Er jeg for gammel som far?

Hejsa her på debatten
Jeg er simpelthen nødt til at lufte nogle tanker som jeg har haft lidt for mig selv.
Jeg er en mand på 40 år, som ikke har haft meget held i kærligheden indtil nu. Men nu har jeg så endelig været så heldig at møde en rigtig dejlig og fantastisk kvinde på 27 år. Vi har kendt hinanden nogle måneder og dannet par lige så længe. Vi har også meget flygtigt snakket om det at få børn. Eller, dvs. min kæreste nævner det bare frejdigt - sådan om et fremtidsscenarie med mange børn og en stor gård - bare sådan lidt løse tanker og jeg snakker lidt med på det, det er ikke fordi det er en ultimativ drøm for hende, vi snakker bare lidt løst om det på en let og frejdig måde.
Ingen tvivl om, at min helt store drøm i livet altid har været at få børn, da jeg har været af den bevisning, at det var derfor jeg var sat her til verden. Men drømmen har måske været lidt visnet for mig de sidste par år.
Jeg har nemlig tænkt, at jeg nok ville blive en for gammel far, hvis jeg skulle være førstegangsfar som 41-42 årig og så yderligere få et par stykker derefter. Jeg har nok gennem halvdelen af mit liv, dvs. 20 år haft et "kald" omkring at jeg gerne vil være far og få nogle sunde, raske og glade børn, som jeg vil være en god faderfigur for dem og give dem en rigtig god opvækst med masser af kærlighed.
Men jeg går og gruer for at jeg måske vil være for gammel som far - at jeg vil være gået på pension når den yngste skulle konfirmeres. Og 100 andre dumme tanker.
Jeg tænker derfor samtidigt paralelt på, om jeg skulle lade kvinden i mit liv flyve videre i sit liv. Hun er jo stadig ung og har masser af muligheder, og hendes drøm om børn virker også mere realistisk end min, synes jeg nogen gange. Jeg kan godt nogengange blive helt knust ved tanken.
Mår man er forelsket er det bare let at flyve ind i en drømmeverden. Når jeg prøver at forholde mig til realiteterne ser det svært ud at få til at hænge sammen. Men det drejer sig måske bare om at holde sig ung gennem hele livet?
Jeg kunne godt tænke mig at få lidt respons på mine tanker.
På forhånd tusind tak.

jeg synes du er for gammel, beklager.

jeg synes du skul få dig et barn. nej du er ikke for gammel. hvem siger det er en ung far man skal have, du kan da være lige så god hvis ikke beder end en ung fyr på de 25 år.
du skal tænke på om du har overskud til det, tænk på dig selv og din følse inde i og hvis den siger du virklig gerne vil så gør det. jeg tro din kæreste virklig gerne vil have et med dig, for ellers vil hun ikke snakke om det, også selv om hun måske siger at det ikke gør, så er det bare for ikke at presse på og give dig en dårlig følse på grund af din aldre. gør det spring ud i livet, du vil opdage nogen helt nye ting i livet, ved denne opleves.
undskyld mine stave fejl.

Jeg synes i skal hoppe ud i det hvis det er store ønsker for jer begge.
Faren til min knægt på 16 er idag 56. Så kan du selv trække fra.
Vi følte os ikke spor gamle da vi stod med drømmebarnet i hænderne.
Og du er jo allerede kommet så langt i dine tanker at jeg er sikker på du vil gøre hvad der er nødvendigt for at barnet kan få en god opvækst.
Knus til jer begge to.

Hejsa du
Man kunne jo være djævelsk og anlægge den betragtning, at kun de stærkeste fører arten videre. Og siden du først nu som 40-årig har haft held med at tiltrække dig kvinder, så må der have været et eller andet "svagt gen", der har fået kvinderne til at trække følehornene til sig.
Jeg er ikke selv ekspert på området, men jeg har i mange år haft en biolog og adfærdsforsker som ven og det er helt utroligt hvad man kan lægge mærke til. Hvor kynisk verden stadig er, på trods af at vi kalder os et "civiliceret samfund" - så tilhører pardannelsen netop noget af det mest kyniske, ihvertfald når jeg hører min vens historier og iagttagelser, det er egentlig meget fascinerende.
Samtidig hører man jo så at mænd over 40 har markant dårligere sædkvalitet end yngre mænd og derfor har væsentlig større risiko for at få børn med f.eks. down-syndrom eller andre misdannelser. Ligesom det er opdaget at kvinder der bliver yngre mødre har væsentlig mindre risiko for brystkræft. Man kunne derfor nemt komme med en konklusion, at det fra naturens side udvælges hvem der fører stærke gener videre, og hvem der ikke gør.
I det billede kan man måske godt sige at livet er barskt, specielt for dig. Iøvrigt, bare alene det, at du overvejer at lade din unge kæreste "flyve videre" til en anden mand, det kan underbygge den darwinistiske tankegang. I naturen er denne adfærd meget tydelig ihvertfald, imidlertid har civilisationen måske "formudret" det billede lidt.
Men jeg ved det ikke, du har også haft en følelse af et "kald" indeni, og det kan tolkes i den anden retning. Det kan i virkeligheden betyde, at du har ekstremt stærke gener og blot har ventet på kvinden der kan matche dine gener. Har du været meget kræsen med kvinder i dit liv? Såfremt du har det, så tror jeg - udfra en darwinistisk betragtning - ikke at du har meget at frygte: så VIL du simpelthen være en god far!
Nå, det var bare en lidt alternativ synsvinkel på dine tanker, du er velkommen til at smide mit indlæg i skraldespanden, hvis du ikke kan bruge det til noget ;-)
Under alle omstændigheder vil jeg ihvertfald sige held & lykke med dit liv uanset hvad der end sker.

Nej, du er ikke for gammel til at få børn. Desuden handler det ikke om alder, men om hvor klar du føler dig.

Tak for opmuntringen, jeg har følt mig 100% klar de sidste 20 år, det er bare først nu jeg har mødt den helt rigtige, har jeg en stærk fornemmelse af.

Kan du uddybe, hvorfor du synes det?

Ja, rent fysisk og mentalt så er jeg sikker på at jeg vil kunne klare det at få børn, jeg må sige at jeg i mange år har indstillet mig på det, selvom kvinden ikke lige har været det. Til dagligt holder jeg mig meget fysisk aktiv og så har jeg været vant til at være "plejeonkel" for andre i familien. Så rent fysisk og mentalt er jeg på forunderligvis overbevist om at jeg nok skal klare det. Rent jobmæssigt har jeg også fået en fast base og skal ikke ud og bevise så meget, jeg lider sjældent af stress. Rent økonomisk er jeg også ret velstillet, så det er heller ikke noget problem.
Mit problem er bare, at jeg tænker på mine evt. fremtidige børn, og om de vil kunne leve med at have en gammel far, det kan godt bekymre mig lidt.
PS: du behøver ikke at undskylde stavefejl, dit indlæg er let læseligt alligevel :-)

40 og mor er noget sent men som en Mand er det ikke det samme du vil helt sikkert blive en god far.

Interessant betragtning, synes jeg. Mht. kræsenhed så var jeg måske endda sygeligt kræsen mht. det modsatte køn, da jeg var en ung mand. Men det synes jeg nu ikke har været så galt senere, jeg har blot været i mindre lykkelige forhold, men igen, det hænger også sammen med, at de har været de forkerte for mig.
Nu er jeg imidlertid slet ikke i tvivl om, at jeg har mødt kvinden i mit liv, og det føles på en måde dejligt, men jeg vil jo heller ikke binde hende, hvis det er en dårlig ide at jeg får børn og hun ligesom mig har en stor drøm om at få det.

Hej til dig 1. gangsfar
Kan kun tilslutte mig Ironcross´ ord. Alderen er ikke afgørende for om man bliver en god eller ikke god far. Jeg blev far som 34årig, og set i bakspejlet ønsker jeg at tro at jeg blev en meget afbalanceret og harmonisk far som havde det overskud der skulle til.
Jeg skal bestemt ikke diskriminere unge fædre, men jeg er glad for at min partner og jeg var etablerede og "klare" til at blive forældre. Jeg stod ikke i den situation at jeg skulle klare uddannelse, læretid eller etablering.
Modenhed og ansvarsbevidsthed er to gode forudsætninger for at blive far/mor. Og har du ikke opnået det endnu, så kan man også være umoden eller mindre ansvarsbevidst som 50årig.
Klø på kammerat!!
Lagermann

at ældre mænd også kan være skyld i mongolisme m.m. Det er ikke kun kvinden der bliver for gammel til at for børn.

Få de børn, og nyd livet, lad hver med at bekymre dig... der er mange mænd og kvinder som får børn i en "sen" alder, og de klare det godt, så det kan du sikkert også.
Så god fornøjelse med blive far ;o)

Min far var 42 da han fik det første ud af fire børn. Han var over 50 da min lillebror kom til verden. Alle sunde og raske :o)
Eneste ulempe er at man risikerer at miste sin far mens man stadig er ung.
Se du bare at komme i gang!

når dit barn bliver de der 13 14 år vil det selvfølige have svært ved at accepter at far ikke er ung som de anders forældre. men når dit barn bliver gammel nok til at forstå livet, vil dit barn være taknemlig for at du har den aldre du har, du er rolig af person og har styr på dit liv. du har ikke brug for at drikke og komme ud og feste. pyskis vil dit barn være beder stillet.
jo jeg bliver nød til at undskylde mine stave fejl. ellers kommer der bare en idiot og komentare dem.. og det er jeg så træt af høre på..

jeg syntes det er dejligt hvis du endelig har fundet kvinden i dit liv.
hvis du selv føler dig ung anlagt og du mener at du er parat til at få børn å syntes jeg ikke du er for gammel kvinder i dag er somregel over 30 inden de får den første så jeg syntes bare du skal klø på.
held og lykke med fremtiden for jer begge.

Kære du,
tænksomme og ansvarlige mand.
Det er én som dig, alle børn fortjener som far.
Tænk på, at hvis du giver slip på kærligheden nu, af hensyn til den yngre kvinde, så vil hun kunne bruge 20 år på at finde en far til sine børn. Tror du, at det vil være for sent for hende, da?
Jeg fik 1. barn ved 31, 2. ved 35 og 3. ønskebarn som 39-årig. En dreng, der nu er 15 år. Han har aldrig opfattet mig som gammel, tværtimod, og det skyldes mit væsen, tror jeg. Jeg er slank, har god kondition og godt helbred, er et videbegærligt og nysgerrigt menneske. Jeg tror, min søn er fuldt ud tjent med mig, der endda burde være 'yngre' i forhold til hans kammeraters mødre. Men ikke synderligt yngre end kammeraternes fædre, for der er nemlig rigtig mange, hvis fædre er på min alder, eller ældre (læs: de har fået børnene da de var over 40).
Jeg har ikke ét, ét, ét eneste sekund i mit liv haft lejlighed til, eller blot tænkt på, at fortryde, at jeg fik et barn en måned før, jeg blev 40 år. Ej heller selv om jeg blev alene med ham mindre end et år efter. Han har i dag det vidunderligste liv, du kan tænke dig, med et nært og varmt forhold til både sine to ældre søstre (2 1/2 og 5 år ældre) og til sin dejlige far (der er gift igen).
Så ved jeg en del om befolknings- og sundhedsforhold, ved, at der er forskel på biologisk alder og datoalder hos de fleste mennesker (find selv eksempler på 'gamle' 45-årige og 'unge' 60-årige). Og jeg tror også så småt på, at jeg nok kommer til at leve gennemsnitsalderen, som nu er 78 for kvinder. Og det bekymrer mig ikke særlig meget, for jeg har langt ældre venner (kvinder), der midt og sidst i 70'erne fører et aktivt liv, som jeg næsten misunder dem.
Så tror du, at du kommer til at give dine børn et dårligt liv, fordi der er et forkert tal på din dåbsattest?
Nej, hvis du opfylder den vigtigste betingelse: at du ønsker et barn, og har noget at give det, og i øvrigt er god til at dele kærlighed med barnets mor. Så kan ingen gøre det bedre. Heller ikke - og ofte slet ikke - et yngre og mere 'ubevidst' menneske.
Og en sidste ting: tag det endelig alvorligt, at din elskede kvinde taler i et let tonefald om børn. Det kan være for at finde forsigtigt ud af, om også du gerne vil (give hende) det barn, som hun måske drømmer om. Og tænk den enkle tanke, at længslen efter et barn kan være så stærk hos en kvinde, at hun på et tidspunkt vil kunne være tvunget til at vælge mellem dig (hendes kærlighed), og at forlade dig, blot for at have mulighed for at få et barn i sit liv. <Hvordan føles den tanke, nu, imens der stadig er tid for Jer begge, til helt enkelt bare at sige Ja, og tro på, at I sammen kan skabe den største værdi (en familie med mennesker, som elsker og støtter hinanden) som I ville kunne møde i Jeres liv, med eller uden den anden.
Held og lykke med dine kærlighedsbørn.
En lykkelig kvinde

Hej...
Jeg syntes ikke man kan sætte lader på. Men mere hvordan man fungere, modenhed, overskud, og helbred osv..
Jeg er selv blevet 1. gangsmor som 40 årig, hvilket jeg selv syntes var sent, men naturen mente åbenbart først jeg skulle være så heldig på det tidspunkt.
Mange kommentaret måtte jeg høre, men ikke mere, nu alle ser hvordan vi (mit barn og jeg) har det.
Jeg vil blot sige, som andre har gjort. At man nu har fundet ud af at det ikke kun er kvindens alder der har med downs syndrom at gøre, men i høj grad også mandens. Og dertil vil jeg sige, at du snakker om sædtest inden en evt graviditet.
En sædtest viser ikke noget om evt downs syndrom, men om hvor store chancer du har for at blive far. En test af downs syndrom, skal tages af fostret når der er en lille på vej. Og så må I tage stilling på det tidspunkt, OM I vil have den taget, og OM HVAD I vil gøre hvis det viser sig at være et negativt svar.
Held og lykke med det hele..
En "gammel" men moden, og glad MOR

- hvis du skal være far - så skynd dig lidt! - ikke over 45!, det ville være synd for barnet

om du synes, du er for gammel til at få børn.
Jeg kender da en mand, som var 60, da han fik hans 3 barn og han var IKKE for gammel..har ikke set nogen bedre FAR. Han stoppede på arbejdsmarkedet bare for at nyde den datter, han fik. Hans 2 voksne børn fra første ægteskab har lovet at støtte den pige den dag, deres far ikke er der mere. Konen er 20 år yngre end ham.
Det har ikke noget med alder at gøre. Mere med hvordan man er som person. En på 30 kan være "ældre" end en på 50 af sind.
Synes bestemt det vil være skør at droppe en kæreste pga alder. Især hvis jeres følelser er gensidig.
Så HELD og LYKKE med projekt BØRN.
Juleknus Nete

Ok, det var lidt nyt for mig, jeg troede egentlig man kunne få lidt mere ud af en sædtest....det må jeg sige skræmmer mig lidt, for jeg tror man skal være meget kynisk hvis man vil fjerne et foster pga. down-syndrom. Og det er jeg ikke....
Tak for oplysningen, det satte nogle tanker igang...

... er du ikke for gammel. Alder er et relativt begreb, så hvis du føler at du kan stå distancen så bare kom igang.
Selv blev jeg far første gang som 39 årig og anden gang som 41 årig og jeg kan sige at det gør dig både ældre og yngre på een gang. Ældre fordi natteræset er pisse hårdt og yngre fordi man skal finde det barnlige i sig selv når man er sammen med børn.
At få børn er FANTASTISK og er en "meaning of life" oplevelse .......... go for it !!
1-2-3

men jeg skal jo lige være 100% afklaret med det, og så har jeg trods alt ikke været sammen med min kæreste længere end et par måneder, så det vil måske virke lige lovligt voldsomt/skræmmende på hende, hvis jeg insisterer på at vi "laver børn" her og nu. Det var bare lige det jeg ville sige.

Hejsa!
Nej, du er bestemt ikke for gammel. Jeg er en kvinde på 28, som bor med min mand på 47 ... Vi har et barn sammen på 2 år. Jeg vil meget gerne have en mere...
Så fortsæt i bare med de dejlige fremtidsplaner...
Held og lykke!
Knuz

både og,,,,først nej du er ikke for gammel mange får først børn i den alder nu om dage pga. uddannelser osv. ... og så min mening om nr. to svar ja jeg syntes du er for gammel men det er pga. at du er ikke ung med dit barn ,så du vil nemt blive samlignet med bedstefar osv. og du får ikke fornøjelsen af at kan gå i byen med dit barn når den tid kommer. men ellers ønsker jer held og lykke med den lille ny.

Jeg synes slet ikke at 40-år er for gammelt for hverken kvinder eller mænd. Men 45 er!!