Er hospitaler at sidestille med folkekøkkener?

Indenfor de sidste måneder har vi oplevet en stigende interesse for hospitalsmaden. Desværre ikke fra patienternes, men fra de pårørendes side.
Hver eneste dag må vi høre på "jeg har ikke spist noget siden imorges" og hver eneste dag må vi skuffe den pårørendes forventning om gratis bespisning på et hospital.
Jeg mener at følger man blot så nogenlunde med i verden omkring sig selv, kan det vel ikke have undgået nogens opmærksomhed, at hospitalerne har fået lukket for alt hvad der hedder penge.
Ovenikøbet så meget, at der på et hospital i Hovedstadsregionen er mælken til personalets kaffe sparet væk, hvorfor personalet må enten lære at drikke kaffen sort (kaffen betaler de selv) eller huske mælken med hjemmefra.
Men ikke desto mindre har de pårørende en forventning om at når de har fulgt med patienten hjemmefra, så er og bliver det hospitalets opgave at bespise dem som tak fordi de har underholdt patienten i x- antal timer.
Der findes ingen mulig beskrivelse af de pårørendes reaktioner, når man henviser dem til kiosken eller automaterne, hvor de kan købe alt muligt spiseligt.
Mit spørgsmål til dette brede forum er altså følgende:
Bør hospitalerne i deres budgetter tage højde for de pårørendes krav om mad og drikke?

Det bør hospitaler ikke.
Jeg husker, da vi kom ind på rigshospitalet for at besøge min bror. Jeg undrede mig lidt over maden var stillet frem, så patienterne selv kunne tage. Jeg kunne ikke lide det, folk kunne jo stå og hoste ned i maden. Men endnu mere forundret blev jeg, da en hel indvandrerfamilie, på besøg, slog sig ned og spiste.
Min bror sagde, der ikke var mad til patienterne, fordi de besøgende spiste den.
Det blev heldigvis ændret, det var alligevel lidt for meget af det gode.

I fik vko! Længere er den vel sådan set ikke😮 Husk at stemme på "far her" &
"mountainbike lars" næste gang også, det er din garanti for at nedskæringerne på
hospitalsområdet fortsætter🙂
http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=87396

Hvorfor tror du, de forventer gratis mad? Det er vel bare et spørgsmål om at finde ud af, hvor man kan købe mad. Indeholder automaterne andet end slik og sodavand?
Jeg sad engang ved min indlagte søn i 4 dage, men kunne ikke få spisebillet til at købe mad i kantinen, fordi det er "under markedspris", og kantinen ikke skulle være konkurrent til restauratørerne i byen!!!! Jeg boede i samme by, så det var altså ikke issue. Jeg var bare ked af at bruge tid væk fra mit barn til både indkøb og tilberedning OG spisning. Havde jeg haft mulighed for at gå kantinen, kunne jeg have hentet mad dér og spist hos min søn.
Det var jeg ikke ret tilfreds med.
Jeg har lige hørt om en barselsfar, der er blevet bonnet 150 kr. pr. dag for alt for lidt mad. Det er da noget mærkeligt noget. For 150,- skulle man nok kunne blive mæt, men et lille stykke and og 5 kartofler, så der blev trakteret med juleaften er da helt ude i hampen. Det er da svært så dyrt storkøkkendrift er blevet.

det ikke - jeg ved det; ovenikøbet møder vi ofte pårørende der bliver stiktossede og dybt fornærmede når vi forklarer at frugt, kiks o.l. kun er til patienterne og ikke til andre.
Hos os kan pårørende til indlagte patienter købe spisebilletter - og der er adskillige restauranter der bringer mad ud, så jeg kan ikke helt se problemet.
Hvis det drejer sig om kortere indlæggelser, kan man da godt overleve på "udbragt mad".

med sagen at gøre?
Jeg var ikke klar over at der fandtes et diktat fra siddende regering (hvad jeg end måtte mene om denne) der påbød diverse besøgende at forvente servering af gratis mad på et hospital.
Har du mulighed for at finde ordlyden af denne diktat?

Så kan man jo fortælle folk om de spisebilletter. Men nogle gange er det måske mere tonen, der bliver anvendt end ordene, der bliver sagt. Det er lige før jeg kan høre dig.
Det er vel de færreste mennesker, der bliver stiktossede over en venlig henstilling. Det kan så godt være det er pårørende nr 50 du siger det til, men det kan modtageren jo ikke vide.
Synes du at pårørende er det værste ved dit job?

meget sjældent at pårørende er det værste ved mit job - der er mange andre, væsentlig større frustrationsmomenter end dem.