Er der forskel på diktatur og demokrati?

Er der forskel på diktatur og demokrati?
Det viser sig, at der stadig ikke er nogen egentlig forskel på demokrati og diktatur. Som bevis for denne sammenhæng anføres nedenstående citat (Løgstrup), der så vidt jeg fornemmer stadig er fuldt dækkende for den officielle opfattelse af demokrati: Befolkningen er sinker, der skal holdes uden for enhver indflydelse.
"I dette Argument gaar man ud fra, at det er Folket og ikke Regeringen, der skal træffe de politiske Afgørelser; Folkestyre bestaar i, at Regering og Rigs-
dag venter med at træffe de politiske Afgerelser, ind til Folket forlanger dem. Forskellen mellem Diktatur og Demokrati er her, at i Diktaturet er det en Rege-
ring, der regerer, medens det i Demokratiet er Folket, og Regeringen kun det Organ, ved hvilket Folket regerer.
Det turde imidlertid være en falsk Forstaaelse af, hvad Folkestyre er. Folkestyre betyder. at Regeringen skal træffe den politiske Afgørelse og skabe den ny politiske Situation og Orden allerede, naar der er Brug for den og ikke vente dermed, indtil Foikeviljen forlanger det, thi det sker saa godt som altid altfor sent."
Det danske demokrati kan altså kaldes demokrati af Guds nåde.

Der forskel på sort og hvidt, ja gu er der så, Winston Churchill sagde engang, at demokrati er den mest retfærdige måde, at udføre politik på, ikke perfekt, fordi det er selvfølig flertallet der så bestemmer, men alle diktaturer har det til fælles, at ca 10 % er eliten med alle privilegier, 30 % middelklasse, og resten lever under eksistens grænsen, stikkerrig og såkaldt sikkerhedspoliti overalt, totur forgår i alle, uden undtagelse lande, der er diktaturer, vi kan være lykkelige for, at der var nogen der for mange år siden, tog kampen op mod enevælde og diktatorer i den fri vestlige verden, et lykkeligt diktatur finder ikke, der kan dog være folkeslag, som de muslimske, der sætter koranen, over frihed og især ytringsfrihed, det er muligt at de befinder sig bedre i et mullah diktatur, det ser i vært fald ikke ud til at de kan trives, f. eks Tyrkiet og Libanon er gode eksempler.

Er dette ikke ordet, det bliver brugt om/af de "folkevalgte" her i landet?

Der er ikke forskel.

Rent teoretisk er der set fra flertallets synsvinkel en enorm forskel mellem diktatur og demokrati. Flertallet bestemmer jo. Men set fra mindretallets synspunkt er forskellen minimal. For en minoritet gør det ingen særlig forskel om det er en diktator eller et flertal, der har truffet de beslutninger, som man er uenige i.
Problemet er naturligvis særlig stort, hvis man konstant oplever at være i mindretal. Hvis man fx er socialist eller indvandrer, så opleves Danmark bestemt ikke som et demokrati. Det opleves som et flertalsdiktatur.
Men sådan som demokratiet praktiseres, så er det slet ikke folket, der styrer. Folket vælger bare mellem en række kandidater, hvem der skal styre. Flertallet af de valgte har så næsten uindskrænket magt i de følgende fire år.
De eksisterende partier har en fortrinsstilling med hensyn til at opstille, hvem der kan vælges imellem. De har skatteydermidler til rådighed for valgpropaganda. Og de har kontrol over strømmen af informationer, der når ud til pressen, fordi de virkelige beslutninger træffes på hemmelige møder. Det er derfor mere korrekt at sige, at vi har et partistyre, hvor forskellige elitegrupper har den virkelige magt i samfundet.
Det er klart, at det repræsentative system med jævnlige valg har fordele i forhold til et mere eller mindre permanent diktatur. Men et repræsentativt demokrati er ikke et ægte folkestyre.
Mvh.
Bjørn
http://friesocialister.dk

Naturligvis er det ikke helt perfekt, men alternativet er heller ikke perfekt, demokrati nede i f. eks Tyrkiet forgår på den måde at spærregrænsen er på 10%, man kan næsten høre ramaskriget hvis det var her i DK, så ville der højst være 3 partier på tinge, Nede i Libanon er der på forhånd uddelt mullaer og kristne som henholdsvis som præsident og præminister og forskellige udvalg er også på forhånd udelt, man ved jo altid, at det Libanesiske kludetæppe, kun holder til den næste borgerkrig, er en realitet, og der går aldrig længe imellem, den store borgerkrig var fra 1975 til 1990, og så har der været 3 siden + krigene med Israel. Så det må egentlig være et oplagt mål, for det næste radikale årsmøde.

Hvad er demokrati?
Demokrati er vel demokrati, uanset hvilke ændringer der forekommer i et samfund?
Jeg mener er der en forskel på det demokrati, der blev skabt i det antikke Grækenland, og det demokrati, der findes i Danmark?
Det som jeg vil frem til er, at det moderne danske demokratiske samfund har en måde at være på. En måde, som ændrer sig, og har ændret sig lidt efter lidt de sidste mange år. (Det demokratiske samfund er social-liberalistisk? man kan sige at det demokratiske samfund i Danmark måske forandrer sig, alt efter hvilken regering der sidder. Men også efter den måde politikere tænker på, den måde politikeres holdning er på. men vel også hvordan borgernes holdning er på.)
For eksempel. Forbrugsmuligheder dvs. køb af madvarer, men især af andre genstande, som tøj, sko, mobiltelefoner, tv etc. - det er denne mulighed for at kunne overforbruge, som også betragtes som en slags frihed, der på en eller anden måde, ødelægger demokratiet. Dette overforbrug, betragter jeg som et indirekte diktatur. Politikkerne giver skattelettelser, således at hjulene kan holdes igang. Men det er også en indirekte undertrykkelse af mennesket. Når mennesket kan købe, klager det ikke! For det er jo netop tegn på frihed, at kunne købe ud over det nødvendige. Og er mennesket frit, ja så klager det vel ikke?? Frihed er vel det højest ønskede??
Jeg mener blot, at demokratiet bl.a. ødelægges af den her form for indirekte diktatur, som udføres i samfundet. Det er kun en brøkdel af diskussionen. Alt hænger sammen på en eller anden måde.
Hvorfor jeg nævner dette eksempel med overforbrug, gør jeg fordi, at muligheden for at kunne have frihed til købe hvad 'man' vil, derfor forblinder mennesket. Eller man kunne sige, at det forhindrer mennesket i at gøre oprør mod samfundet, regeringen, demokratiet, fordi ikke får muligheden for at tænke over, at der er noget i samfundet som meget vel ikke fungerer, at andre mennesker i samfundet ikke trives og føler sig oversete. Men mange mennesker vil heller ikke gøre oprør mod samfundet, demokratiet, fordi de sikkert ville føle at de var utaknemmelige mennesker(de kan jo købe alt, de er jo frie mennesker.)
I et diktatur, er det nærmest berettiget at gøre oprør, forstå mig ret. Nok bliver man måske myrdet, men så har man i det mindste kæmpet for noget. Man føler måske ikke utaknemmelighed, hvis man gør oprør mod diktaturet. Uretfærdigheden er måske tydeligere i et diktatur - selvom den også er tydelig i det demokratiske samfund. Men der er netop så mange friheds-manøvre i det demokratiske samfund, at det overskygger uretfærdigheden.

??
Alfehat

Forskellen og forskellene på demokratiet og diktaturet er mange; men under diktaturet medfører strengere regler og regelrytteri at man bevidst og ubevidst betvivler sig selv og de sociale og human instinkter, mens man i demokratiet oplever og erfarer at de sociale og humane instinkters tryghed sikres.
[s]

.....når flertallet tryner mindretallet.

tak