10tilføjet af

Velfærdsjobs !

I går læste jeg på teksttv at Bertel Haarder er bekymret over, at der er stor nedgang i ansøgere til de såkaldte velfærdsjobs.
Alt for få har søgt optagelse på pædagog studiet, lærer seminariet og på sygeplejeskolen. Tja.. hvorfor mon?
Kunne det tænkes, at lige præcis de jobs er de for dårligt betalt og i de jobs man er lavest rangeret ud fra politikernes syn.
De tre fagområder her, er dem som kæmpede for bedre løn, men det mente politikerne ikke var i orden. Der imod kunne man på Christiansborg blive enige om, at det er urimeligt, at borgmestrene rundt om i landet fik mere i lån, end de selv gjorde. Så en lønstigning på (mener jeg)27,9 % for politikerne, skulle da være i orden.
Allerede nu ser vi konsekvensen af politikernes indstilling til disse fagområder!
Hvis vi stadig vil have et velfærdssamfund, må vi påskønne dem, der gider passe vores børn, undervise dem i skolen og passe og pleje os, når vi bliver syge.
Helt ærligt... er jeg forkert på den, eller hvad ??
tilføjet af

Tja

Se hvis der nu blev lavet en lønliste hvor man fik løn efter hvor mange år man havde været på arbejdsmarkedet..dvs en automatisk stigning hvert år, og der var ens løn til alle.
Altså uanset om man var politiker eller rengøringsassistent.....kunne det ikke være en mulighed....??
Af en eller anden grund er alle job jo vigtige og man kunne så tage job efter det man kunne og havde lyst til???
Hilsen anonym
tilføjet af

Stemmer ganske godt overens

med det, der opleves hos erhvervsvejledere i gymnasiet.
I min datters gymnasieklasse blev klassen præsenteret for de muligheder for uddannelse der foreligger.
Resultatet var, at alle uden undtagelse blev enige om at politibetjent, sygeplejerske eller pædagog skulle man IKKE være.
Jeg tror at udover politikernes indstilling som du nævner er det ikke trendy at skulle på arbejde når andre holder fri, det er ikke in at forestille sig at skulle arbejde om natten, weekender og Helligdage.
Det gider de unge slet, slet ikke - de vil andet og siden tjenestemandsordningen er blevet frataget sygeplejerskerne, er der ingen gulerod at sætte foran evt. ansøgeremner.
tilføjet af

Det er netop

anciennitetspolitikken indenfor det offentlige, som har skabt den nuværende situation.
Godt hjulpet af fagbevægelsen.
Der er incitament til at dygtiggøre sig yderligere.
Det er meget frustrerende at være meget dygtig til sit fag, men stadig få væsentligt mindre en en gammel og uduelig kollega. Udelukkende pga. alder.
Fortalerne for anciennitetsprincippet bedste argument er, at sådan var det også da de var unge, og hvorfor skal I have det bedre?
Jeg er meget glad for, at man i det mindste mange stederbelønner den enkeltes kunnen og dygtighed, fremfor at anciennitet.
Hvis der alligevel skulle være en snert af anciennitetsprincip, burde det være omvendt.
Som ung starter man med en høj løn. Det er jo tiltrængt, eftersom det er der man får børn osv osv. Jo længere tid i jobbet, jo lavere løn.
For helt ærligt - hvor mange penge har man brug for, når børnene er flyttet hjemmefra??
Det sidste er naturligvis bare gas, men eksemplet er jo ligeså tosset som den eksisterende virkelighed.
tilføjet af

Det er måske undgået din opmærksomhed

at anciennitet alene findes ikke mere.
Der er for mange år siden indført Ny Løn - hvor man afhængig af efteruddannelse m.m. kan hente tillæg til sin almindelige løn.
Disse tillæg er uafhængige af personens alder og/eller anciennitet.
tilføjet af

Hej Nightnurse

Jeg kender udmærket Ny Løn.
Jeg kender ingen, der er det mindste glade for det system.
Anciennitetsprincippet i Ny Løn fylder jo stadig 98% af den samlede løn, pga. af de for forskellige anciennitetsbaserede løntrin.
De fleste steder kaldes tillægene for "fedterøvstillæget".
Ny løn har ikke ændret ved, at det stadig er ancienniteten der betyder mest.
Hvis nu kun 50% af lønnen var trinreguleret og resten var op til dygtighed, kunne man måske snakke om reelle ændringer.
Men dette er jo ikke tilfældet.
tilføjet af

Helt enig

der er ikke så meget at lokke med efterhånden. 😉
Det skulle da lige være, at man arbejdsløsheden indenfor de nævnte fag stort set er ikke-eksisterende. Og der er ikke udsigt til, at der skulle blive det.
Men ja - det er ikke nok til at lokke de unge til.
Lige nu er der jo ingen steder stor arbejdsløshed.
Vores liv bliver efterhånden styret mere og mere af penge - eller udsigten til samme.
Når penge pludselig er den eneste succesfaktor i livet, er der mange fag (især offentlige) som kommer til at lide.
Hmmm nu bevæger jeg mig vist lige lovligt langt væk fra tråden oplæg 🙂 så jeg stopper her.
tilføjet af

Jeg er da godt tilfreds

med Ny Løn.
Har hentet adskillige tillæg på denne konto. Hvis der er nogen der har lyst til at kalde det fedterøvstillæg, så for min skyld ingen alarm.
Jeg har den holdning, at andre menneskers mening om mig hverken laver mit arbejde eller betaler mine regninger, ergo har jeg intet at bruge den til.
Om ancienniteten betyder mest? Tvivler, for der er sket mere end een gang i min karriere at det højeste løntrin blev afskaffet for at de nyuddannede kunne få højere grundløn.
tilføjet af

Det var da dejligt

for dig, at du har et job det eneste sted i det offentlige, hvor anciennitet ikke spiller nogen rolle.
Er det mon sket i din karriere, at en dygtig ung har fået mere end en uduelig "gammel" på en arbejdsplads??
Hvis de alligevel ikke bruger løntrinene - hvorfor afskaffes de så bare ikke???
Naturligvis er der undtagelser - de bekræfter reglen som ordsproget siger.
Sådan er realiteten bare ikke på de mange andre tusinde steder i det offentlige.
Been there, done that!
Anciennitetsløn er stadig en realitet - også selvom man har prøvet at udglatte med Ny Løn.
tilføjet af

Jeg mener ikke at jeg

skrev at anciennitet ikke spiller nogen rolle. Hvad mig personligt angår kan de godt afskaffe den, da jeg tilhører den gruppe, der to gange er blevet snydt for et løntrin for at de nyuddannede kunne få højere løn.
Jeg har til gengæld været heldig og fået fat i nogle efteruddannelser, som gør at ancienniteten ikke betyder så meget - men at jeg får flere tusinde kroner i kompetence tillæg.
Jeg synes at man skulle give os de samme muligheder som på det private arbejdsmarked; dem, der vil og kan noget, de skal have den løn, de forhandler sig til - hverken mere eller mindre.
tilføjet af

enighed er godt

Jeg er 100% enig i, at der burde være samme muligheder som på det private arbejdsmarked.
Og så er vi jo tilbage igen hvor vi startede.😉
Hvis der var de samme muligheder som på det private arbejdsmarked - ingen anciennitetsløn - kunne det være, at disse jobs var mere attraktive, og at uddannelserne kunne tiltrække nogle flere studerende.
Derfor: anciennitetslønnen har været medvirkende til (ikke eneste årsag), at vi har den situation vi har i dag.
Så at fortsætte den politik, er vist ingen god idé.
Men jeg tror ikke på, at anciennitetsbegrebet forsvinde fra det offentlige lige med det samme.
Dertil har fagbevægelsen for eget at skulle have sagt.
Samtidig er det jo også utrolig meget lettere for arbejdsgiverne, når de kun skal forholde sig til en anciennitetsliste, end til at vurdere og kunne argumenterer for evt. lønstigninger (eller mangel på samme).
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.