Men det er også et flot sammenfald af gennemslagskraft. Erfaren klasse på et hold, der generelt ønsker at være kendte. Ønsker at være helte. Er ydmyge over for egen succes. Og er villige til at give noget af sig selv.
Wilbek er chefen, der styrer koblet, og som er uhyre bevidst om den offentlige del af sit eget og spillernes virke. Han er håndboldtræner og billetsælger.
Her er ingen »bedemænd i badetøfler«, som når fodboldlandsholdet står i kø for at sige absolut ingenting.
Umiddelbart ligner Wilbek en blød mand blandt svulmende giganter. Den tidligere landstræner Leif Mikkelsen kom engang for skade at kalde den daværende kvindelandstræner Wilbek for en »puddermås«.
Men tag for himlens og haltagets skyld ikke fejl af Wilbek. Han er et ualmindelig determineret, ja kynisk resultatmenneske, der bare »tilfældigvis« er klog og langsynet nok til at vide, at de bedste resultater opnås ved også at fokusere på processen og ved at få holdet til at fungere bedst muligt.
Det er 40 år siden, Danmark vandt en VM-medalje for herrer. Det er 25 år siden, landet var i en semifinale. I aften kan finalen blive en realitet. Og så skriver vi gerne Guldrik på forsiden. Igen.