Skuffet over Harry Potter film

Jeg har lige været inde og set den nye Harry Potter film i biffen, med meget høje forventninger som jeg også vil sige blev opfyldt, men jeg må indrømme jeg ikke var særligt vild med slutningen. Hvis man tænker over det var det kun gode der døde i filmen hvor i de andre vandt Harry Potter altid som den helt han nu er. Det havde jeg måske lidt brug for at se.
Dessuden synes jeg den var meget hård i forhold til de andre og det passer måske ikke så godt sammen med de første som var meget humoristiske (i forhold til den her ihvertfald).
Dog må jeg sige at jeg elskede effekterne......
Hvad synes i?

Jeg forstår ikke, når du siger, at du er blevet skuffet over filmens slutning, fordi det kun var de gode der døde.
Har du overhovedet læst bøgerne???
Hvis man har læst bøgerne, kan det der ikke komme bag på en, hvordan filmen slutter...
Jeg har endnu ikke set filmen selv, men jeg ved der i forvejen hvad der skal ske. Spørgsmålet er om historien bliver gengivet korrekt i filmen, og om man får den rigtig stemning med.

...for så ville du selvfølgelig vide det.. det der er så genialt ved Jo Rowlings bøger er jo netop at de på overfladen ligner børnebøger, da de handler om magi og eventyr og alskens fantasy-herligheder, men hun beskæftiger sig også med meget livsrelaterede emner i de forskellige personers forhold, som mere og mere giver sig til udtryk fra bog fire og frem.. man kunne faktisk allerede godt mærke noget i tredje bog, en slags skygge, der ikke havde været i de andre bøger, af noget mørkt.. Tja.. det kan godt være jeg bliver lidt filosofisk at høre på.. men det jeg mener er bare at hun i virkeligheden slet ikke skriver børnebøger, og det skal man nok være indstillet på, da det jo så netop også derfor ikke er børnefilm længere, der vil blive lavet. Nu ved jeg ikke om du har børn, jeg har ikke selv børn, men jeg tror ikke jeg ville lade mine børn læse bøgerne fra bog fire og frem før de blev lidt ældre, de ville alligevel ikke forstå dem optimalt, fordi Jo er så god til at ramme de tanker man selv havde som 14 årig (nu ved jeg ikke lige hvordan det er at være en 14 årig dreng, men jeg kan gætte mig til at forskellen ikke er vildt stor fra at være en pige...!)Jeg tror lidt min konklusion af hele dette efterhånden ret lange indlæg må være, at bøgerne jo netop ikke er børnebøger længere, fordi personerne og de hændelser de bliver udsat for i bøgerne tvinger dem til at vokse op ret hurtigt. Det var vist egentlig bare det.. men jeg kan godt forstå hvilken følelse du må sidde tilbage med.. den følelse sidder de fleste af os tilbage med. :)

det lyder ikke somom du har læst bøgerne, for så ville du ikke blive så overrasket over slutningen.
jeg har selv læst dem alle og var meget begejstret for filmen.
skynd dig og læs dem, de er kanon-gode
ha en god dag.

Synes at du skulle tage at læse bøgerne inden du begynder at brokke dig over handlingen i filmen. Selvfølgelig er denne her film mere dyster. Den onde troldmand er vendt tilbage. Det hele kan ikke bare være sukkersødt og skægt når den ondeste troldmand som slog harrys forældre ihjel, nu er stærkere end han har været i lange tider.
Læs bøgerne, så får du virkelig mere ud af filmene.

Nu får jeg nok verbal tæsk, men det er altså mit synspunkt på det.
Den sidste nye film, er helt okay, god dyster stemning og slutningen.. yea endelig en good guy who died *muhahaha*
I forhold til de andre film...
1'eren... total børneflick.. *gab* læste bogen *knæk* så filmen *snork*
2'eren... faldt i søv til den... og var seriøst ved at brække mig i lårtykke stråler over den alt for sukkersøde slutning... (mener det seriøst)
3'eren.. faktisk rimelig okay, dyster og med en fed historie...
4'eren.. cool nok, selv om Pothead er lidt for Goodie-good og lidt for heldig... og ingen havde vel et øjeblik troet han ikke skulle deltage i konkurancen vel?? :o)
Er ikke pothead fan, men film 3 og 4 er god underholdning..
*venter på de verbale tæsk for min ærlige mening* *hehe*

fede effekter, fede billeder, fede kulisser...TYNDBENET historie...GAAAAAAB over waltzebal, der fyldte alt for meget af historien....og at en enkelt skoledreng, på mindre end en eftermiddag, kan udmanøvrere en drage vha. sit kosteskaft, hvor tapre mænd i hære andre steder i fantasy verdenen først overvinder dragerne efter årelange kampe....tyyyyyndt altså! Sløv dragekamp!
Jeg havde min søn (12 år) med, og han var den første til at udtrykke sin mening om filmen...og han og jeg er 100% enige.

Så har man (går jeg ud fra) forstået at handlingen vokser med personerne -
Og denne bog 4´s film handler bla om pubertet -
Og nej, ingen hug fra mig -
;D
guller

Nu handler de fleste oplevelser om, at leve sig ind i historien, og er det ikke muligt, så ja så opleves den tyndbenet -
En enkelt dreng kan klare en drage osv, ja det ødelægger vel ikke en historie, der handler om en dreng, der er i stand til netop DET, har man ikke forstået dette, så har man ikke forstået historien overhovedet -
Det er ikke fordi "helten" i historien er helt, at han kan alt det der, men :
Han er helt, fordi han kan det -
Men det handler sgu ikke bare om, hvad han KAN, det handler om menneskelige værdier, i børnehøjde, og har voksne svært ved at sætte sig ind i det, så vil jeg vove at påstå, at legebarnet derinde er noget udsultet, desværrer og kan børn ( ikke de små, for filmene er ikke for små ) så vil jeg mene at de trænger til at få flere eventyr fortalt, med de fine nuancer og "usynlige" elementer, de indeholder af skatte -
Men mest handler bøgerne og filmene om at gøre det, som er nødvendigt, når det er nødvendigt, uanset om man er nok så bange, at dette MOD kan få en til at gøre uanede ting og ændre umulige ting, når blot det gøres med hjertet -
At vinde ikke er det vigtigste, frem for at vælge det gode og vise hensyn til hinanden uanset egne ønsker, at vælge det frem for at vælge magten -
Jeg vil vove at påstå, at hovedtemaet i denne lange historie som serien er : er kærlighed, mellem venner, mellem forældre og børn, kærlighed til livet -
At det er svært at være teenager og håndterer de mange følelser -
Den handler om venskaber, om at sige fra, selvom magten er flaterende, men vælge med hjertet og kærligheden -
Eventyr er at rejse ind i den magiske verden og lade sig rive med, uanset om det virker logisk, "virkeligt", muligt eller ej -
Det er da ikke en dokumentarfilm vel -
guller

Bogen blev lavet om til en film. Bog eller film. Er stadig skuffet. Bare fordi handlingen OGSÅ fremgår i bogen betyder jo ikke at jeg desto mere kan lide den vel? Og kan ikke forstille mig at bogen vil ændre min holdning eftersom det er den samme historie lidt mere detaljeret.

at der ville være mange uenige, men det er jo blot en holdnings sag. Læs bogen siger i, men det ændre jo ikke på min holdning til historien gør det?

Så tror jeg det vil ændre din holdning til filmene, fordi du så vil kende til detaljerne og forhistorierne, som ikke er muligt at vise i en filmene -
Du ved tanker hos personerne osv. kendskab til detaljer som er umuligt at vise på film, da den skal koges voldsomt ned -
Alle vil altid føle sig en smule snydt, når man har læst bogen til en film og ser resultatet, for vi lægger vægt på mange samme ting, men så sandelig også på forskellige detaljer, og noget vi ønskede blev taget med i filmen, som så er blevet valgt fra -
Historien indeholder jo mange flere ting end selve filmen kan have med, derfor skrev jeg sådan -
Smiler til dig
guller

Med al respekt...Det handler ALLE fantasy-historier om stort set. Jeg har sørme været der MANGE gange (både film, bøger og spil), og indlevelse er nu ikke mit problem...det er heller ikke mit problem at fange, hvad den historie handler om...men det er måske mit problem at blive ved at køre rundt i det samme med samme begejstring. Efterhånden får man jo smag for visse dele af den verden frem for andre...og jeg har bla. en særlig fascination for dragekampe.
Prøv feks. at se en film som "Dragejægerne"...så kan du måske sætte dragekampe lidt i det relief, jeg ser....
Din sidste bemærkning om, at det jo ikke er en dokumentar...den er efter min mening NOGET malplaceret og temmelig respektløs...HVEM i alverden går ind og ser Harry Potter med en forventning om at se en dokumentarfilm?
Men never mind MIN mening om HP...jeg er voksen, men det vigtige var egentlig, hvad en dreng på 12-13 år...sådan lige i modtagegruppen...mener. Jeg lod jo netop min søn fortælle sin mening FØRST, FØR jeg ytrede mig! Han MENTE sgu det samme som mig. Det må man jo anerkende, selvom jeg havde forventet noget andet.
Man må da respektere, at der findes andre holdninger end ens egne ikke Guller?

Jo da al respekt for dem da, men dette var så blot min holdning -
Min kommentar om dokumentar film, var pga din bemærkning om dragekampen -
Og der findes jo ikke En rigtig måde at fortolke dette, vel ;D
Det skal så siges, at jeg siden jeg var barn har været totalt facineret af drager, i alle afskygninger og den fra Ringenes herrer er jeg vild med, samt hvis du kender ursula Le Guin´s bøger : Troldmanden fra jordhavet og de 3 næste, her er drager med en viished og skarphed i tungen, så man bliver vild for at møde en, in real life -
Derfor stiller jeg store krav til, hvordan andre tolker, og tegner dem, her var jeg tilfreds, de var flotte, det eneste er, at vi kun så de 3 andre i mini format, det var ærgeligt, for det var den film, jeg glædede mig mest til at se pga dragerne -
Og jeg har talt med mange børn om disse film, bla erfaret at forældre tager 5 årige med ind og se alle HP filmene, hvilket jeg finder totalt uansvarligt og uigennemtænkt, eller temmeligt egoistisk, hvis det er fordi forældrene selv vil se dem, men gerne vil have en undskyldning for at gå derhen, ved at tage det lille barn ved hånden -
Mange børn, deriblandt min egen 13 årige mener altså at det er gode film, med opfyldelsen af spænding og eventyr, også heltens rolle heri som jeg også kommenterede, hvad mener du egentlig om min komment der ?
Eventyrlige hilsner
guller

Nu spørger du mig, om hvad jeg mener, om det du siger om helterollen...så siger jeg lige noget helt andet, men med udgangspunkt i Harry Potter filmene....
Jeg er ikke enig med dig i at han er en helt fordi han KAN det han kan...Jeg mener han er en helt, fordi han hele tiden handler moralsk rigtigt. Det er deri, at han bliver et forbillede for andre....
Historien skal så underbygge, hvorfor han hele tiden vælger det rigtige på en måde, som gør det muligt for alle publikummerne...OGSÅ at gå hjem og vælge at gøre de rigtige ting. Historien skal vise, at det er muligt for os allesammen, at handle kompetent....gennem al det filmen indeholder. Det er det, der udgør brugbart stof i alle former for fortællinger.
Jeg blev først fascineret af dragekampe, efter jeg som voksen selv har nedlagt en drage! den største af alle...den der hedder angst, rendyrket ondskab og død! Da jeg var barn var jeg meget mere optaget af ensomhed og isolation...Der var jeg sgu ikke parat til at kæmpe mod drager....vidste ikke dengang at ensomheden VAR en drage! Men det fandt jeg ud af senere.....
Hmmmm..."nu vrøvler hun" tænker du måske...men hvorfor opstod drager egentlig, som begreb i menneskers beretninger? Sgu ikke fordi de eksisterer som dyreart, men som symboler findes drager i alle mulige afskygninger og udforminger. Vi kan slet ikke se dem, hvis vi ikke har mødt dem...eller hvis ikke vi har taget kampen op imode dem!
De drager børn ser, er nogle ganske andre, end dem voksne ser. Men vi ser alle drager på de forskellige stadier af vores liv. (Det er så bare ikke os allesammen, der KALDER dem drager....men vi har jo alle fået læst eventyr...og de handler om de stadier vi skal igennem i vores liv.)
ALLE drager er symboler for noget svært, stort, grusomt, uovervindeligt...som feks. angst, krænkelser, grænseoverskridelser, ondskab, det ukendte....
Udvikling fra barn til voksen...fra dreng til mand..."Skyd en ham Kong Lindorm!" Tjah...jo flere lag han skyder jo nærmere helstøbt voksen bliver han....Forvandlingseventyr i det hele taget beskriver HELT klart den form for udvikling som går fra barn til voksen...noget der sker i alles liv. Det er derfor vi kan relatere til det....
Også når vi kæmper mod drager. Sejren, vi går efter, hedder udødelighed, og vi opnår en lille smule for hver drage, vi nedkæmper! Man vinder dragens styrke, når man nedlægger den...og giver det videre den dag, man selv bliver en drage, der skal nedlægges!!!!
Pubertetens følelsesmæssige udvikling indeholder afdækning af såvel moral, etik og menneskelig forståelse. Det kræver, at man lærer at kende forskel på godt og ondt...ved at føle på egen krop, hvad der er hvad, og at man stilles overfor kampe og valg som går i retning af at vælge rigtigt/forventeligt/modent...og at man viser sit mod, kæmper for de rigtige mål...
Nogengange viser der sig at stå en endnu større drage bag den drage, man netop har nedlagt...Man afdækker flere og dybere lag af sin underbevidsthed og finder oceaner af angst og gru...INDTIL man omsider får det hevet op, løsgjort og afladet...."dræbt dragen"...fået styr på sine traumer.
De kampe skal vi som sagt alle tage. Gennem vores sammenhold, venskab, trofasthed opnår vi en fælles styrke i vores tro på de idealer og normer vores samfund bygger på.
Det er også derfor at venskab i disse historier er så meget mere afgørende end kærlighedshistorierne....De kommer først senere...bygger ovenpå det, der udgør vores basis...vores fælles idealer.
Vi skal jo først være følelsesmæssigt veludstyrede, før vi kan etablere modne følelsesmæssige kontakter til en fast partner. Det er jo det, det hele handler om!
Og når HP skal kæmpe mod en drage, er det så for at for at få fat i dens ÆG! Okay?!?!?!...Det er altså lige pludselig en skattejagt....udforskning....i mine begreber noget, der ligger senere end den følelsesmæssige udvikling, hvor det først og fremmest er PRØVELSER, der skal bestås, for at kunne bane vejen for udforskning. Det virker ikke sammenhængende på mig, at det er givet på forhånd, at han skal lede efter sine egne prøvelser....EFETER at have nedlagt dragen. Og den måde det bliver opløst til sidst, med at det var hans leder og læremester, der i virkeligheden stod bag det hele...hmmmm....synes ikke lige det hænger sammen med noget brugbart...bliver lidt vrøvlet synes jeg....
Det kollapser altså især for mig, at HP udkæmper kampe på en følelsesmæssig MEGET moden måde...uden at have nedlagt den drage, der gav ham modenheden....
Her synes jeg hans venner får en alt for lille rolle...for udforskning eller opdagelse på den måde, skal være til GRUPPENS bedste...dvs. man skal satse på gruppens forskellige egenskaber og styrker...for at nå frem til et fælles mål....Det holder halvdelen af vejen...men det er HP det drejer sig om, for det ham de klapper af, og ham der hele tiden vælges osv....Så knækker filmen for mig igen....
Den kærlighedsmæssige side af sagen, hang også og dinglede i et træ for sig selv...meget sød ting...men kun som en sidebemærkning....der er heller ikke rigtig nogen sammenhæng.
Jeg siger ikke at symboler skal være låst fast i bestemte mønstre på forhånd....SLET ikke, men det er den forklaring, jeg når frem til, når jeg skal forklare den dårlige smag, jeg havde i munden efter jeg havde set filmen.
Det eneste jeg egentlig syntes holdt så det virkelig basker....Det var kampen mod Mortok (eller hvordan det nu staves)...hvor HP var beskyttet af sine forældres kærlighed! DEN sad lige i skabet!
For det er troen og kærligheden, der styrer enhver sejr over det onde...ALTID....Det var også kærligheden, der beskyttede mig, under mit livs dragekamp....kærligheden til mine børn, var mit skjold....Så symbolikken holder for mig ;o)
Jeg har ikke læst HP bøgerne, og det tror jeg faktisk, man skulle have gjort...man gør ikke hverken historien om Harry Potter eller sig selv en tjeneste ved at se filmene.... Min søn og jeg har set alle filmene...og vi har simpelthen glemt dem igen....De holder ikke særlig langt, og det tror jeg, er fordi vi ikke rigtig kan bruge dem til andet end et par timers underholdning.....
Det kan der være timillioner forklaringer på...især når man så spørger "hvilke film holder så?"...og svaret er "The Matrix" og "Sin city"!!! Det er IKKE forventeligt i forhold til en yderst følsom knægt i en sårbar alder....Men et bud kunne være, at de i langt højere grad er virkelighedsfjerne (de er jo begge bygget på tegneserie, men som altså også kun holder pga. en solid symbolik). Begge film taler sit eget meget tydelige sprog i handlinger der er så skarp trukket op mellem gru og rædsel omspundet af længsel, kærlighed og heltemod. Kan være at de skarpe linier fortaber sig i det uvisse hos Harry Potter....
Well....en af de halfevilske indlæg...men du kender mig jo ;o)....håber du føler dit spørgsmål besvaret....bare sådan nogenlunde....