Er højtuddannede indvandrere guld værd?
Højtuddannede, der indvandrer til Danmark for at arbejde, kan være med til at redde fremtidens danske velfærd. De betaler mere i skat, de går halvt så meget til læge, er mindre i kontakt med retssystemet og benytter i mindre grad daginstitutioner end den gennemsnitlige dansker. Og så er de en stor overskudsforretning for Danmark.
Det viser den første opgørelse af højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige kasser udarbejdet af blandt andre professor og tidligere økonomisk vismand Jan Rose Skaksen fra Copenhagen Business School.
Opgørelsen tager udgangspunkt i 3.500 højtuddannede indvandrere, der arbejdede i Danmark i 2009. I gennemsnit bor en højtuddannet indvandrer med familie otte år i Danmark og bidrager i alt med 1,9 millioner kroner. Til sammenligning er hver nyfødt dansker i gennemsnit en underskudsforretning, mens den højtuddannede dansker giver et mindre overskud.
»Vi får voldsomt brug for en finansiering af vores velfærd i fremtiden. Enten skal vi spare, øge skatterne eller sørge for, at flere bidrager, og her har det ofte været diskuteret, hvorvidt indvandring kan bidrage. Det kan nu konstateres, og jeg er faktisk overrasket over, hvor stort et overskud de højtuddannede giver,« siger Jan Rose Skaksen.
Forklaringen er ifølge professoren, at de er såkaldte superindvandrere, der kommer for at arbejde og forlader Danmark før pensionsalderen.
Adm. direktør Karsten Dybvad fra Dansk Industri (DI), der sammen med Microsoft har finansieret forskningsprojektet, konstaterer, at højtuddannede indvandrere har stor betydning for dansk økonomi.
»Vi får ikke mindre brug for højtuddannede udlændinge i fremtiden, og det bliver et konkurrenceparameter at være et attraktivt land for dem. De skal have gode forhold, og det skal være enkelt at komme hertil. De regelsæt kunne regeringen godt handle hurtigt på,« siger Karsten Dybvad.
Justitsminister Morten Bødskov (S) siger til Berlingske, at der er brug for alle bidrag til at løse Danmarks økonomiske problemer.
»Der er ingen tvivl om, at Danmark både har brug for højtuddannede udlændinge og store virksomheder. Regeringen er åben for at se på særlige behov og forbedre vilkårene for at tiltrække flere,« siger Morten Bødskov.
Det viser den første opgørelse af højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige kasser udarbejdet af blandt andre professor og tidligere økonomisk vismand Jan Rose Skaksen fra Copenhagen Business School.
Opgørelsen tager udgangspunkt i 3.500 højtuddannede indvandrere, der arbejdede i Danmark i 2009. I gennemsnit bor en højtuddannet indvandrer med familie otte år i Danmark og bidrager i alt med 1,9 millioner kroner. Til sammenligning er hver nyfødt dansker i gennemsnit en underskudsforretning, mens den højtuddannede dansker giver et mindre overskud.
»Vi får voldsomt brug for en finansiering af vores velfærd i fremtiden. Enten skal vi spare, øge skatterne eller sørge for, at flere bidrager, og her har det ofte været diskuteret, hvorvidt indvandring kan bidrage. Det kan nu konstateres, og jeg er faktisk overrasket over, hvor stort et overskud de højtuddannede giver,« siger Jan Rose Skaksen.
Forklaringen er ifølge professoren, at de er såkaldte superindvandrere, der kommer for at arbejde og forlader Danmark før pensionsalderen.
Adm. direktør Karsten Dybvad fra Dansk Industri (DI), der sammen med Microsoft har finansieret forskningsprojektet, konstaterer, at højtuddannede indvandrere har stor betydning for dansk økonomi.
»Vi får ikke mindre brug for højtuddannede udlændinge i fremtiden, og det bliver et konkurrenceparameter at være et attraktivt land for dem. De skal have gode forhold, og det skal være enkelt at komme hertil. De regelsæt kunne regeringen godt handle hurtigt på,« siger Karsten Dybvad.
Justitsminister Morten Bødskov (S) siger til Berlingske, at der er brug for alle bidrag til at løse Danmarks økonomiske problemer.
»Der er ingen tvivl om, at Danmark både har brug for højtuddannede udlændinge og store virksomheder. Regeringen er åben for at se på særlige behov og forbedre vilkårene for at tiltrække flere,« siger Morten Bødskov.