Er Bibelen blevet ændret?

Der findes mere end 5000 komplette eller fragmentariske håndskrifter af de kristne græske skrifter (N.T.), og endnu flere af de Hebraiske (G.T.). Da man for eksempel i det 19. århundrede fandt Codex Sinaiticus, et pergamenthåndskrift fra det 4. århundrede e.v.t., var det med til at bekræfte nøjagtigheden af de afskrifter af De Kristne Græske Skrifter der var fremstillet flere hundrede år senere. Et papyrusfragment af Johannesevangeliet, der blev fundet i Faiyum i Egypten, er dateret til den første halvdel af det 2. århundrede e.v.t., mindre end 50 år efter at originalen blev skrevet. Teksten stemmer overens med teksten i håndskrifter af langt senere dato.
Forestil dig at 100 personer blev bedt om at foretage en afskrift i hånden af et langt dokument. Nogle af afskriverne ville uden tvivl lave fejl. Men de ville ikke alle lave de samme fejl. Hvis man tog alle 100 afskrifter og udførte en meget omhyggelig sammenligning, ville man være i stand til at finde frem til hvad der helt præcist havde stået i det oprindelige dokument selv om man aldrig havde set det.
De der afskrev Bibelen, lavede heller ikke alle de samme fejl. Da der i dag findes i tusindvis af bibelhåndskrifter som man kan sammenligne med hinanden, har tekstforskerne været i stand til at finde fejlene, afgøre den oprindelige læsemåde og foretage de nødvendige rettelser. Som følge af et sådant omhyggeligt studium har tekstforskere kunnet fremstille tekstudgaver på originalsprogene. I disse tekstudgaver af den hebraiske og græske tekst har man valgt de ord som generelt regnes for at være de originale, foruden at man ofte i fodnoter har angivet variationer eller den alternative læsemåde som findes i visse håndskrifter. Det er disse tekstudgaver udarbejdet af tekstforskere som bibeloversættere bruger når de skal oversætte Bibelen til nutidssprog.
Når man læser en nyere oversættelse af Bibelen, er der derfor al mulig grund til at nære tillid til at de hebraiske og græske tekster de bygger på, er en korrekt gengivelse af det bibelskribenterne oprindelig skrev. Beretningen om hvordan Bibelen har overlevet årtusinders afskrivning, er helt enestående. Sir Frederic Kenyon, der gennem mange år var direktør for British Museum, kunne derfor sige: „Det kan ikke understreges for kraftigt at bibelteksten i det væsentlige er sikker. . . . Dette kan ikke siges om nogen anden oldtidsbog i verden.“

Jamen ftg dog- vi ved der er sket ændringer med teksterne- i dag ved vi eksempelvis, at begyndelsen af Johannes Evangeliet kapitel 9 slet ikke var med i de tidligste manuskripter.
Men trods alt må vi sige, at alt tyder på, at Bibelen er blevet rimeligt troværdigt overleveret siden hvor tidsregnings begyndelse. Før den tid ved vi ikke noget.
En af de ting du fremhæver er de mange manuskripter man har til rådighed. Og dog udtrykker du ingen undren over, hvorfor manuskripterne så pludseligt stopper med Qumram sekten? Noget tyder unægteligt på, at der ikke fandtes særligt mange manuskripter før den tid.
Vi må derfor formode, at det var langt enklere at forfalske teksterne, hvis vi går længere tid tilbage. Der er nemlig en sammenhæng du overser- mange manuskripter sikrer i sig selv, at det bliver svært at gennemføre ændringer, uden at folk råber vagt i gevær.
Vi kender altså til afgørende tekstændringer- disse er foretaget i tidsrummet før der kom mange manuskripter- derefter stopper ændringerne. Ikke at folk ikke forsøgte sig med ændringer- men i stedet for eksempelvis at ændre et af evangelierne valgte de i stedet at skrive helt nye bøger (eksempelvis Thomas evangeliet)- fordi dette bedrag nu var sværere at gennemskue end et forsøg på at ændre i en tekst som mange havde adgang til.
Følger vi denne tankegang til ende når vi følgende konklusion. I perioden med mange manuskripter (dvs. fra år 3-400 og fremefter, når vi taler om Det nye Testamente) er afskriftstroværdigheden utroligt høj. Tidligere kan vi detektere en lyst til at ændre på manuskripterne- i en periode, hvor et sådant forehavende kunne se ud til at lykkes. Går vi til endnu ældre tider, med endnu færre manuskripter (og en mere central styring af hvem der adgang til manuskripterne) ville det have været rimeligt let at ændre i manuskripterne- så mon ikke det er sket.
Mange af de bibelske tekster går tilbage til tider før vi har noget vidnesbyrd om et skriftsprog blandt jøderne. Så man tænker jo sit, når vi taler om troværdigheden af Det Gamle Testamente- især Mosebøgerne må være i skudlinien her! Disse bærer da også i høj grad præg af efterredigeringer (gudsnavnet "Jahve" er et godt eksempel).

Jeg glemte helt at nævne, at en af bibelens egne store profeter, nemlig Jeremias, iflg. Bibelen selv harcelerede over de bibelske afskriveres løgnagtige afskrifter:
"Hvordan kan I sige: »Vi er vise,
vi har Herrens lov hos os«?
Nej, skrivernes løgnegriffel
har gjort den til løgn". Jeremias 8:8

på det spørgsmål. Du skal have det efterfølgende vers med, for at forstå det. Læs de to vers i sammenhæng:
8) Hvor kan I sige: "Vi er vise, og hos os er HERRENS lov!"
Nej, de skriftkloges løgnegriffel virked i løgnens tjeneste.
9) De skal blive til skamme, ræddes og fanges.
Se, HERRENS ord har de vraget, hvad visdom har de?
Når kristenhedens præster tilsidesætter Guds lov og fortæller noget andet end det der står I biblen, så har de gjort Guds ord til skamme, og deres pen er blevet en løgnegriffel.

Hvad var det egentligt der gjorde Jeremias så vred, at han skældte ud over skrivernes "løgnagtige grifler"? Det står ikke direkte, men vi kan ud fra Bibelen selv komme med nogle ret kvalificerede bud.
Jeremias startede som profet, medens kong Josijas regerede. Det er ret væsentligt, fordi kong Josija gennemtvang en omfattende reform af jødernes måde, at tilbede på. En væsentlig drivkraft i denne reform var Jeremias far, præsten Hilkija:
"Ord af Jeremias, søn af Hilkija, en af præsterne i Anatot i Benjamin.
Herrens ord, som kom til ham, dengang Josija, Amons søn, var konge i Juda, i hans trettende regeringsår". Jer 1:1-2
Det var sådan, at Hilkija pludseligt PÅSTOD, at han havde fundet en hidtil ukendt "lovbog" i templet.
"Ypperstepræsten Hilkija sagde til statsskriveren Shafan: »Jeg har fundet lovbogen i Herrens tempel!«" 2 Kong 22:8
Denne lovbog var radikalt anderledes fra det jøderne tidligere havde kendt, at da Kong Josijas fik bogen oplæst af Shafan gik han helt amok:
"Da kongen hørte, hvad der stod i lovbogen, flængede han sine klæder, og han befalede præsten Hilkija, Ahikam, Shafans søn, Akbor, Mikas søn, statsskriveren Shafan og Kongens Tjener Asaja: »Gå hen og rådspørg Herren for mig og for folket og for hele Juda om det, der står i denne bog, som er blevet fundet; for Herrens vrede, som er flammet op mod os, er stor, fordi vores fædre ikke adlød ordene i denne bog og handlede efter alt det, der står i den.«" 2 Kong 22:11-13
Josija besluttede altså, at det nye der stod i bogen var sandt (i dag synes vi jo nok det er lidt naivt, at kongen bestemmer om der er tale om falsum eller Guds ord). Derfor gik han igang med at reformere hele tilbedelsen af Gud- blandt andet blev mange af guderne i templet nu afskaffet. Da det er en ordentlig historie nøjes jeg med at citere de egentlige ændringer der beskrives- så kan man selv læse beretningen i sin helhed, hvis man ønsker. Josijas reform gik ud på (ifølge Bibelen):
"at fjerne alle de ting, der var lavet til Ba'al og til Ashera og til hele himlens hær, fra Herrens tempel...Han afsatte afgudspræsterne, som Judas konger havde indsat til at tænde offerild på offerhøjene... og dem, der tændte offerild for Ba'al, solen og månen, dyrekredsen og hele himlens hær... Han bragte Ashera-pælen ud af Herrens tempel uden for Jerusalem til Kedrondalen, og dér brændte han den... Helligskøgernes rum i Herrens tempel, hvor kvinderne vævede klæder til Ashera, rev han ned... Han hentede alle præsterne fra Judas byer, og offerhøjene lige fra Geba til Be'ersheba, hvor de havde tændt offerild, gjorde han urene, og portofferhøjene, som lå ved kommandanten Josvas port til venstre, når man går ind ad byporten, rev han ned... Han gjorde Tofet i Hinnoms søns dal uren, så ingen længere kunne lade sin søn eller datter gå igennem ilden for Molok(!!!)... Han fjernede de heste, som Judas konger havde opstillet for solen ved indgangen til Herrens tempel... og solvognene brændte han... De altre, som Judas konger havde bygget på taget, Akaz' taghelligdom, og de altre, som Manasse havde bygget i de to forgårde til Herrens tempel, rev kongen ned... sidoniernes ækle gud, og (for) Kemosh, Moabs ækle gud, og (for) Milkom, ammonitternes afskyelige gud, gjorde kongen urene... Stenstøtterne knuste han, og Ashera-pælene huggede han om, og stedet, hvor de havde stået, fyldte han med menneskeknogler... alteret i Betel, offerhøjen... både dette alter og offerhøjen rev Josija ned, og han knuste stenene til støv og brændte Ashera-pælen... Da han vendte sig, fik han øje på de grave, som var dér på bjerget, og han sendte nogle folk ud for at hente knoglerne fra gravene. Han brændte dem på alteret, så det blev gjort urent, efter det ord fra Herren, som gudsmanden havde råbt, da han forkyndte dette. ". 2 Kong 23:4-20
Billedet er klart- nu var der kun en Gud- nemlig Jahve. Forskerne er i dag enige om, at den bog ypperstepræsten Hilkija "havde fundet" svarer til 5. Mosebog- fordi de ændringer kong Josija lavede svarer godt til en række steder i 5. Mosebog der afviger fra de 4 første Mosebøger- eksempelvis ændringen om, at der nu kun fandtes en Gud: "Jahve". Vi må altså forestille os, at jøderne indtil dag levede lykkeligt med en masse guder, i stedet for blot en Gud.
Også en anden meget væsentlig ændring fulgte med kong Josijas reform- påsken blev indført:
"Derpå befalede kongen hele folket: »Hold påske for Herren jeres Gud, sådan som den er foreskrevet i denne pagtsbog.« En sådan påske havde der ikke været holdt i al den tid, der havde været konger i Juda, ikke siden dengang dommerne dømte i Israel. Først i kong Josijas attende regeringsår blev denne påske holdt for Herren i Jerusalem". 2 Kong 23:21-23
Påsken er jo et tegn på at Jahve udfriede jøderne, så dette er endnu et tegn på, at det var på dette tidspunkt Israel blev monoteistisk (de havde nu kun en Gud, nemlig Jahve).
Man kan spørge sig selv, hvordan det kunne lade sig gøre, at gennemføre en så dramatisk ændring uden voldsomme protester. En del af forklaringen var folks manglende læseevner- en enkelt præst fremtryller en bog og vupti er israels religion ændret grundlæggende. Vi skal huske, at det var en tid, hvor det ikke vrimlede med bibelmanuskripter- når det er ypperstepræsten der sidder på skrifterne, bliver hans fortolkningsret uhæmmet stor!
En anden årsag til at plottet lykkedes var formentligt, at israel ophørte med at eksistere som land ca. 30 år senere, da jøderne blev taget til fange af babylonerne. Det har gjort det endnu sværere at styre, hvad der kom til at stå i "skrifterne", og gav de nye monoteister god tid til at indskrive monoteismen i deres skrifter. Uheldigvis for dem lavede de nogle fejl som vi i dag kan detektere- eksempelvis sagde de, at Jahve's navn blev åbenbaret til Moses (det var altså nok i virkeligheden til Hilkija)
"Og han sagde: »Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud". 2 Mos 3:6
"Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?«Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«
Gud sagde videre til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt". 2 Mos 3:13-15
Her er det altså Moses der lærer, hvad Abraham, Isaks og Jakobs Gud hed- nemlig "Jeg Er" eller "Jahve". Det navn fik Moses imidlertid udtrykkeligt at vide, at Gud ikke havde brugt om sig selv til dem:
"Gud talte til Moses og sagde til ham: »Jeg er Herren! Jeg viste mig for Abraham, for Isak og for Jakob som Gud den Almægtige, men under mit navn Jahve gav jeg mig ikke til kende for dem". 2 Mos 2-3
Ikke desto mindre bruges navnet Jahve utallige gange om Abrahams, Isaks og jakobs Gud i 1. Mosebog. Så Gudsnavnet er altså et af de steder, hvor vi kan se bevidste ændringer af bibelteksterne- de nye monoteister blev bare lidt for ivrige da de skulle implementere gudsnavnet "Jahve" i de gamle tekster.

mvh Again

http://bibleandquran.com/bible.htm
Guds fred og alt godt!
Katarin@

Katarin@ du har ret i, at Bibelen er overleveret troværdigt tilbage til Qumram samfundets tid, som jeg beskrev her: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217 &posting=321547
Det er mere før den tid det kniber med troværdigheden- jvf. mit indlæg og Josijas reform længere oppe i tråden!