Citat slut
http://www.amen.nu/site/9s_020.htm
Hvad angår den Satan, som kendes fra den kristne teologi, er der nogle kristne, der blot ser ham som et symbol på det onde i verden, mens andre tror på det, Bibelen siger, at han er en virkelig skabning, som opererer i den åndelige verden. Jeg hører selv til de sidste, og vil derfor ikke dele en helt masse tanker, filosofier og teorier med jer, men blot gengive, hvad Bibelen siger om dette nok så virkelige væsen, samt henvise til steder i Bibelen, hvor I kan slå op og læse mere.
Ordet Satan forekommer i Bibelen omkring 55 gange, heraf 20 gange i Gammel Testamente. På hebræisk betyder satan ”modstander”, og hans navn tilkendegiver, at han er Guds og menneskets modstander. ”Djævelen” bruges 35 gange i Ny testamente (græsk: diabolos), og betyder bagtaler og anklager. Satan er den, der anklager menneskene. Ud over dette har satan mange navne, og fælles for dem, er at de udtrykker en del af hans karaktér og væsen. Han kaldes bl.a.:
Belial (2.Korinter.6.15)
Den Onde Mattæus 13.16, Efeserne 6.6)
Fjenden (Lukas 10.19)
Fristeren (Mattæus 4.3)
Denne verdens fyrste (Johannes 14.30)
Denne verdens gud (2.Korinter 4.4)
Herskeren over luftens rige (Efeserne 2.2)
Brødres anklager (Åbenbaringen 12.10)
Den gamle slange (Åbenbaringen 20.2)
Dragen (Åbenbaringen 13.4)
De onde ånders fyrste (Mattæus 9.34)
En lysets engel (2. Korinter 11.14)
…Med flere
Satan er ikke Guds modstykke, forstået på den måde, at han ikke er en antigud, et væsen, som har været fra evighed og ejer en almægtighed som bibelens Gud. Satan er en skabning som alt andet. Han er slangen i edens have, som er skabt af Gud (1. Mosebog 3.1). Alt blev skabt af Gud ved Kristus i himmel og på jord; det synlige og usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder (også i den åndelige verden). Og iblandt dette blev også Satan skabt.
Fra Jobs bog ved vi, at satan har adgang blandt Gudesønnerne, der er en speciel afdeling af Guds engle. Selv som modstander og anklager, kan han træde frem for Gud sammen med Guds engle. Satan var oprindelig et af Guds ypperste skabninger, en af hans mægtigste engle. Da Gud skabte vor fysiske verden, havde han allerede skabt den åndelige, og Bibelen siger:
"Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål — det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens hjørnesten, mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner råbte af fryd?" Job 38.4-7
Ezekiel 28.11-19 læses traditionelt som værende en beskrivelse af Satan, før han faldt. Ud fra den latinske Bibel, er det blevet vor opfattelse, at Satan før sit fald hed Lucifer, den lysende.
Ezekiel 28 fortæller, at Lucifer var fuldkommen, fuldkommen i skønhed og visdom, og at han vandrede rundt i Edens have (hvilket måtte være før menneskets skabelse). Han var en salvet kerub og en beskytter. Ezekiel fortæller, at Satan hovmodede sig over sin skønhed. Derved er hovmod blevet den første og største synd i universet.
I Esajas 14.12-17 kan vi læse videre om satans fald. Her står, at han forsøgte at ophøje sig over Guds stjerner (englene) og rejse sig en trone i himlen. Gud kastede ham ned fra himlen. Som der står: ” Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne!”. Også Jesus henviser til dette skue, som hændte i tidernes morgen, idet han siger: ”Jeg så satan falde ned fra himlen som et lyn” (Lukas 10.18)
Satan var altså oprindeligt god, men var den første, som brugte sin frie vilje i et oprør mod Gud. Han blev den inkarnerede ondskab. Jesus siger om Satan i Johannes 8.44: ”Der er ikke sandhed i ham”. Egentlig burde der måske stå ”Satan har ikke stillet sig i sandheden, og står der ikke nu”. Hermed henvises til, at Satan havde muligheden, men har valgt ikke at stå i Guds sandhed. Han er blevet løgneren, der med al løgnens magt søger at forføre verden.
I Bibelen ser vi, at satan angriber Gud og hans folk Israel. Senere i historien søger han at ødelægge Kristus, og heller ikke de kristne går ram forbi. Bibelen fortæller om, at satan søger at skade og ødelægge mennesker, der tror på Kristus.
Vi ser også, at satan kan bruge naturkræfter og materielle ting på overnaturlig vis, han kan udnytte menneskenes ondskab og uvidenhed, han kan vinde indflydelse blandt vantro, og hans dæmonhære kan plage og besætte mennesker. At satan har indflydelse blandt vantro, er et udtryk for, at han ikke kun kan nå satandyrkerne, der er meget åbne i forhold til deres tilbedelse af Satan. Han kan reelt virke på ethvert menneske, der ikke er kristent.
Ingen mennesker kan vinde sejr over Satan.
Men Kristus vandt sejr, da han døde på korset. Vi kan bl.a. læse i Kolossenserne 2.14-15:
”Han udslettede det anklagende skyldbrev med dets lovbestemmelser, det, som var imod os; han tog det bort ved at nagle det til korset.
Han afvæbnede magterne og myndighederne og stillede dem åbenlyst til skue, da han førte dem i sejrstog ved Kristus”.
Det betyder, at vi ved Kristus kan finde beskyttelse, og kun ved ham.
Denne sejr, som Kristus vandt på korset, er i dag kun synlig i kirken og i den enkelte kristne, men der skal ifølge Bibelen komme en dag, da denne sejr skal manifestere sig i hele den skabte verden. Da skal al ondskab, lidelse, egoisme og død ophøre. Paulus skriver til romerne:
”Og fredens Gud skal snart knuse Satan under jeres fødder. Vor Herres Jesu nåde skal være med eder!” Rom 16,20
Citat slut