Min mor har kræft

Hej.
Min mor har lige fået at vide at hun har lungekræft. :(
Jeg ville høre om nogen af jer har erfaringer med det fx pårørende?
Jeg er meget nervøs for hende da en af mine venner og en af mine mors venner døde af mund kræft, da sygehuset gav for meget medicin.
Håber i vil komme med jeres erfaringer da jeg ikke kender meget til kræft. Det vil hjælpe på mit humør og mine bekymringer.

Hej Ked....
Jeg synes at du skulle ringe til Kræftens Bekæmpelse og tale med dem, eller du kan også gå ind på deres hjemmeside og finde oplysninger om din mors sygdom. De er utroligt hjælpsomme og MEGET venlige derinde.
Held og lykke, du ... Og glem ikke at der faktisk ER nogle der overlever!
Knus

Det er da en rigtig kedelig besked at få.
Jeg har selv oplevet det på klods hold da både min far samt en nær veninde er døde af lungekræft.
Jeg havde stor glæde af at ringe til Kræftens bekæmpelse og tale med dem, så det vil jeg virkelig anbefale dig.
Der er nogle ting du skal være opmærksom på i et sådant forløb:
Husk at der rent faktisk er nogle der overlever, vi hører jo altid om de skrækkeligste tilfælde.
Gør/sig de ting DU føler behov for - du kan ikke gøre det om.
Skulle din mor død af kræften, kan døden faktisk være smuk. Specielt for et menneske der har lidt.
Ønsker det bedste for dig, din mor og resten af din familie.

Min mor fik også kræft, da jeg var 15 år, men idag er hun heldigvis helbredt og rask.
Der er så mange der overlever kræft idag, og synes ikke du skal gå og tænke på død osv, fokuser istedet på at hygge dig med din mor, og tal åbent om det.
Selvom hun nok ikke siger det er hun meget bekymret også for dig, så fortæl hende hvordan du har det.
det er en god mulighed for at få et endnu tættere forhold til din mor..
held og lykke i fremtiden

Kære Ked.
Ved nøjagtigt hvad det vil sige, at få sådan en besked - det kan føles som et slag i maven. Jeg har ikke erfaring med lungekræft, men min mor fik i 2002 konstateret kræft i maven. Hun blev opereret og fik derefter kemobehandling i et halvt år. Heldigvis var det nok - og der har ikke været noget siden. Kan ikke sige, hvordan situationen ser ud for andre former for kræft, men jeg ved at man inde på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan læse om de forskellige typer samt se statistikker og lignende. Ikke at det nødvendigvis vil være en fordel, at se en statistik - for det siger jo i teorien ikke noget om din mors forløb, men det kan måske give dig en ide om hvad det egentlig er. Kender en der blev opereret for lungekræft, overlevede og i dag har det fint - så ja, husk på at der også findes gode historier 🙂
Synes de andre, som har svaret på dit indlæg, er kommet med nogle meget gode råd, som du jo så kan vælge at benytte dig af, hvis du skulle få brug for det. Men jeg vil også råde dig til at være meget åben omkring det og også at snakke med din mor om det hele.
Hold humøret oppe - husk at godt humør også er en stor del af helbredelsen.
De kærligste hilsner og tanker herfra.

nu ved jeg ikke hvor gammel du er, eller hvor "gammel" din mor er, men jeg elskede min mor meget højt, hun var der altid for mig og mine søskene?, i septemper 2007. fik hun konstateret lunge kræft i begge lunger, det var hårt, meget hårt, men min mor var en "figter", palme søndag talte vi sammen, min far og mor var ved at flytte! og jeg lovede at hjælpe, hun rendte rundt og pakkede ned i flytte kasser, både søndag/ mandag og tirsdag, men tirsdag nat, fik hun et hoste anfald, også sprang lungerene og hun var død!, blev begravet D:27/3-08, det eneste jeg tryster mig ved, er at det gik hurtigt og at min mor ikke led, nu er det kun mig selv jeg har ondt af, fordi at jg savner hende, men på en måde lever min mor vidre i mig og mine søskene.
Det er min eneste tryst, nu ved jeg ikke om/og hvordan, at det går med din mor, men vær sød ved hende, og husk at de fleste overlever, for lægerene er dygtige, det blev bare opdaget for sent hos min mor.
Op med humøret" for din mor`s skyld", håber alt godt med din mor og for dig.
Hilsen Poul Jørgensen

Jeg bli`r ked af at læse de svar du får hvor næsten alle nævner død, der er meget forskel på hvor langt i forløbet din mor er, er det tidligt kan det helbredes og er det en cyste kan det også, jeg kender en der er helt rask og fik konstateret det for 5 år siden, vi hører kun om det negative der er flest af de andre.
P.S det gør mig ondt for dig og din mor, men tro på helbredelsen.

-   Det er hvad det er… - og når det kommer så tæt som til ens eget ophav, så er det som at ens verden er tæt på at gå under….
-   Det er i hver tilfald, sådan jeg har det pt… - Jeg gør meget brug af, at læse alt det bedste jeg har lært, på Kræftens bekæmpelses side om alle de, forskellige nye ord og behandlinger, jeg lige med ét har skulle lære mig, at forholde mig til…
-   Men en kontakt til dem..?? - Jeg har med mig selv besluttet at, afvente til efter den operation min mor skal igennem her den 19 Maj…- Da det nu er bekræftet, at det er ondartet….
-   Min mor fik for nu 3 uger siden konstateret brystkræft, der er nogle skygger på lungerne og de vil inden operationen, i det venstre bryst også nu i morgen, have hendes knogler undersøgt….
-   Jeg klynger mig så meget til, at hun nu er i de rette hænder og behandlingen trods alt, kommer i gang asap…. – Til da, vil jeg udelukkende tænke positive tanker… - og samme kan vi jo bede en lille bøn for vore mødre…..
-   Ja og nu drypper det lidt med en lille tåre…. – Men jeg vælger tillige, at tage mine små tude ture uden min mor´s viden… - Hun bliver bare så ked… - Jeg er af den overbevisning, at hun som jo er den der har nok at tænke på…. – Så jeg har haft en fornemmelse af, at jeg selv, nærmest har gået rundt og virket lalleglad og slet ikke anet om hvordan jeg skal forholde mig til, lige med ét at se på min mor som kræftramt..??
-   I søndags da det var Mors Dag, der kunne jeg dog ikke dy mig, for at pive lidt i telefonen, fordi min mor lige med ét der, virkede som den ”stærke..” og min mor sagde der…. – Rolig nu skat..!! – Det skal nok gå alt sammen….??
- Noget der også fik mig til at tænke på, at vi der er omkring de / den ramte, også skal passe på, at holde humøret oppe og ikke mindst være positive, for deres skyld…..- Min mor er også meget åben om det selv og fortæller mig alt hvad der sker og hvad der foretages… - Men når min far ikke er hjemme, da han tager det meget slemt…..
-   Har du tilmed din far, som jeg… - Så tænk også lidt på ham, for det er hvad jeg også har erfaret… - At min far lige med ét virker som en hjælpeløs og meget bange mand…. Som lige har skullet have et spark bagi, for at ”hanke lidt op..” i sig selv…. - Vi har hende jo trods alt endnu..
-   Erfaringer kunne jeg ikke give dig, da det er så nyt for mig selv, at det nu er så tæt…. – Af tidligere erfaring med andre nær mig, der har det kun været negativt, men denne gang, der håber og ikke mindst, tror jeg så meget mere af hele mit hjerte….
-   Mit input her til dig… - Det er/var svært at skrive om, men af en eller anden årsag fornemmer jeg tilmed, at det var rart at få det ud også på denne her facon….. – Så åbenhed, hjælp til hjælp og støtte til hinanden, det tror jeg vi alle har godt af og kan drage fordel af...
-   For i og med, at det nu er så tæt som min mor, der har jeg lige pludselig også følt en underlig isolering… - Som nok også bunder ud i, at jeg ikke har nogle søskende at tale med det om..?? – Så noget med spekulationer, et underligt søvnmønster og en hulens masse bekymring, som jeg tror på, at vi må tale os ud af….
– Det blev lidt langt ja, men da jeg først kom i gang…. - jeg havde vist brug for det…..??
-   Jeg kom sådan til at tænke på SOL-uret der stod i vores lille havekoloni, da jeg var barn, der stod…. – ” Gør som jeg… - Tæl kun de lyse timer…..” – Lad os gøre det Ked…..!! - Være glade og smile for vore forældre, for det er også en stor del og faktor i helbredelse.. – Har jeg valgt at tro på….;o)

/Mummi

Tusind tak for jeres svar :)
Jeg har læst en del på kræftens bekæmbelse og læst om lungekræft. Jeg har helt sikkert fået mere at vide om lungekræft.
Jeg holder helt sikker humøret oppe så godt jeg kan. Og det gør min mor også. Jeg har talt med hele familien om det. (har 3 brødre). Vi støtter alle hinanden og selvfølgelig min mor.
Hun skal have afprøvet sine nyre om de kan klare kemo i morgen og torsdag skal hun så snakke den alvorlige snak med lægen. Jeg er meget spændt og selvfølgelig nysgerrig. Jeg ville gerne have været med til denne samtale men jeg skal på arbejde. Føler bare det er lidt vigtigt.
Mummi: Det er oki det blev lang. Det var lige det jeg manglede. En der var i samme situation som jeg! Jeg er da ked af det med din mor. Helt sikkert. Kan kun sige at jeg ved hvordan det er nu i hvert fald. Jeg beder hver dag for min mor, og vil da også bede en tanke til din mor. Jeg håber det bedste!! Du må meget gerne blive ved med at skrive. Vil meget gerne høre hvordan det kommer til at gå. Kæmpe knus til dig og din mor/familie.
Tak allesammen for svarene. Jeg føler at jeg er kommet til den rette vej. Var lidt chokerede før og vidste ikke hvad jeg skulle men det har jeg en fornemmelse af nu.
I er stadig velkommen til at blive ved med at skrive. Det giver kun mig mere viden og måske mere støtte af at høre andres erfaringer.

-    Forskrækkelse og ikke mindst det værste chok har lagt sig…- og man kan fokusere igen… ;o) - Sådan vil jeg betegne tiden frem til nu…. – Min mor blev indlagt i mandags og skulle der først til blodprøvetagninger og have et hjerte kardiogram…
-   Så var der samtale med lægen, som kunne fortælle at, ud fra den TC-scanning hun havde fået foretaget torsdag i sidste uge, der kunne de se…. – Hvorfor min mor også har gået rundt og ikke haft luft og kræfter til ret meget, når vi ser på hvad den lille stærke kvinde ellers plejer at kunne formå…. – Hun skal tillige nu have en ny hjerteklap….. – Men som læge havde sagt til min mor…. – Nu tager vi stille og roligt én ting af gange Fru Andersen…..;o))

- Nå..!! - Så blev det tirsdag, - tiden og operationen trak ud… - jeg var on hold på mobilen, utryg, bange og jeg tror jeg må have været meget stille på jobbet den dag og i guder hvor var dagen dog lang… - Lang fordi jeg ved min mor…. – Der i disse timer var en meget nervøs og bange lille mor.…. – Det blev fra formiddag lavet om til eftermiddag….
-   Men..!! - Bryst operationen var/er forløbet godt og de tog ikke hele brystet… - Men et godt indhug i det, som min mor siger. Det er tilmed gået så godt, at min mor i dag måtte komme hjem til week-enden….. – Det i sig selv er bedste kur for min mor…. – Hun siger at…. – Et sygehus miljø gør hende da først syg….??.;o)

-   Da jeg besøgte hende der i aftes med min mellemste datter og hendes kæreste…. – Da var døren ind til den seksmands…/kvindestue…;o) - hun ligger på lukket…. – Jeg åbnede den lige så stille, så vi ikke ville brage ind af døren, i respekt for, at de kunne være ved et eller andet..?? - Jeg stod der en lille stund og betragtede min mor….

-   Hun lå og læste i sengen og så bare så lille ud i den store seng….. – Da hun så opdagede mig, var det med denne her…. Hejjjjj min skat……!!;o) - Min mor er typen og kommet dertil i livet at…. – hun hænger bedst sammen, når hun har det velkendte og hendes kære lige inden for hendes rækkevidde….,o)
-    som hun efterfølgende sagde da vi var gået ned til en lille kaffestue….. – Der er kvinder inde på den stue, det er langt langt værre med… - I det hele taget har det gjort et meget stort indtryk på mig, at være på den stue og se de kvinder der er der, trods alt har livsmod og livsglæde…..
-   Jamen, i vores familie klarer vi en del med smil og humor…. – Jeg havde bare glemt det for en stund, da jeg var bange for, meget bange for udfaldet fra en start, der for nu snart små fire uger siden…. – og så kom der så meget andet undervejs..??
-    Så da min mor viste min datter og jeg hendes kavalergang og den ”installation” af en ” kran” som hun kaldte den, og spurgte om ikke det var den mest sexede push upper vi havde set, da vidste jeg at hun er på rette vej og kurs…..- hun gør i hver til fald sit bedste…..
– Det jeg her vil frem er nok… - At bevare livsglæden og vise livslyst, er en vigtig kur i helbredelse og kur…?? - Giver det dig nogen mening..??;o)
-   Hun tager det hele med smil og oprejst pande nu…. – Den bedste kur og rekreation hun nu kan få, var at komme hjem her i eftermiddags…. - til farmanden min og deres ny ”damp” labrador hundehvalp Mille…..- Min far kalder hende det, da han med den hvalpede tøs, har fået kam til det hår han ikke mere har…… ;o)))

- Der skal så nu, efter en kontrol torsdag i næste uge….. - følge disse strålebehandlinger… - Hele 29 for det ikke er lyv… - Det bliver selvfølgeligt en lang og sej omgang…
- Så mange havde min mor nu ikke regnet med, det var..?? - Men det skal jo bare ”overstås..” som hun siger… - og disse skal ske i træk… - altså hverdag i de 29 dage..?? - For før det er ovre, går de ikke i gang med hjerteklappen..??
- Så her lige slutteligt….. – Fra det startede til nu…. – Nu har vi alle lært at acceptere tingens tilstand, når den første storm nu har lagt sig… - Livet kan og skal jo gå videre, også med en kræft diagnose og efterfølgende behandling……
- Det handler også her om, ikke kun at fokuserer på de negative sider… - Men jeg tror det er et instinkt i os der gør det, skrækken for at miste, det der står hjertet så nært..??
- Når man bare lige får slugt beskeden i første omgang og selv, som min mor siger…. – nu skal vi se fremad…. – og se på de muligheder der trods alt er for, at komme videre på bedste vis og med behandling….
-   Men hvad med dig, din familie og mor…?? – Jeg vil meget gerne høre fra dig igen, om hvordan det går både med din mor selvf., men så sandelig også dig… - Jeg er lutter øre… - øjne…;o)
- Det blev langt igen…. – Men vær glad for du ikke også skal ”høre” på mig…. – Jeg kunne tale i et væk, når det først griber om sig, med mig …….;o)
- Ét er sikkert…. – jeg sender dig og dine positive tanker, til tiden frem….

Kærlig hilsen Eva

Ja det blev langt men det var en fornøjelse at læse!
Jeg håber da også at din mor/familie har det godt.
Min mor var til samtale i torsdag og hun har den "gode kræft". Ved godt at alt kræft er onde men hun kan både få stråle og kemo behandling. Min mors kræft knude er på størelse med et æg🙁rimelig stor, men lægen sagde at den vil ikke sprede sig men kun blive større hvis hun ikke kommer i behandling.
De sagde i starten at den sad øverst oppe i højre lunge, men det gør det ikke. Den sidder i siden mellem lungerne og lige opad hjertet. Så forstår jeg bedre at hun ikke magter det have arbejde og bliver svimmel, da hun ikke får blod nok gennem hjerten. Den sidder nemlig også på den store hovede pulsåre.
Jeg ser helt klart positivt på det hele🙂Det er helt sikkert den bedste medicin. Hele familien støtter hende alt hvad vi kan.
Jeg fik i onsdags en nave sammenbrud på arbejdet og måtte tage hjem. Jeg tog istedet til lægen for at snakke med ham om det. Han sagde at jeg lukker mig ikke op for de ting der sker i livet i øjeblikket. Specielt det med min mor. Min mor betyder jo utroligt meget for mig og jeg er kun 22 så synes det er for tideligt at miste hende. Jeg regner ikke med at miste hende🙂Men han sagde at min sykke ikke er i top form så jeg må heller komme ud med følelserne og ikke bare ordne.
Min mor kommer i behandling her i næste uge med kemo hun skal dog kun have 9 gange i første om gang og så må vi se hvad tiden bringer. Hun skal også tage blodprøver og scanning næsten hver dag for at se om det går den rette vej!
Det er utroligt dejligt at skrive med en som er i samme båd som jeg. Dog føler jeg at din mor skal igennem meget mere end min. Men jeg sender dig og din familie de bedste tanker :)
Hvis det er nemmere for dig at skrive over en email siger du bare til. Jeg vil meget gerne høre hvordan det kommer til at gå i fremtiden.
Hehe min blev også lidt langt men det var rart at dele det med dig!
Knus og positive tanker

- Men kære dig.... - Det med at det sku er værre for min mor end for din..?? - Sådan vil jeg ikke bryde mig om, at stille det op....- Sygdom af den art vi i den her kategori er inde på, er lige slemt for alle...- Det som det så handler om, er at få det bedste ud af også selvom helbredelse, måske ikke kan komme på tale eller div. kure, stråler og kemo skulle slå fejl..??
- Af yders vigtighed, er det så at man fokuser og ser på, at det jo er noget som kan helbredes... - Det vover man jo bare ikke fra en start... - Så det at du har haft "nedetid" og psyken har været sat på sit livs prøve, det er da fuldt forståeligt at du ikke har kunnet magte det...
- Men som din læge så rigtigt er inde på... - Det der nager os ind til benene.. - problemer, spekulatione, sorg og hvad det må være... - Det skal ud... - ellers hober det sig op og gør ondt langt langt værre... - Jeg har selv haft meget at lære på den front...
- Jeg vil jo så nok sige værre for dig end for mig..!!?? - Jeg havde en fornemmelse af, at det var et ungt menneske jeg skrev med, men ikke så ungt... - Jeg kunne jo være din mor... - Men har trods alt fået/nået en alder hvor jeg mere end nogensinde ved, også af erfaringer der har trukket tænder ud, at livet er meget skrøbeligt og ingen lever for evigt...
- Det er/var ovenud rart at få vendt disse tanker, følelser og hvad der nu kan være med en der er midt i det, også på trods af aldergrænser... - Du er så ung... - og har stadig meget brug for din mor og hun brug for oplevelser med dig ifma. kærester, familie, børn osv... - Jeg har også stadig et mor behov... - Men har samlet alle de bedste minder til eftertiden, hvis nu..??
- For den dag kommer jo hvad enten man vil det eller ej og ikke på den ene måde, så på den anden...?? - og der er gode minder fra et langt og dejligt liv, nu en stor faktor til at vi kommer videre....- også med, at finde glæden og smil i og med minderne...

- Du skal være positiv nu... - og det lyder positivt med din mor... - Jeg blev jeg meget glad for at høre/læse fra dig igen og skulle DU der imod, have brug for det.. - Så er min mail jo tilgængelig, som du ser på min profil-side, og til fri afbenyttelse hvis nu...!!?? . - Med mine egne døtre der ved jeg, at venner og veninder til dem, ofte har haft det letter ved at tale med et andet "voksent.." menneske end lige deres egne "gamle.." - Du skal være så velkommen hvis du får lyst...
– Nu vil jeg tillade mig at... – Time den lidt out for sygdoms snak/skriv...
- Jeg ønske alt det bedste i verden for din mor... - og jer omkring hende...
Kærlig Hilsen Eva

Hej.
Jeg vil høre hvordan det går med din efter en lang pause.??
Jeg mistede min mor den 15 Marts. Det var frygtelig. Bare og se hende ligge der og ingen kontakt.
Det er hård at miste ens mor. Kan ikke helt forstår det.
Knus

-   Det gør mig så inderligt ondt at høre... – Jeg føler med dig og af hele mit hjerte, sender jeg dig alle de varme tanker jeg på nogen måde kan via denne vej... – Lad troen på, at hun nu er et bedre sted, lade få overtaget hos dig...
Jeg vil hermed også meget unskylde det sene svar... – som jeg først ser via en gennemgang/oprydning af min gmail... – det er med røde øre, jeg måtte erkende det/en sådan svipser..!! – kigger du ind og ser svaret her, hvilket jeg håber af hele mit hjerte, så lover jeg at være obs på det... – og dig ikke mindst... [l]
-   Jamen vi i vores familie har haft et noget omtumlet år.. – Tja, tjek med datoen på dit hoved indlæg, sikke dog tiden, bare flyder afsted..??
-   Min mor er netop fyldt 69 år og hun er blevet træt.. – og på det år som er gået..?? – Tænk engang der er hun bare blevet helt og aldeles gråhåret... – He he, min far siget at.. ” Nu har hun rigtig fået farven, til at blive oldemor... – hvis da ellers ét af deres børnebørn, vil lade dem opleve den ære, det vil være for dem, at få med herfra..”
-    Vi hoppede over deres guldbryllup i dec. og holdt bare en lille kom-sammen ved min fars 70 års´fødselsdag, de er begge trætte og skal have ro og rekrere sig og bare nyde livet og ikke mindst hinanden... – og det gør de, det bedste de har lært og får fornyede kræfter hver dag, synes det...
- Så næste forår, der ”skal..” min mor så fylde 70 år og der skal og må der være ro til da... - Så kræfter er, til en familiefest/komsammen, af de større... – Det er fremtids udsigte pt...
– Jamen trods det at jeg jo snart er en halvgammel pige... – Så er min mor, en ovenud vigtig brik i mit liv, ja det er begge mine forældre, da de trods nedture og modgang selv, ditto har været der så meget for mig og jeg..?? - Føler mig så ovenud priviligeret over, at have et forældrepar hvor kærligheden, hele deres samliv igennem har været største dagsorden...
– Jamen jeg har forsøgt at vænne mig til tanke at livet jo ikke varer ved med dem, men har fortrængt og gjort op, at NU skal det være det positive, der skal huserer... – Vi lærer livet igennnem og er det ikke dejligt, et eller andet sted på trods af nedture, modgang og deslige..?? - For dét er jo... – Livet..!!

-    Vi skal lade sorgen holde sit indtog, når dem der er os nærmest forsvinder ja, men så skal vi også huske på, at vi også skal videre og vore nærmeste også ville ønske for os, at vi kommer det... - Det er en overbevisning og lille tro jeg har... – Som jeg ditto håber du vil, tage til efterretning og tænke over...
-    Inden den er omme, for det ved vi jo af erfaring, at lige med ét, så er det gået fløjten, før den kom igang..?? - så ønsker jeg for dig, at du må få lidt nydelse ud af sommeren og at den må blive rar for dig, trods alt... – Pas på dig... [l]
Alt det bedste til dig, med knus fra....

/Mummi

[f]
Ps..!! - Kender du Johannes Møllehave..?? - Han har lige givet sine tanker videre i en ny bog, der hedder ” Det ender godt – Møllehave om døden...”
- Hans tanker om mødet med døden, som han selv har set i øjnene et par gang de seneste år... – Jeg har set den beskrevet som både, med indhold af alvors karakter og med humor... – Den har jeg selv tænkt mig at ville læse... – Han har sagt til/i den omkring døden... - og jeg citerer..;
” Man skal leve sit liv, så selv bedemanden bliver ked af det, når man dør, siger Johannes Møllehave ... ”
-   Håber ovenstående citat kunne give dig smil på læben, bare et lille bitte ét om ikke andet, som det gjorde det hos mig... 🙂

Eva.

[f]

Nu er der jo gået et stykke tid siden hun døde men det føles stadig som igår. Som du selv siger det er en vigtig brik i ens liv. Jeg følte bestemt den dag det skete at hele mit liv var blevet taget fra mig. Nu går jeg til psykolog og har det bedre end før. Kan godt mærke at det er ved at gå op for mig men det er stadig svært at tro på det! Nu er jeg jo kun 22 år og det er ingen alder til at miste en af sine kære. Men føler dog at man bliver lidt voksen, altså på den gode måde. For nu skal jeg stå på mine egne ben og tage mine egne beslutninger og konsekvenser. Det er hård at leve sig ind i rollen men samtidigt dejligt.
I øjeblikket køre vi sag an mod sygehuset (patient klagenævnet) Da de har indrømmet er der er sket en fejl med min mors behandling. Så det bliver rart at få det ud af verden. Men hun fik en dejlig begravelse og der kom så mange at der ikke var plads i kirken og bedemanden sagde også at hun havde aldrig set så mange blomster før til en begravelse/bisættelse. Der var ca 60 buketter og de fyldte hele kirken.
Jeg har pt kun positive tanker, men selvfølgelig også et savn. Min psykolog siger at jeg er en stærk pige men skal forvente en nedbrydning når der ca er gået 6 måneder da jeg stadig sidder og venter på at hun kommer hjem. Min mor har jo 5 måneders dag på min fødselsdag. Hun døde den 15 Marts og jeg har fødseldag den 15 August.
Vi har også lavet en minde dag på hendes fødselsdag den 25 august på hendes favorit resturante🙂
Ja det værste af det hele var da de tog droppen fra hende. Det var så hård at se at jeg værken havde lyst til at spise eller drikke for synes det var synd at hun ikke fik noget. Men samtidig havde hun jo ikke brug for det. Hun var helt væk om fredagen. Fik en sms besked fra hendes mand da jeg var på arbejdet og knækkede fuldstændigt sammen og løb alt det jeg kunne op til sygehuset og ringede til mine brødre. Vi var 14 mennesker da hun gav slip på stuen. men det tog hende også 3 dage før det skete. Jeg lå op ad hende for ville ikke give slip på hende. Der var kun en vejrtrækning og ikke andet så vi alle stod bare og ventede på hun skulle give slip men hun ville ikke. Hun kæmpede lige til det sidste. Det var hård men smatidigt godt for nu har hun endelig fred for alle de smerter hun havde det sidste år's tid og det er en dejlig følelese.
Sender varme tanker til din familie! Og håber alt kommer til at gå godt!
Knus fra mig.
P.s den bog har jeg helt sikker lyst til at læse.😃Den lyder god og humor har man altid brug for. :D

-   Selve dagen, men hvor er jeg glad at det så blev i dag, på denne morgen jeg lige skullet tjekke mail og ved et tilfælde..?? - Der ser jeg at jeg vist må tømme spam mappen i den g-mail jeg anvender her… - som er fyldt til briste punktet og dér i spam mappen, lå nogle svar, givet til mig her i Sol debatten, om noget fejl placeret..?? - bla. dit her…
-   Men altså, så dejligt at du på trods af alt synes at være på vej lidt i rigtig retning og ja, du skal til at træffe egne beslutning, men det skulle jo komme én dag og du er jo en stor pige nu…. – men dit svar her igennem emmer af, at du trods alt også har/må have mennesker omkring dig og brødre…
-   Jeg mistede min bror for år tilbage jo og andre jeg har holdt af ditto og jeg ved, af den om end dyrt købte erfaring det jo er, at miste nogle man i den grad holder af, at livet går jo videre og man skal ville det…
-   Min x-svigerfar der levede i et smerte helvede de sidste af hans leve år… - Da han åndede ud var jeg der og holdt hans hånd til det sidste… - Det er hårdt, men også befriende, når en man holdt af, levede en kummerlig tilværelse med sygdom og smerter, langt om længe får fred…
-   Sorgen efter dem, ens nære..?? - kan man ikke selv, så er det godt at hjælpen dog findes til, at få det bearbejdet… - Jeg synes, som sagt derfor, at det lyder til, at du, trods alt er lidt i den rigtige retning,…
-   Savnet er stort, men vil mindskes, men helt forsvinde fra vores univers, det tror jeg ikke det gør og det skal det heller ikke… Jeg kan bedst betegne det som, et sår der langsomt, med stødt heles, men arret vil du altid kunne ane…
-   Jeg savner tit min bror, for jeg synes vi havde så meget mere at kunne gøre, lave og manglede at få oplevet sammen… - Noget der var talt og drømt om, ude i fremtiden… - Men det savn, det bliver så, som hos de mange andre det nu er blevet til, opvejet af de gode minder, der så trækkes frem i stedet for…
-   Så én af de meget ekstreme følelser jeg fik, da han pludseligt blev revet væk, fra os pga. en tragisk bilulykke, var at jeg synes at nu stod verden ikke længere, intet nyttede og jeg mistede troen ( det man kalder sin barnetro..) på alt godt… - når ”nogen.” kunne lade det ske… - Men på forunderlig vis kom vi videre, ikke mindst mine to forældre, der jo mistede deres barn… Ligesom du nu mistede din mor, så alt for tidligt, din unge alder taget i betragtning…
-   En af mine helt egne konklusioner her i livet, jeg har draget mig er at, når det kommer til døden, så er den på ingen måde retfærdig, ej heller er livet som end, men det er os lagt på sinde, så vidt muligt… - at få det bedste ud af det, nu vi er her…- Så det må du også gøre kære dig…

-   Her slutteligt, helt specielt fra hjertet… - Jeg håber så meget at du havde en god dag i går..?? Det må så være din 23 år´s føs´da´ det blev… - Det fylder min ene datter til november..
-   og herfra til dig fra mig, også som den mor jeg er, til et par piger omk. din alder… - Sendes de bedste, rareste og varmeste ønsker og håb om at du vil komme godt videre i dit unge liv…

-   og husk, ikke bare bogen jeg henviste til, men generelt så skal du fylde din hverdag, så vidt muligt med gøremål kontra oplevelser, der vil give dig andet at tænke på og ikke mindst smil, glæde og latter… - Det i sig selv er ditto store og vigtige dele i din helings proces her…
-   For ligefrem at I sideløbende kører en sag imod patient klagenævnet..?? - Det er jo ikke lige det, man mest af alt har behov for midt i sit tab og sorgen..?? - Så alt det bedste, også til dem omkring dig…
Kærlig Hilsen
/Eva.

Ps…
- Jeg syntes det var dejligt at høre lidt fra dig… - og hold dig ikke tilbage en anden gang, hvis du sku få lyst, at sende mig en mail direkte… - Så slipper vi ditto for ligesom, at få fornemmelsen af at ” rende forbi hinanden..” her…. [f]

jeg har søgt efter et sted jeg kan tale med andre der oplever det samme som mig. jeg har det svært. jeg har ikke lyst til en psykolog, eftersom de ikke alligevel kender til det. min mor er ved at miste modet og grædr hver dag. jeg føler jeg skal være den stærke og ikke må græde.. jeg har brug for hjælp virkelig.. jeg ved godt du nok ikke har overskud men har brug for at skrive.

Jeg forstår godt din frustation!! Jeg vil med glæde skrive med dig om det ingen tvivl. Det kunne evt være bedre hvis du skrev til min mail for der ser jeg det hver dag!
Men jeg vil helt sikkert skrive med dig!
Knus

Det følelsesmæssige er svært at gå og rydde op i
Frygteligt.......................

Det sværeste er nok at det er forbudt at græde..Det er så svært..
Jeg har lyst til at græde...
Men så har man ingen stil.

Flot indlæg du skrev.
savner min mor har ikke andet i sidste ende.
Det værste er nok den måde man vælger at tackle sine ting på.
Lige nu sidder jeg og græder,fordi at jeg er urolig.
Tak for din fine måde at besvare på,det betød meget for mig..
M.V.H.
Elaine Colombo

Tak Poul jørgensen.
Du har sikkert ret.
Jeg er bare lidt urolig...
Det siger min mor også (det er dææææleeemne træls.]

Tak for de søde og tænksomme indlæg.Mange tak