Så knækkede filmen

Igår måtte jeg indse, at jeg ikke havde influenza, som jeg bildte mig selv ind, men derimod var på vej ind i en form for depression!
Efter at have ringet og fået en tid, brød hele mit selvbillede sammen, og jeg græd, lige fra jeg havde sagt ordene til sekretære, til jeg skulle hente min søn fra SFo. Jeg græd på vej hen til lægen, under hele konsultationen og hele vejen hjem! Hvordan fanden kunne det ske, for mig, som ellers altid er så stærk, er hende som alle andre altid ringer til for råd og vejledning om alt i livet, mig som støttede min mor og far igennem min fars lange sygdomsperiode og død, mig der stod op for min mor da min far var død, og mine brødre angreb for at arve mest uligt, mig der serverede til min svigermors begravelse, vel vidende at min mand havde fundet en anden kvinde, mig der måtte tage beslutning om skilsmisse, mig der måtte kæmpe med min store datter, fordi hendes far brugte hende som gidsel i skilsmissen, mig der var støtten for min x-kæreste, da han røg ud i virkeligt dårlig psyke, mig der forsøger at jonglere fuldtidsjob og børn alene, mig der måtte støde min mor fra mig, da jeg følte hun krævede for meget, mig der trøstede min kæreste, da han havde taget beslutning om et arbejde i udlandet og græd af frygt for at miste mig i processen, mig der tog fri fra arbejde, da min datter pludseligt fik nyresten og måtte indlægges, mig der håndterede at min søn knækkede begge fortænder på et cykelstyrt, mig der konstant må kæmpe mod alle min tidligere mands angreb og alle hans sagte/skrevne ikke særligt rare ord, mig der må oppe mig, når min søn kommer rasende hjem, fordi hans far har sagt nogle ting, som gør at min søn angriber mig....
Jeg kigger lige op på alle de ting jeg har skrevet, og op pludseligt forstår jeg, pludseligt går det op for mig....Der har jo ike været plads til MIG i alt dette her...i mit sind, har der kun været plads til alle de andre, og nu er det gået op for mig, at det kan jeg ikke bære....for nu er jeg virkeligt nede og bide i græsset!
Puhhhhhhhh....det gør SÅ ondt at erkende!

Selv stærke kvinder har brug for at være svage ind i mellem :-)

Tillad dig selv at være svag engang i mellem. Det er ok at tude. Tænk på dig selv, vær lidt egoist engang i mellem. Lykke til i livet, det fortjener du.

Godt du fik det ud og kunne se det -
Psyken er sådan indrettet, at den tåler et vist pres, så vil den ikke mere, og jeg tror at den giver en advarsel inden kaos, og denne advarsel kaldes depression -
Den tilstand, hvor gråden kendetegner følelserne, der vælter op til overfladen, energiløsheden, som fortæller dig, at du har glemt at give dig selv mulighed for at hente til dig selv, men øder den bort til andre -
NU er det tid, tid til at du tager dig kærligt af dig selv, tid til at dine ressourcer lægges i pleje af dig, at hjælpen hentes ind til dig -
Når det er depressionen, der banker på må man have hjælp fra andre, et dygtigt menneske, som kan hjælpe dig med at få sat ord og følelser på det du rummer, som er for overvældende for dig-
Da du er i en følelsesstorm, kan du ikke finde overblikket,lad andre gøre det for dig, mit råd er, pas på med at medicinerer symptomerne væk, for symptomerne er din psykes "advarselslamper"
og uden de signaler, kan du ikke mærke om du gennemgår en positiv udvikling -
Hvis der i et vejkryds er megen kaotisk trafik, så det er svært for den enkelte billist at navigerer igennem det, så hjælper det jo ikke, at tage signallysene væk, vel -
Håber du finder den hjælp, du har brug for, og husk, du er et stærkere menneske når du er kommet igennem denne tilstand, ved bearbejdning bliver man klogere på sig selv, og lærer at handle ud fra, først og fremmest kærlig omsorg for sig selv, dernæst kan man være noget for andre -
Masser af knus til dig og
Held og lykke
guller

Jeg har måtte sande at ingen mennesker er så stærke at man kan klare alting selv. Det var jeg overbevist om at jeg kunne, men en dag knækkede min film også. Jeg har nogle dejlige børn der havde luret mig af, selvom jeg prøvede at skjule hvor dårligt jeg havde det psykisk. De overbeviste mig om at jeg måtte søge læge. Det gjorde jeg, og han henviste mig til en psykiatriker, vores kemi passede sammen, jeg fik lykkepiller i ca.et ½ år. Jeg tror på at alle mennesker på et eller andet tidspunkt har brug for hjælp, tag imod den, du vil få det bedre.

Du har skull stå model til ret mange ting og mentalt har du ikke kunne hvile ud. Depression kan lidt sammenlignes med en ballon. Alle de ting man ikke har tid, energi, overskud etc til at bearbejde og på den måde falde til ro, de hober sig op og gør ballonen større. En dag kan der ikke være mere i ballonen og den sprænger. Det er vist det der er sket i dit tilfælde. Man kan sagtens være stærk som du er, men hvis man ikke giver plads til én selv (selvom man nogen gange synes at det havde man da), så sprænger ballonen. Men det er meget positivt at du har erkendt det og vil modtage hjælp, for så skal du se, så går der ikke lang tid før du er på banen igen.
Min forældres genbo fik en depression for et par år siden. Hun havde været udsat for psykisk pres på arbejdspladsen bl.a som blev for meget for hende til sidst. Hun brød sammen, gik til læge og allerede kort efter, havde hun det faktisk godt.
Så kæmp videre, for dig selv denne gang :-)

Kære smilende Q ;o))

Lige meget hvad så bevar smilet, det vil hjælpe, og være den bedste medicin, et langt stykke af vejen..

Det gøs i mig, da jeg læste dit indlæg, og det kommer sig af, at jeg var der..
Alle de samme ting som du her ridser op. og så et forbandet proffessionet pokerfjæs, og med en hård skilsmisse oveni, da sagde slut med mig, efter 3 mdr. med en facade, der sagde det her , det klarer du da bare lige oveni, at du passer dit udviklingshæmmede barn, som bare skal have tryghed, og ikke forstår en mor der er ked, så om ikke andet så for hendes skyld....
Men nej..!!

Lige pludseligt en morgen hvor jeg skulle sende min datter, og hun kiggede på mig og sagde; Søde dig mor, da kom det helt af sig selv..
Tænk jeg havde været så naiv, og tro at jeg kunne skjule det for hende , hvis sanser er så vel udviklede, hvad angå sindsstemninger..!!
Jeg ringede min læge igennem 10 år, og sekretæren, som har været der lige så mange år tog tlf, jeg præsentered mig, og da hun så sagde Hejj Eva, hv´a så..
Da brød jeg sammen, og kunne knapt samle mig, til at sige som det var, at nu måtte jeg have noget hjælp fra helt udeforstående, for de der er rigtig tæt, mine store døtre, og forældrer kunne ikke klare, at jeg var så ked, og de ville ikke rigtig forstå, hvad det var, da jeg jo heller ikke selv forstod det..!!
Jeg fik nogle gode snakke med min egen kvindelig læge, en gang om ugen i et stykke tid.. der bare støttede mig så meget i , at alt jeg havde foretaget mig, var det helt rigtige, ifht . skilsmissen, få mit pigenavn tilbage, og begynde dette her nye ukendte liv, men dog med en i fokus NU...!! Nemlig mig..!!
Tiden læger alle sår... Vi får ar på sjælen, men de ar du har/får, bliver mindre og mindre tydelige, og du vil som jeg finde en vej..
-men for guds skyld.. få det ud, få snakket, og meget meget gerne med en der er ude på sidelinien, men dog stadig en du er meget tryg ved..
Det hjalp mig så meget, og jeg er på rette vej..
Min varmeste tanker til dig, og et ønske om, at du finder lyset, der henne for enden af tunnelen..

Du er jo hende der smiler..!!

Kærligst Mummi

Det kunne jeg ikke have sagt bedre selv Guller. Især det med medicinering. Hvis det er den slags depression som "hende der smiler" så er det yderst vigtigt at lytte til kroppens signaler. Det er det vi har dem til

Kære allesammen
1000 tak for jeres tilkendegivelser! Det varmer at i som ikke kender mig, alligevel rækker ud efter mig!
Min læge har ordineret halv dosis af noget anti deppresiv medisin, og en ny samtale med ham i næste uge, samt en henvisnong til Psykiater. Selvom det river i min stolthed, ved jeg, at der er ingen anden udvej end at tage imod den hjælp. Min chef som jeg lige har ringet til og fortalt tingene som de er, var super forstående, og ville tjekke op på, hvad min arbejdsplads kunne tilbyde!
Jeg skrev en sms til 4 af mine nærmeste veninder igår, og skitserede kort, at nu var det sket, og at jeg havde hos lægen fået ordineret hvad jeg lige har skrevet her. Andre menneskers indtryk af mig beskrives vist meget godt ved, at 2 af disse veninder ringede ti mig og hørte om det var en joke. Ingen ville nogensinde have troet at JEG var en der knækkede...alle har den opfattelse af mig, at jeg kan klare alt muligt, og det værste ved det hele er: Jeg er sq pavestolt af at de har den opfattelse af mig!
Det er nok noget af det jeg skal arbejde med...mit selvbillede ...Gu fanden er jeg ikke superwoman!
Knus og kærlige hilsner fra
hende der smiler - for en tid gennem tårer :-)

aldrig på nogen måde være for stolte, til at indrømme, at vi er ikke en superkvinde, selvom det er sådan alle kender os..
Vi er også mennesker, og intet menneske ser sig fri i denne verden for nederlag, det er dem der i den sidste ende gør os stærke..
Tag mod den hjælp du får med kyshånd..
Kærligst Mummi

Jeg vil ønske dig alt muligt held og lykke.Det tager sin tid,men tro mig du vil opdage at langsomt går det bedre. Jeg tænker på dig.
Hjælpen findes.

Dine solveninder har jo allerede sagt det meste, selv har jeg ikke kun bidt i græsset men slugt en hel plæne...! Du kommer over det, det bliver bedre igen bagefter og så er du stærk som aldrig før.
Din vilje til at være der for andre, skal du ikke regne med at slippe af med, sådan er der bare nogen der er,,
Selv hjælper jeg som en idiot, til højre og venstre, men evner bedre at hjælpe end lade være. Men en lille hjælpe ferie er nødvendig til tider!
Så gør noget rart, noget for dig selv som du holder af, hold en lille pause, spyt græsset ud, og kom igen med et større og naturligt smil!
MVH.

Depression er når man er meget nede og bunde og IKKE GRÆDER.
Krise er når alt er noget lort, og man græder.

Hvor ved du fra at jeg ikke har grædt, det gjorde jeg i ca.1 år, og det var derfor mine børn opfangede hvad der skete. Du ved jo heller ikke hvad der er sket i mit liv, men tro mig stadigvæk, hjælpen findes.

Det er netop det ...jeg har ikke grædt, før jeg indrømmede det

Du er ikke alene- tusindvis af danskere rammes af depression hver uge. Lægen kan naturligvis hjælpe med nogle piller, men jeg vil godt pege på nogle ting der kan være med til at hjælpe:
Tal med andre om det- og forsøg ikke at kritisere dem for meget. Man har det med at føle sig personligt forfulgt når man lider af depression.
Forskningen viser efterhånden ret entydigt, at motion kan hjælpe på depression.
Der er også meget forskning der antyder, at fiskeolie kan hjælpe på depression. De doser man har anvendt i forsøgene svarer til 1-2 gram EPA om dagen.... det svarer til 3-6 af de store Futura fiskeoliepiller.
Det er naturligvis kun nogle forslag som hjælper nogle mennesker- der er ikke tale om mirakelkure. Og som du selv er inde på, er du jo nødt til at få indrettet dit liv, så der også bliver plads til dig.
mvh Søren

Det er rigtigt hvad tvedyret girafulv siger. Det er videnskabeligt bevist, at dét man indånder ved en løbetur f.eks, det påvirker det stof i hjernen som ikke fungerer ordenligt under en depression. Kan ikke huske hvad det hedder. Men motion medvirker ihvertfald til at det signalstof i hjernen normaliseres.

Tænker du på endorphinerne? Niveauet af disse i hjernen øges ganske rigtig betragteligt ved at bevæge sig i naturen med f.eks. en løbetur, specielt når man laver lidt intervaltræning og når maxpuls et par gange i løbet af turen. Det kan stærkt anbefales.
Jeg havde en læge, som netop stoppede mig med antidepressiv medicin. Det eneste det betød, var at jeg var i en trist "ligeglad" stemning. Så skiftede jeg læge, han havde en helt anden medicin: nemlig meget motion. Det har hjulpet mig helt sikkert!
Måske det også var noget for Hende der Smiler.
Held & Lykke i al fald

ja for en nedtur, jeg har prøvet noget af det samme, og har også altid været den andre kom til, og stadig gør, på et tidspunkt begyndte jeg at skrive mine tanker og følelser ned i en slags dagbog på pc'en, det var overraskende hvor det hjalp at læse det bagefter, som du jo opdagede da du havde skrevet det ned her på sol'en. Min datter som bor i Canada, er også altid den der stiller op til at hjælpe andre, og alle kommer til hende for hjælp el. rådgivning. Jeg besøgte hende sidst i 1997, der kunne jeg se at hun ikke altid havde det lige godt selv, så jeg sagde til hende hvorfor hun dog havde så travlt med at hjælpe alle andre, hun svarede, det er nok fordi så glemmer jeg mine egne problemer, en god erkendelse, som jeg har tænkt over, vi skal altså ikke glemme os selv
de allerbedste ønsker for dig og dine, glæder mig til at høre at du er kommet ovenpå igen
mig

Du får lige en smule dokumentation. Her er en kort artikel om motion og depression http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/coping/treating/article.jsp?articleIdent=dk.depression.coping.treating.dk_depression_xmlarticle_005506 Men der findes et hav af den type artikler- bare søg på Google.
Her kan du finde lidt om fiskeolie og depression http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=1144
Men husk- der er ikke tale om mirakelkure. Brug dem i samråd med din læge. Brug dem sammen med den antidepressive behandling du eventuelt modtager. Og lad være at spise fiskeolie i enorme mængder- fiskeolie har en svagt blodfortyndende effekt, ligesom det kan give maveproblemer i for store mængder!
Men brugt med fornuft er både motion og fiskeolie gode supplementer til den mere traditionelle behandling imod depression. Pøj, pøj med det:-)

-her i en lille kaffepause ;o)
Ser andre er inde på noget med motion, og det er ganske vist ;O))
Jeg er begyndt, at tage i svømmehallen hver tirsdag aften, og det er læge side jeg har haft det så kanon som de aftener..
Jeg tager nogle baner frem og tilbag, får kørt mig selv lidt hårdt her, og jeg slutte af med en god gang sauna ;o))
Prøv det, du vil elske det..
Jeg får det jeg har brug for på denne måde, da jeg ikke tåler meget andet i kroppen end harmløse panodiler, bare de forkerte pincillin, så er jeg på vej til hospitalt..
Og det med stoffet endorphiner.. Det kender du sikkert som Quinde.. Hvem kender ikke følelsen af velvære efter sex..
Vi kan leve uden disse stoffer´s frigivelse fra hjernen, men de skal altså aktiveres..
Om ikke på den ene måde , så på den anden..

Jeg vil her ønske dig god week-end og lykke på din vej ;o))

Kærligst Mummi