er det bare mig der er uheldig?

jeg har tænkt meget over hvordan folk er i dag - og jeg mener både mænd og kvinder.. det virker som om jeg møder den ene efter den anden løgner og falske person. Kan det virkelig passe at der ikke er nogen der mener det de siger og gør? nu tænker jeg på at jeg har "mødt" en del fyre som senre viser sig til at mene det de siger eller ikke være ærlig om noget som helst , ville gerne møde en sød fyre.. nu har jeg prøvet "den virkelige verden" og netdating og synes fcbare ikke jeg møder en som virkelig er ærlig og er en jeg kan regne med. ved godt ikke alle er sådan.
Kan være i har et bud på hvad jeg gør forkert eller hvad jeg skal gøre/ søge..
Jeg er ikke nogen model men har flere gange fået at vide jeg er køn/smuk og synes da heller ikke selv jeg er helt grim ;-) men kroppen ligner desværre ikke models og jeg ved da godt jeg har hofter der er større end gennemsnittet og en røv der ligner jeg ikke ved hvad men derud over er jeg vist ret normalt af udsennde.. vil ikke lige her sidde og udmale mig selv men kan da beskrives eller noget hvis det ønskes... jeg har da nogen ideer om hvordan jeg øsnker mit liv og evt samliv kunne være og hvad jeg vil finde mig i og ikke finde mig i men synes jeg er til at snakke med, et af mit "problemer" er vist at jeg går meget op i at man snakker om tingene og jeg godt kan lide at snakke og intressere mig for andre... men alt andet ved jeg ikke.. måske i har et bud på det eller foreslag

Kan da prøve at hjælpe lidt, eller i hvert fald fortælle om hvad der har virket for mig.. Ved ikke om jeg synes kvinder er på samme måde, men har da i hvert fald oplevet fyre der har løjet for mig mange gange! Ud fra det du fortæller kan jeg ikke se at det skal have noget med dig at gøre, udover at du måske er en af dem der bliver lidt for klistrende i starten af et forhold? Hvis du alt for hurtigt begynder at snakke om fremtiden og om jeres forhold generelt, er der mange fyre der bliver skræmt, men faktisk også en del der "spiller med" og måske lyver om deres følelelser for at få sex eller hvad de nu vil ha ud af dig.. Senere finder man jo så ud af at de ikke mente en skid af det, og det kan være ret hårdt. Så hvis du kører lidt for hårdt på fra starten, skal du måske prøve at tage det roligt og spille lidt kostbar - lad fyren være den der begynder på at snakke om de mere alvorlige ting, så føler han sig ikke presset til noget.. Derudover vil jegh sige at det efter min erfaring er de stille og generte fyre der ikke har været sammen med så mange piger som er sødest! Hvis fyren ikke er vant til at få lige hvad han vil behandler han dig meget bedre!!!
Håber det hjalp lidt..

har oplveet ligende men de sidste måske 3 gange er det faktisk fyren selv der starter med hvad jeg vil i fremtiden osv og der er det jeg så tænker hmm jamen måske er han seriøs og fortæller jo klart og jeg "advare" dem om at jeg altså kan lide at snakke og spørge og diskutere men de siger selv at det gør ikke noge så derfor ved jeg ikke det helt.. ham her den sidste det var faktisk i mandags ikke en lyd fra ham i 3 dage og så ringer jeg og høre om han er ok så siger han at han synes ikke det går osv men det der mest undre mig var det var på en dating side og det var HAM der kontaktede mig og begyndte alt det med hvad jeg ønskede mig af fremtidem og Ham der sagde vi skulle mødes selvom jeg sagde første gang at synes v skal lige lære hinaden at kende ( har jo som sagt dårlige erfarninger)og da han sagde vi skulle afslutte det sagde jeg jeg gerne ville vide hvad grunden var - tænk dig - han kunne ikke sige det og sådan er det hver gang - derfor jeg ved ikke hvad jeg skal ændre... men ved det med at klistere... tror ikke jeg er sådan? eller måske er jeg?

Mænd er bare underlige, tror aldrig jeg lærer at forstå dem.. Jeg har oplevet at min bedste ven gennem 3 år som jeg så blev kæreste med pludselig bare holdt op med at kontakte mig... vi havde sms'et KONSTANT, skrevet på msn og været sammen engang imellem, men to måneder efter vi blev kærester hørte jeg bare ikke mere fra ham.. Så jeg forstår hvordan du har det når du ikke forstår det. Det jeg har gjort efter den oplevelse er at jeg har opbygget en slags mur der gør at jeg ikke giver noget af mig selv, følelsesmæssigt eller fysisk, før jeg er sikker på at jeg kan stole på fyren, og tror faktisk tricket er at man skal finde en fyr der forstår og vil finde sig i at man er sådan.. Prøv med den næste at fortælle at du er blevet såret og har svært ved at stole på mænd, og så se hvordan han reagerer på det.. min erfaring er at den reaktion siger rigtig meget om fyren. Bare af interesse, hvor gammel er du egentlig?

Hmm... Jeg er så et hankøn! Og kan da kun sige, at det ikke kun er mænd som lyver og bedrager... Jeg har også mødt en hel del kvinder som viste sig, at være noget helt andet end det de udgav sig for i starten. Suk
Men tror da stadivæk at der eksistere reelle mennesker derude, ellers er det godt nok en sølle verden vi lever i.
Leder stadigvæk efter drømmekvinden og self. dukker hun op en dag:-)
Med venlig hilsen
Bebop

jeg har fortalt det både til ham og 2 andre om det jeg havde oplevet og jeg gerne vil tage det roligt osv og det virdker i starten som om de forstår det men pluselig er der bare alt muligt enten at jeg er sær eller andet eller også høre jeg bare ikke en lyd fra dem , de to kærester jeg har haft var også mænd jeg bare ike skulle have været sammen med - ville gernne opleve det at have en man kan stole på og vide er der uanset om man senre går fra hinanden eller ej...min første fyr - som jeg desværre var dum nok at blive ved i 5 år slog mig - om jeg fatter jeg fandt mig i det hmm og min anden udnyttede at jeg lod ham have omtrent det samme liv som inden han mødte mig - jeg var bare så dum at jeg ikke fandt ud af alle de løgne han kom med.... jeg er 27 - så er jo halvgammel :-(

hej ved godt det er ikke kun mænd - det skriver jeg også i indlægget :-) hvis du kigger efter hehe men jeg har bare været ektrem uheldig og ville egntligt høre om det kun var mig eller om jeg gør noget virkelig forfærdigt selvom folk der kender mig siger jeg er normal og dejlig osv - men det skal de måske sige ?! hehe det gør mig ondt for dig med de oplevelser... og ja der findes da relle mennsker derde men der er ikke mange imellem de urelle eller også passer de bare ikke til en.... men synes bare det er utroligt de selv kan leve med at lyve og bedrage en uden at blinke ... og det gælder både mænd og kvinder - tro mig kender kvinder der også er sådan...

Kære delfinen
Jeg kan sagtens genkende det du skriver. Jeg har selv haft det sådan at jeg synes jeg tit stødte ind i mennesker som jeg ikke kune regne med.
Jeg lærte med tiden at sætte nogle grænser for mig selv for hvor meget jeg ville engagerer mig i de mennesker jeg mødte på ming vej. Det vil sige at jeg ikke til at starte med knyttede mig til dem, men lod det komme helt naturligt.
Det er da helt sikkert modigt at springe ud i et forhold med begge ben, men det er også meget godt at være forsigtig. Fordi man kan på rigtig mange knubs på den anden måde.
Jeg har samtidig også lært at alle mennesker skuffer engang i mellem og det gør jeg også selv - jeg er perfekt og det er de heller ikke. Det er ikke det samme som at sige at det er okay at skuffe andre for det er det ikke, og det er slet IKKE okay at skuffe andre HELE tiden.
Om ikke andet sæt pris på dig selv og husk at de mennesker du lukker ind i dit liv må gerne gøre sig fortjent til dig tillid.........
Lad være med at sælge dig selv for stanglakrids, men find din integritet og tro på dig selv og eget værd....
Du er ikke et offer, men vælger selv og er helt klart kun den eneste der er herre over dit eget liv. Du kan selv vælge hvem du vil lukke ind og hvormeget du synes der skal til for at de har fortjent din tillid...........
Vær kritisk - stil spørgsmål på den måde finder du også helt automatisk ud af hvem andre er.....For mit vedkommende skulle jeg lærer alt det her igennem et terapiforløb det var min vej......så det tog noget tid og jeg sprang ikke ud på en sommerdag.....om ikke andet kan du jo begynde at øve dig
Kh Mig

Jeg er lige blevet sepereret fra min kone gennem KUN 6 mdr.
Der har været mange ting der ikke har været som de skulle være.
Hun har været meget urimelig og humørsyg.
Alt hvad der var galt var min skyld, jeg var ikke mand nok, jeg var superegoist og bedre vidende og jeg var fattig (fordi jeg ikke havde råd til at tage hende ud at spise eller rejse hele tiden). Det var bare nogle af de ting som hun sagde om mig. Og så var hun meget ude. Hun arb. jo på en natklub tors, fre og lørdag og mange af de andre dage var hun sammen med veninder om aftenen eller i byen til kl. 06:00 om morgenen.
En dag så jeg så en sms i hendes tlf, som jeg synes var lidt mistænksom og jeg konfronterede hende så med det, stille og roligt. Så flippede hun fuldstændig ud og overfaldte mig, tog kvælertag på mig og slog mig med knytnæver i ansigtet og på kroppen.
Det var i starten af sept. Derefter var forholdet så ikke helt det samme. Hun undskyldte og sagde at hun aldrig ville slå mig mere. Jeg tog hende til nåde. Jeg tror på at give den man elsker en chance til. Men jeg gav hende nogle ultimatumer. Jeg sagde at hun var nødt til at være mere hjemme og vi var nødt til at lave mere sammen og lærer hinanden bedere at kende.
Det gik hun lidt modvilligt med til. Det gik så okay i ca 3 uger. Så skulle hun til reklame films optagelse, hvor hun først kom hjem kl 06 om morgenen og havde fået en sms fra en kamera mand, kunne jeg se i hendes tlf.
Et par dage efter var hun på arb. og kom hjem kl 10:00 sammen med en veninde, begge var fulde. De drak og hørte høj musik til langt op ad eftermiddagen. Da veninden så var gået og min kone var gået i seng, kiggede jeg i hendes tlf. Der havde hun fået en sms fra en fyr om at hun så godt ud og han ville ringe en af dagene. De følgende dage lagde jeg så en lille diktafon, som jeg har og ganske rigtigt ringede han. De havde en meget flirtende samtale og snakkede om at han skulle inviterer hende ud. Det var tydeligt at de ikke kendte hinanden,men hun kaldte ham alligevel smukke osv. Så den dag de havde aftalt at mødes havde jeg allieret mig med to af mine venner, der fulgte efter hende og ringede til mig og fortalte mig at hun havde mødtes med en fyr på trods af at hun havde sagt til mig at hun skulle til møde på sit arb. og skulle skynder sig for hun var allerede forsinket.
Alt dette og en masse andre små og store ting, så som at hun har løjet og manipuleret mig gjorde så at jeg tog konsekvensen og sagde at jeg ville skilles.
Det er hårdt og jeg er helt nede, for jeg har stadig meget stærke følelser for hende. Men jeg følte at jeg fik det værre og værre i juli, august og september. Jeg følte at forholdet var ved at "slå mig ihjel" jeg var ikke glad længere.
Men det er heller ikke glad nu. Mine drømme er væk. Vi var trods alt gift.
Jeg har altid følt at man kun gifter sig én gang og for mig var det for resten af livet. Jeg trode virkelig at jeg havde fundet den eneste ene.
Men endnu en gang blev mit hjerte blevet knust.