At gøre eller ikke gøre noget mod andre
„GØR ikke mod andre hvad du ikke ønsker de skal gøre mod dig.“ Denne etiske leveregel tilskrives den berømte kinesiske lærer og filosof Konfucius. I dag, mere end 2500 senere, er mange stadig af den opfattelse at man gør sin moralske pligt ved ganske enkelt at undgå at volde andre fortræd.
Der kan ikke være nogen tvivl om at denne konfucianske adfærdsregel har en vis værdi. Men Bibelen gør opmærksom på et andet aspekt i forbindelse med menneskenes adfærd og indbyrdes forhold. Ud over det der kan kaldes gerningssynder, altså det at man handler forkert over for sine medmennesker, omtaler Bibelen også undladelsessynder. Den kristne discipel Jakob skrev: „Den der ved hvad der er ret at gøre og dog ikke gør det, for ham er det at synde.“ (Jakob 4:17) I stedet for at lære kristne at de blot skal afholde sig fra at gøre andre ondt, gav Jesus dem dette råd: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.
Det har lige fra begyndelsen været Guds mening at alle mennesker skulle behandle hinanden som de gerne selv ville behandles. At Gud er det bedste eksempel med hensyn til at drage omsorg for andre, ses af den måde han skabte mennesket på: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ (1 Mosebog 1:27) Det betyder at Gud kærligt udstyrede menneskene med en samvittighed som, når den blev godt opøvet, ville få dem til at behandle andre på samme måde som de selv ønskede at blive behandlet.
Mange i dag lever et liv i håbløshed og fortvivlelse på grund af andres tankeløse og selviske adfærd. Der er derfor behov for at man ikke blot undlader at gøre noget som kunne skade andre, men også gør det gode og hjælper sine medmennesker. Jehovas Vidner yder en frivillig indsats for at hjælpe andre til at lære om det vidunderlige håb der findes i Guds ord. Når de besøger folk med den gode nyhed fra Bibelen, er det tilskyndet af kærlighed og af et ønske om at gøre mod andre hvad de ønsker at andre skal gøre mod dem.
Der kan ikke være nogen tvivl om at denne konfucianske adfærdsregel har en vis værdi. Men Bibelen gør opmærksom på et andet aspekt i forbindelse med menneskenes adfærd og indbyrdes forhold. Ud over det der kan kaldes gerningssynder, altså det at man handler forkert over for sine medmennesker, omtaler Bibelen også undladelsessynder. Den kristne discipel Jakob skrev: „Den der ved hvad der er ret at gøre og dog ikke gør det, for ham er det at synde.“ (Jakob 4:17) I stedet for at lære kristne at de blot skal afholde sig fra at gøre andre ondt, gav Jesus dem dette råd: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.
Det har lige fra begyndelsen været Guds mening at alle mennesker skulle behandle hinanden som de gerne selv ville behandles. At Gud er det bedste eksempel med hensyn til at drage omsorg for andre, ses af den måde han skabte mennesket på: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ (1 Mosebog 1:27) Det betyder at Gud kærligt udstyrede menneskene med en samvittighed som, når den blev godt opøvet, ville få dem til at behandle andre på samme måde som de selv ønskede at blive behandlet.
Mange i dag lever et liv i håbløshed og fortvivlelse på grund af andres tankeløse og selviske adfærd. Der er derfor behov for at man ikke blot undlader at gøre noget som kunne skade andre, men også gør det gode og hjælper sine medmennesker. Jehovas Vidner yder en frivillig indsats for at hjælpe andre til at lære om det vidunderlige håb der findes i Guds ord. Når de besøger folk med den gode nyhed fra Bibelen, er det tilskyndet af kærlighed og af et ønske om at gøre mod andre hvad de ønsker at andre skal gøre mod dem.