Hvor mange børn?

min kæreste og jeg vil gerne begge have børn heldigvis men problemet er at han gerne vil have 1-2 og jeg vil gerne have 4-6 for jeg har altid drømt om en stor familie og han synes der er nok i 1-2 hvilket jeg sagtens kan forstå. det er bare hvad gør man med sådan et problem? ville sikkert godt kunne gå på kompromis med ham og få 3 børn måske men det vil han ikke han vil højst have to. man kan jo også sige at jeg måske lige skulle prøve at få de første 2 og så se hvor meget overskud der er til de næste. har bare nærmest været en tradition i vores familie at få mindst 4-5 børn det højeste antal er 7 og jeg har altid elsket at have så stor en familie. ville bare ønske at jeg kunne forklare ham hvad det er der gør at jeg gerne vil have en stor familie men kan jo ikke engang selv sætte ord på det🙂nå men spørgsmålet må så være om der måske er en måde at ændre hans mening. man ville måske kunne tage de første 2 børn og så tage den derframen synes på en måde det er for risikabelt hvis nu han holder ved sin mening for når jeg først er gift skal jeg ikke skilles igen og hvad sker der så hvis jeg står der og sikkert er meget lykkelig i starten men ikke kan få opfyldt min drøm om et hjem med mange børn. om det måske bare ville være bedre at tage chancen og gå fra ham (lettere sagt end gjort)eller blive og håbe. jeg beder mig desuden fri for kommentarer om at man ikke må få så mange børn for det er sådan jeg har det og det er det jeg vil. jeg går ikke som mange andre mere op i min karriere end familielivet og ville til enhver tid sætte familien først. dette betyder ikke at jeg ikke har et godt job, er revisor og elsker det.

Du kunne jo få en og så et sæt tvillinger?
ej spøg til side...
Bare fordi i ikke er enige med hensyn til antallet af børn, skal du da ikke overveje at blive skilt! Og hvem ved... Måske finder han ud af, at han gerne vil have flere! Eller finder du måske ud af, at en familie på fire kan være lige så lykkelige, hvis ikke mere, end når der er 6! Det er en mulighed!
Tag den med ro, hvis I elsker hinanden bør det ikke komme mellem jer! Vent og se...
Men hvis du mene det alvorligt, at man ikke kan være lykkelig uden at have min. 4 børn, vil jeg sige til dig, at du tager fejl. Men hvis du overvejer, at du måske vil skilles pga. det... Så får det mig til at tænke på, hvor meget du egentlig elsker din kæreste... Når sådan en "lille" ting kan få jer til at skilles...
Kom bare til at tænke på det..

At starte med at få 1 barn, og så tage den derfra -
Så ved i også, hvad det indebærer at være forældre -
Der er da ingen grund til at blive uenige på forhånd, vel -
SOLhilsner
guller

..vi er altså ikke gift endnu
og tror da godt jeg kan blive lykkelig med kun 2 børn det er ikk rigtig det det her handler om. det var mere frygten for at stå der med 2 børn og så manden ikke vil have flere og man selv ønsker det brændende. er bare bange for at komme til at stå i den situation.
men mange tak for svaret..

jo nogle gange tror jeg man bliver nødt til at tænke fremad i et forhold. skrev også selv at man kunne vente og så se hvordan det er gået efter de 2 første men at det er en stor chance at tage

Men ved du hvad.. Jeg tror bare du bliver nødt til at satse... HVis han er den eneste ene, så finder i nok ud af hvad der egentlig er meningen...
For noget tid siden skete der noget, hvor jeg stillede spørgsmåltegn ved retfærigheden af det der skete. En klog mand sagde til mig, "Herrens veje er uransagelige!" det var en meget missionsk mand der sagde det. Men jeg vil sige det samme til dig. Herrens veje er uransaglige... Hvis det er meningen i skal have 2 børn, så får i to, hvis det er meningen i skal have 4 så får i fire..! Hvis bare i elsker hinanden, så overlever i det nok, og i bliver lykkelige!
Det lyder måske meget missionsk, men tro på skæbnen, og tro på kærligheden. HVis han er den eneste ene, hvad skal så hindre jer i at blive lykkelige?

...en masse tanker, du gør dig, inden du har fået børn :-)
jeg kan sagtens forstå dit ønske om mange børn - jeg venter selv nummer fem og er dybt taknemmelig.
men mit bedste råd til dig er alligevel, at du skal slappe af og lægge tankerne lidt væk. for måske er der slet ingen grund til bekymring - måske kommer det helt af sig selv, at du og din kæreste får mange børn, sådan som du drømmer om.
men måske er det slet ikke, det DU vil, når først i kommer igang. eller måske sker der andre ting, i jeres liv, der får jer til at ændre planer. fremtiden kan og skal ikke forudsiges....
har du tænkt på at din "desperation" kan smitte af på din kæreste, så han trækker i den anden retning? ;-)
da vi startede med at få børn var der ingen planer om at de skulle komme i hobetal. sådan er det bare blevet, fordi vi begge synes det er fedt, og fordi tiden har arbejdet for os.
giv tid, og lad livet vise sig fra sin bedste side! med ydmyghed og åbenhed kommer vi alle længst...