Er det slut?

Har været i et forhold i over 15 år - mange af årene rigtigt ulykkelige. For et par måneder siden flyttede vi fra hinanden. Vi har snakket sammen på messenger næsten hver dag siden, sendt sms, set hinanden - dog på ingen måde haft noget seksult mellem os.
Han siger, at han føler mere for mig end som bare venner, men ved ikke, om det igen bliver til forelskelse. Han vil ikke være kærester igen lige nu, men vil heller ikke bryde kontakten - han kan ikke forestille sig, at jeg ikke længere er en del af hans liv og vil gerne bare være venner. Han sender stadig SMS hver dag og vil også købe en julegave. Han kan ikke overskue, at vi skal dele tingene i lejligheden og gøre det endeligt forbi og ikke have nogen kontakt mere. Omvendt vil han heller ikke holde mig for nar og kan ikke garantere at han nogensinde får de rigtige følelser for mig igen.
Jeg er super forvirret: Har stærke følelser for ham (er mit livs kærlighed), og hvis der er noget håb for en genforening, vil jeg gerne det.
Kan dog ikke helt finde ud af, om han bare ikke kan få sig selv til at gøre det endeligt forbi, fordi han ikke vil såre mig, eller om han bare har brug for en pause og der herefter er mulighed for et forsøg igen.
Hvordan ved man om mænd virkelig mener at det er slut?

Over 15 år er lang tid og det kan man ikke bare lige slippe.
Jeg forstår godt du er forvirret, det ville jeg også være, men han har jo meldt ud at han bare gerne vil være venner. Tag den derfra og så hvad der sker.
Hvordan man ved med mænd når det virkelig er slut???
Den dag han beder dig hente dine ting, har han fundet en anden og vil videre i sit liv.
Sorry, men jeg kan ikke sige det anderledes.

Han vil dig ikke mere som Kvinde, men vil heller ikke slippe den tryghed du giver ham - du repræsenterer jo nu det hans mor før var for ham. Herfra denne platform kan han så satse videre.
Han begærer dig ikke længere, men det er jo ikke det samme som han ikke elsker dig eller har brug for dig. Spørgsmålet er derfor hvad du selv får ud af dette?
Pas på med at indvillige i at blive sat på stand bye af en mand du håber på mere med. Han søger noget andet nu, og bliver du sammen med ham nu på hans vilkår (vennebasis) så taber du i længden, men du hjælper samtidig ham i at kunne køre sig selv i stilling overfor en potentiel ny kvinde ´han forelsker sig i.
På de vilkår du ridser op, ville jeg vælge at cutte ham helt og begynde på et nyt liv alene. Smertefuldt fordi I har så mange tråde sammen - men bedre end hvis du fortsætter med ham på vilkår du jo inderst inde IKKE selv ønsker dig. Du vil blive viklet ind i HANS følelsesmæssige tiltag uden dig, og det vil fastholde dig i en meget svær rolle. Til sidst vil du simpelthen ikke kunne vikle dig ud igen. Jeg kender til to eksempler på ulykkelige singler, der har sådan et forhold til deres ex. De kom aldrig videre med deres eget selvstændige følelsesliv...[:*(]
Pusser

Det var nogle kloge og gennemtænkte råd du giver her. Jeg tilslutter mig fuldstændig.
Jeg kommer til at tænke på et ægtepar. Konen forlod ham, men kunne ikke helt slippe. Hun ønskede ikke forholdet mere, efter 30 år, men følte hun skulle "passe på ham".
Til sidst måtte hans bror bede hende holde sig væk, for manden kunne ikke komme videre , når hun blev ved. Han var knust hver gang.

over and out.
Til trådstarter
Du skriver selv, mange af årene har været ulykkelige, samtidig med, at det er dit livs kærlighed........
Når du nu spørger til den mandlige tankegang, om det kan være slut eller ej, så fristes jeg til at spørge til den kvindelige tankegang, bag ovenstående sætning?
Når mange af årene har været ulykkelige, hvad tror du så er bedst FOR DIG?
I er i en fase, hvor I ikke helt kan slippe hinanden, men se at få delt og frigjort jer, fra hinanden, og kom videre.
venlig hilsen
Grøn

Det må jeg tage hatten af for. Jeg er helt enig i dine betragtninger. Kan ikke siges meget mere præcist

Men det er vel efterhånden en klassiker denne. At mange mænd har en tilbøjlighed til at dele kvinder op i flere. Hende de begærer (elskerinden) og så er der konen de elsker - næsten som deres mor, da det er samme tryghedsfølelse de har behov for fra hende som de havde fra deres mor. Det gælder derfor om at undgå at havne i den fælde. Dels hvis man er konen derhjemme (er exen der er blevet sat på stand bye i en moderrolle)eller hvis man er elskerinden - hende der ikke er hans basis men mere et jagttrofæ (sat på spidsen).
Men i grunden er det vel op til kvinder selv at undgå at havne i disse roller. Hvis jeg skulle vælge mellem disse fastlåste roller, ville jeg nok vælge elskerindrollen - der har man det sjovets😉
At være mandens back up til hans jagt på andre kvinder, nej tak det er selvmord på KVINDEN i enhver kvinde. Synd at så mange kvinder falder i den rolle, og lader sig nøje med det og også bilder sig ind at de er elsket - joh de er elsket, men for hvad? 😖
Pusser

... er dog stadig forvirret. Ikke over svar. Det giver 100% mening og er helt sikkert rigtige.
Når jeg er så forvirret, er det fordi han er fuldstændig brudt sammen - han græder hele tiden, når vi snakker om, at det skal være slut. Siger at han gerne vil se tiden an og se om vi kan finde sammen igen.
Er det muligt at finde gnisten igen eller er det bare fuldstændig håbløst?

Jamen, hvad er det du vil??
Ønsker du at være hans mor og gøre ham glad?
Ønsker du selv er godt liv?
Hvis du svare ja til det sidste, så må du jo overveje hvad DU SELV kan gøre for at give DIG SELV et godt liv????
Vil det være at bruge endnu flere år på at prøve, at gøre ham glad. (hvilket ikke er lykkedes indtil nu, I har jo haft nogen ulykkelige år, siger du selv).
Al respekt for, at du skriver herind for at få gode råd, men du skal ikke blive ved med at spørge til der kommer ET råd der passer dig, vel. Du må ligesom kunne se, hvor flertallet af svar går hen, og så tage det for gode vare. Specielt, hvis de mener dig det godt.
Til dit spørgsmål. om det er håbløst? Det er vel ikke fuldstædig håbløst at finde sammen igen. Er det det svar du gerne vil hører. I jeres tilfælde er der noget der tyder på i aldrig har lært at tale problemer, siden I har haft så mange ulykkelige år. Med den baggrund vil det være næsten fuldstændig håbløst, Fordi den evne kommer altså ikke bare sådan lige til jer fra den ene dag til den anden.
Så igen: Væk fra ham, del tingene. Få ro på jeres liv hver for sig.
Om nogle år kan I måske mødes igen som hele mennesker, og kan starte en samtale igen. Måske vil til den tid begge være glade for at være kommet videre, selv om du ikke kan se det nu.
Ja, han er ked af lige nu, ligesom dig. De mange tæller jo et eller andet sted, selv om I ikke kan leve sammen.
Men at være ked af at forlade et forhold er en anden problemstilling, der handler om tryghed, fordi man ved hvad man har.
Hvis du vælger at trøste ham, bliver du hans mor, indtil han er tryg nok til at finde en kæreste.
venlig hilsen
Grøn

til at vælge som en luder/elskerinde, fordi du er vant til det - derhvor
du kommer fra i virkeligheden.
Pusnumse: Hvis jeg skulle vælge mellem disse fastlåste roller, ville jeg nok vælge elskerindrollen - der har man det sjovets ...
- Du er en gammelpige med smerte og har en dårlig samvittighed!
Hvornår skal du lære at være voksen og opføre dig ordentligt???
Har du ingen andre ting i hovedet ... bare sex og erotik opmærksomhed fra mænd???
Har du ikke tænkt dig at du er på vej ... at bo på plejehjem???
- Tror du ikke på sygdom og nemesis???
- m.m.