Er det mon godt for vores børn

Jeg er i den situation at jeg er ved at blive skilt fra min mand. Vi har stadig et hus sammen, som vi skulle have solgt. Nu er der så sket det at han har fundet en ny kæreste som han har været sammen med i ca 1 månede. De har nu været i banken og har fundet ud af at de kan blive boende i huset.
Vi har to børn sammen og skiftes til at bo hos børnen i huset. Jeg tænke bare nu at Hvordan vil mine børn tage det at mor flytter ud og med det samme flytte der en ny kvinde ind i det hus som deres mor boede i.
Nogen der har erfaringer med det???????

Lyder da for vildt .. hvor længe har hun kendt ham, siger du .. hvis det kun er en måned, så ville jeg snakke alvor med ham og sige: jeg er glad på dine vegne, men vil du ikke gøre mig den tjeneste at mødes med hende i skjul, når de er hos mig fx eller som venner officielt lidt endnu. Tro mig, man ved først rigtig hvordan den anden part er efter måske et halvt år.
Derudover kan du glæde dig over, hvis ungerne kan blive boende i omgivelserne.
Men noget andet vigtigt, jeg vil sige dig, er, at du risikerer at far bliver valgt fremfor dig, da han bor i det velkendte hus, og det trods alt er dejligt at noget er velkendt i stedet for nyt hus/lejlighed. Jeg snakker af erfaring.

Simpelthen.

lyder lidt voldsomt, at din kommende eksmand har kendt hans kæreste i en måned og, at de allerede er i gang med at planlægge at flytte sammen.
Det kan godt være, at hun er en helt speciel støbning, men det må sørme også være svært for hende, at tage over hvor mor slap. For du skriver jo selv, at hvis du flytter ud, så flytter hun ind.
Selvfølgelig er det super dejligt for børnene, at de kan blive boende i samme vante omgivelser, så dette heller ikke pludselig skal være en stor omvæltning for dem....men hvis din eksmand ikke har råd til at bo i huset alene og forholdet til den nye kvinde alligevel ikke holder, så skal huset jo alligevel sælges og derved vil børnene jo alligevel skulle flytte til et andet sted.
Nu skriver du ikke hvor gamle dine børn er, men hvis det er store børn....kan det være en god ide at snakke med dem åbent omkring tingene og høre, hvordan de ville have det med, at en ny kvinde bor i mor og fars hus sammen med far nu og om de så hellere vil bo sammen med deres mor i et nyt hus eller en ny lejlighed. Jer som familie har jo opbygget nogle vaner som børnene er vant til og når der flytter en anden kvinde ind, så vil hun jo på en eller anden måde overtage tingene derfra, hvor du slap. Børnene vil måske forvente, at hun gør de samme ting som du plejede, da du boede i huset og vil måske mene det er mærkeligt, hvis hun pludselig begynder at flytte rundt på møblerne eller noget andet for at sætte sit eget præg på stedet. Det kan også være, at børnene slet ikke har noget imod det og trives fint med de nye omstændigheder.
Det er jo jer som forældre, der kender jeres børn bedst og ved, hvordan de reagerer på forskellige ting. Hvis de slet ikke kender til denne nye kvinde i deres fars liv, så synes jeg at det er voldsomt, at du flytter ud og fra den ene dag til den anden flytter en ny ind. De vil da savne deres mor forfærdeligt, for hvor er hun pludselig henne. Selvfølgelig vænner de sig til de nye omstændigheder, men jeg synes da at I skal lade dem vælge, hvem de gerne vil bo hos. Fortælle dem, at far bliver boende i huset, men at mor flytter, så der flytter en ny kvinde ind som de skal dele deres far med.
Hvis det er voksne børn, så synes jeg ikke, at I skal have de store betænkeligheder, så varer det nok alligevel ikke så længe, før de flytter hjemmefra og finder deres eget sted.

Nu er det jo ikke fordi det er i morgen jeg flytter ud, og hun ind, der går måske en månede eller to. Men det er stadig et nyt forhold han har til hende. Børne bor en uge hos mig og en uge hos deres far.
Jeg vil jo bare gøre det så nemt for ungerne som muligt. Så de ikke skal blive alt for rundt på gulvet.
Kan oplyse de er hhv. 5 og 3 og min datter er MEGET MEGET mor syg jeg kan ikek fortage mig noget uden hun er med.

Præsentere sine børn for noget der er så usikkert som et forhold der er 1 måned gammelt er ikke i orden. Når det så er sagt, så betvivler jeg meget at din mand vælger at flytte sammen med en han kun har kendt i en måned, så mon den historie holder, at han kun har kendt hende i en måned. Hvem bad om skilsmissen dig eller ham?
Børnene skal have ro på og det får de ikke ved at der kommer en ny kvinde ind i huset med det samme, og det er ikke det samme som jeg siger han ikke skal have en kæreste, langt fra. Det er kun dejligt for ham, hvis han elsker hende, og hun er i hans liv.
Jeg ville spørge min eks-mand stille og roligt om det er et klogt valg at flytte sammen med denne kvinde inden børnene måske helt har slugt beskeden om at deres forældre ikke skal bo sammen mere. Dette må du kun gøre, hvis og såfremt I er på god talefod sammen ellers vil du virke som en forurettet kvinde som ikke vil acceptere sin mands nye kvinde.
Det er svært at råde dig, fordi jeg tror lige meget hvad du siger i denne situation vil din mand tage det ilde op og ikke se det som et godt råd for jeres fælles børn.
Jeg kender ingen konkrete tilfælde hvor børnene har taget imod en fars ellers mors nye kæreste uden spørgsmålstegn, så du må danne dig dine egen erfaringer, men gør dem ærligt og reelt for dine børns skyld. Du kan ikke beskytte dem for livet, men du kan forberede dem på det.

Det lyder som en besk affære.
Er det superdejligt for den nye kæreste - efter en måned - at skulle flytte ind i et liv, som allerede er defineret? At flytte ind i et hus, hvor man ikke ved, om valgene skyldes forgængeren eller kæresten?
Er det superdejligt for børnene, at deres hjem, deres tryghed, deres fristed pludselig beboes af (den onde) stedmoder? Velkendt, - men alligevel så forandret...
Jeg er enig med en anden svarer i, at din kæreste opnår en fordel i forhold til børnene ved at beholde deres hjem. Det er rigtigt, at børn er knyttet til det hjem, de kender, - og det bliver dig, der får problemet med at skabe et nyt hjem, som de vil knytte sig til.
Og det er vel ikke anderledes, end at vi alle sammen opfatter et hus som noget varigt; medens en lejlighed er noget midlertidigt? Det er opad bakke!
På plussiden sparer I udgifterne til hussalget, og usikkerheden omkring hvornår I kan få solgt. Og det er vel heller ikke særlig ideelt, at I begge skal have 2 bosteder, så længe I bor i huset på skift?
Du skulle nok overveje, om der ikke kunne blive tale om et mindre hus - i stedet for en lejlighed? - Det tæller jo også på plussiden, at huse er billige i øjeblikket, og at du må få nogle penge med fra jeres fælles hus?
Summa summarum: Bortset fra at det lyder som det rene galmandsværk, mener jeg hverken det er til fordel for børnene, for kæresten eller for dig - bortset fra rent økonomisk.
Men - hvis du kan finde et mindre hus, som du kan gøre til din og børnenes fremtidige, permanente base, kan det godt vise sig at være en fordel for dig.
Du kan få skabt en tryg base for børnene, når og hvis din kæreste kommer til at stå med problemet med at sælge huset. Her kan du nøjes med at tage dig af børnene i den situation. Og det bliver din mand, som kommer både til at stå med udgifterne ved hussalget, usikkerheden omkring det, og afdragene på huset.
Sådan som din mand agerer, er han på vej ind i en storm, - og jeg ville helt klart vælge at have min egen båd, hvor jeg kunne rebe sejlene, fremfor at være en del af hans dødssejler.
Du og børnene får brug for stabilitet, når han kommer ud i havsnød. 🙂
Og det uanset om det sker, mens han bor sammen med kæresten i jeres nuværende hus, - eller mens I sammen er ved at forsøge at få det solgt.
Vælg det sikre.

hvis børnene mærker, at du er helt med på den og glæder dig over, at far har fået en sød kæreste, og nej hvor hyggeligt, så kan I blive boende agtigt.... Så vil de arbejde med. Det gør børn altid.
MEN!!! HVis de så meget som lugter, at MOR synes, det er kunstigt, arbejder de med på den udgave.
Så den ligger vel lidt hos dig?????????

Oplevede selv situationen som barn. Og især min større søster led meget over dette. Hun gjorde alt for at ødelægge det for min fars nye kone - fordi hun følet jo denne anden kvinde havde hugget huset og hendes hjem fra sin mor som hun elskede.
Noget andet - det bliver meget svært for den nye kvinde at flytte ind her. Jeg har også svært ved at tro på hun er så ny som en måned, hvis de allerede nu taler om at flytte sammen. Jeg har en veninde der flyttede ind i sin elskers hus, efter år som elskerinde. Manden blev skildt, men børnene mens boede der fortsat - den ene bor der endnu!
Det er meget hårdere end mange ved af. Jeg kan ikke anbefale nogen elskerinde at flytte ind i sin elskers hus med børn og indretning og hele pivetøjet - det som jeg kender til er et kompromis som ikke rigtig fungerer lykkeligt. der er så at sige "lig i skabene". 😮
Synd hvis dine børn skal opleve dette. Det bliver virkelig hårdt for dem, når de er vant til deres mor går derhjemme - men nu en vildt fremmed kvinde. Jeg tror det vil skabe ar i sjælen hos dem - meget bedre hvis I hver især kunne begynde forfra et andet sted, eller din mand kunne vente mindst et år med at flytte sammen med kvinden her.
Pusser

Er du nået til lidt selverkendelse i dit liv pusserpigen :)