Han 20, hun 30- kan det fungere?

Aldersforskellen mellem en mand i midt 20'erne og en kvinde i midt 30'erne mener jeg er er lidt for stort gab -10 års aldersforskel.
Det kan godt blive forvirrende hvis han er super empatisk, god til at kommunikere og er hamrende charmerende. Min tanke er at han med ret stor sikkerhed ikke ville kunne opfylde de drømme jeg har nu fordi han simpelthen er et andet sted i hans liv. Jeg ønsker børn og er faldet til ro for længst. Han er åben og siger at så må vi se på det med tiden.
Jeg tør ikke blive ved med at se ham fordi min intuitution fortæller mig at det ikke kan føre til noget seriøst. At jeg evt. 'spilder min tid' (det biologiske ur osv.) hvis jeg vægter at ligge min energi i (det der kan blive til et useriøst) forhold til ham. Det er satans fordi han er så skøn...
Kan alderen bremse at I andre ville gå videre med en mand/kvinde?

Nogle unge mænd tørster efter at få børn, mens andre mænd vil være teenagere til de er 70. Så det kan kun være ud fra en gennemsnitsbetragtning, at jeg skriver, at jeg synes at observere, at der bliver længere og længere mellem den første gruppe.
På den anden side; hvis han vil et forhold med en mere moden kvinde, så taler sandsynligheden for, at han også selv er mere moden end sit aldersgennemsnit for, at han er "længere fremme i livet" end gennemsnittet.
Er det en mand, du kender godt og som også er seriøst kæreste-potentiale-interesseret i dig, eller er du blot betaget af ham og han blot seksuelt af dig?

Hej Aman.
Tak for dit spændende svar. Nej, det er slet ikke en mand jeg kender godt. Jeg har kun mødt ham to gange hvor vi så tilgengæld talte sammen hele tiden fordi kemien er så god. Det her med om han (jeg) er kærestepotentiale ved vi jo ikke med mindre vi ses mere. Sådan noget kan man kun se med tiden. Men lige umiddelbart jo, så synes både han og jeg at den anden er en 'ener'. Jeg føler ikke jeg er betaget af ham, han er bare rolig og rar at være sammen med.
Han er helt sikkert meget interesseret i sex -men det er jeg jo så omvendt også🙂Jeg er bare sprunget fra før det uviklede sig yderligere i frygt for at det ingen vegne fører. Og med den handling fik jeg så lukket helt for handling...

Tja, tag dog kontakt til ham og se, hvad der sker. Tag en chance, ellers kommer du da ingen steder.

Med andre ord: Hvis du ikke tør se folk, fordi du frygter, at de ikke vil levere børn, så risikerer du at opnå præcis det.
Du har jo ikke lovet nogen noget, før du står foran alteret. 😉

Det falder mig meget i øjnene at du har så travlt med at prioritere din tid. Du nævnte selv det biologiske ur der tikker, og derfor skal du jo i gang i en satans fart med at få det perfekte liv.
Det er sarkastisk skrevet, og egentlig også sådan ment. Hvorfor have så travlt med at jagte noget du, essentielt, ikke ved nødvendigvis vil gøre dig lykkeligere som menneske.
Som mand kunne jeg dælme godt tænke mig at stjæle batteriet på det her såkaldte ur, for det stresser jer kvinder fuldstændigt unødvendigt og ødelægger mange potentielt gode ting.
Jeg forstår fuldt ud hvad du mener med et andet sted i livet, men han lyder ikke som en decideret festabe og du skriver selv han er rolig og behagelig.
Så handler det egentlig ikke kun om du stresser dig selv ud fra en forventning om hvordan livet *skal* være som 30-årig kvinde?
Carpe Diem, tag dagene som de kommer.

Jamen - det gør det jo altså! Når man er 35, har man ikke evigheden for sig, hvis man gerne vil have børn. Netop derfor skal man da heller ikke bruge alverdens undskyldninger for ikke at prøve en chance af.
Jeg vil vædde med, at hvis hun har en kort affære med fyren og om 5 sidder tilbage som enlig mor, fortryder hun det aldrig et øjeblik 🙂

Du har fat i nogle super gode pointer Kjulle.
Jeg ved ikke om børn ville gøre mig lykkelig men jeg ved at jeg får den her store lyst til at blive mor når jeg sidder med andres børn i armene. Jeg tænker ikke på et som det perfekte liv og synes ikke jeg har travlt med at få børn lige her og nu men vil da gerne indenfor de næste 4 år. Jeg er sgu bange for at ligge energi og kærlighed det forkerte sted. Giver det mening?
Jeg er ikke den type kvinde der føler mig presset af normer der florerer i det danske samfund omkring hvordan en kvinde i 30'erne 'bør' leve. Men jeg kan mærke i mig selv at det her med børn og forhold er noget jeg ønsker meget. Jeg ønsker at finde en mand som har samme drømme. Ikke i en satans fart men med ro på. Bare jeg i det mindste ved at vi har samme planer for livet.
Men kan godt forstå at du er træt af 'det biologiske ur'...det er vi kvinder også tit!!!

Hej Tromle :)
Nu ønsker jeg ikke børn fr hver en pris!
Jeg ville aldrig blive gravid i en 'affære' med ham her eller nogen anden mand. Børn er i mine øjne noget man bør planlægge sammen. Men du har ret, blev jeg det alligevel ville jeg ikke fortryde, men synes det skal være en fæles besluting. Jeg er ret påpasselig med beskyttelse og det her handler ikke kun om at ville have børn. Det handler også om hvorvidt ham her mon kan være en lige emotionel partner. Kan vi bygge noget op som er holdbart, med fælles værdier, drømme, ønsker og få fælles grund at stå på trods aldersforskellen...

Tja det kan vel betegnes som et instinkt, som mand kan jeg bare ikke følge det. Det er jo heldigvis også op til den enkelte, og sådan bør det også være.
Jeg forstår godt din pointe med energi lagt det "forkerte sted", det handler jo i høj grad om hvor meget du *vil* et forhold, seriøsiteten heraf og om grundlaget er kærlighed eller sex.
Er selv meget overfladisk på det punkt (enspænder), men jeg er også kun 25...masser af tid!
Helt oprigtigt så vil jeg ikke kunne sige til dig, at han er den rigtige for dig med de ønsker og drømme du har...ikke *endnu*.
Sammenligner du han og jeg, så kan jeg mærke jeg hverken har lyst eller brug før fast forhold eller børn i mit liv.
Vi er muligvis fuldstændig som nord og syd, så tag for hvad det er værd...og held og lykke 🙂

Jeg antyder ikke, at du påtænker at udnytte ham. Jeg siger bare, at hvis du først får et barn, er det hurtigt 1000 gange vigtigere end manden, der kom med det. Det er 99 procent instinkt og 1 procent kærlighed.
Ingen her på sol kan fortælle dig om chancerne for, at du kan få et varigt forhold til den fyr. Men hvis han siger dig et eller andet, så tag dog kontakt til ham. Man kan ikke forudse resultatet af alting, man tager en chance, hver gang man tager kontakt til en ny person. 🙂

Det er da søreme nemt for dig som mand at sige det stresser dig. Det der ur.
Men den fysiske virkeligher for en kvinder er at først i tyverne har hun 90 % af sine æg intakt.
Når hun nærmer sig 40erne.
Så er de 90 % af æggene altså udløbet. Så er der sku ikke meget at rutte med når den tid nærmer sig.
Så kan du sidde der og være tøsefornærmet over at kvinder er udviklet fra naturens side på en måde der gernere dig.
Det hjælper bare ikke meget for kvinden. Du kan pumpe sæd ud og gøre kvinder gravide langt op i aldren. den luksus har kvinder så ikke.

Jeg synes du bare skal klø på og få et godt forhold og måske bliver i gift. Hvem ved.
Hvis han vil have børn. Så få det.
For chancen for i bliver sammen, i mange år er alligevel ret lille. Ca 50 % bliver skilt inden for 15 år efter de er blevet gift.
Så kan det være ligemeget om der er aldersforskel på jer. Hvis i alligevel bliver skilt.
Skilsmisse er ikke noget, nogen tager med i deres beregníng når de bliver gift. Men alligevel bliver mange skilt.
Så herregud han er 30, han er jo kommet over teen agerne må man vel mene.
Bare i er enige om at få børn. Han kan jo sagtens være en god far selv om han er det yngre end dig.
Selv mænd bliver mere modne og vokser med opgaven, når børn banker på.
😉 😉 😉 😉 😉 😉

Hej Flaks.
Han er nu altså kun 24 år. Du er da ikke den store optimist iøvrigt! Ha ha, men ddet du skriver er jo sandheden. Jeg tænker nu ikke så langt som børn og ægteskab lige nu men i fremtiden.
Han har intet sagt om at få børn. han siger bare a det må vi se på hvis det bliver aktuelt.
Jeg ved sgu stadig ikke om jeg skal gøre det her...

Måske bliver I gode venner - måske udvikler det sig til et forhold - måske er han ikke interesseret. Men hvad så?? Hvis man er bange for at livet, får man aldrig fat i det, man gerne vil have 😉

Jeg er bare realist og kan se på dem af mine venner der er gift. At de bliver skilt. Og at statestiken viser at 50% ca, blive skilt indenfor 15 år af et ægteskab.
Heldigvis ikke alle.
Jeg kan se på den første seriøse kæreste jeg havde. Han blev siden gift med en anden. De er skilt og har to små børn(de er nok større idag)

Så det har ikke noget med negativitet at gøre.
Det er bare det samme som, at efter sommer kommer vinter.
Længere er den ikke .

Men jeg synes da helt klart du skal lære ham Mansebasse at kende.
Ikk ligge skjul på du gerne vil have børn. Hvis det ikke skræmmer ham væk er der nok noget mere pondus i ham.
Og du kan også efter et halvt år, fortælle ham at du er ved at nærme dig udløbsdatoen for dine æg. Så han må tage en beslutning.
Jeg har en veninde der måtte gære det samme med sin daværende kærste i 5 år.
Han er 3 år ældre end hende. Men han mente der var riglig tid til børn. Selv om hun var 32.
Så da hun satte ham stolen for døren og bad om en beslutning. Så smuttede han. Efter 5 års forhold.
Hun fandt heldigvis en der ville det samme som hende og skal føde her om et par måneder. [l] [l] [l] [l] [l] [l] [l]
Så uanset om han er 24 eller 35. Så er det jo ikke sikkert at manden vil det med børn.
Så nyd ham og få en god tid. Men lig ikke skjul på du altså er til børn.
Jeg ville ønske det var mere muligt at høste sine æg, mens man(som kvinde) er først i 20erne og bruge dem når, det er tid. I stedet for at stå til den tid og risikre ikke at kunne.
Jeg kan sagtens følge dig i at ville være bare lidt sikker på fremtiden og ikke spilde (spille på den forkerete umodne hest) hest.
Hvem ved, måske er han afklaret om at han vil have børn. 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃

Jeg antyder ikke, at du påtænker at udnytte ham. Jeg siger bare, at hvis du først får et barn, er det hurtigt 1000 gange vigtigere end manden, der kom med det. Det er 99 procent instinkt og 1 procent kærlighed.

I så fald får jeg slet ikke lyst til at få børn [:X]
Ej spøg til side. For en skilt mand er hans barn sandsynligvis også 1000 gange vigtigere end både hans ex eller andre kvinder....
Men ja, carpe diem.

Jeg ved sgu stadig ikke om jeg skal gøre det her...

Det lyder ikke ligefrem, som om du er forelsket men blot betaget. I så fald lad det ligge.

Hej Flaks
Jeg har haft en partner igennem nu 9 år. I starten var "drømmen" for os begge også børn. Men flere ting har gjort at det ikke er så nemt endda (ikke pga. biologi/fertilitet men andre ting, som jeg ikke vil komme ind på her).
Nu har vi vænnet os til tanken om at der nok ikke skal være børn i vores liv. Herefter har vi faktisk begge nydt tilværelsen meget mere. Det er meget lettere at slappe af efter accepten og erkendelsen. Rent faktisk vil jeg sige at vi begge har fået MERE ud af livet efterfølgende.
Det sagt, så kan jeg sagtens sætte mig ind i kvinders urinstinkter. Men vil bare samtidig sige, at et liv uden børn ikke behøver være et usselt liv for en kvinde. På ingen måde faktisk 🙂 Ellers ville jeg med det samme kunne mærke det på min kæreste...

Jeg ved ikk om det er et højhelligt urinstinkt at kvinder partout skal være skruk fra de bliver sparket ud fra livmoderen og manden ikk.
Det er gået hen over hovedt på mig det der urinstinkt. Eller også har jeg har jeg bare været for omhyggelig med prøvention. Så jeg aldrig har skulle tage den beslutning.

Tilgengæld har jeg lagt øre til det gejl om urinstinkt, rigtig mange gange. Den keder mig. Og samtidig hørt mange frodommme fra mænner, der åbentbart mener at det er en hæmsko på deres liv at få børn. At de bliver bondefanget af kvinder og deres djævleske livmoder der åbentbart er i konstant skruk tilstand. LOL 😉 😉 😉 😉
Så derfor lyder det godt at i har fundet melodien der passer til jer. Det er en vigtig ting for ens samliv og liv i det hele taget. [f] [f] [f] [f] [f] [f] [f] [sun]

hej med dig!
Jeg kan ikke se noget som skulle forhindre det.
Det handler meget om hvad du selv gør det til.
Jeg har fx været sammen med en på 47 da jeg var 18 ;)
Og jeg er en mand så det var kvinden som var 47 ;)
Så at han er 20 og du 30 og vil have børn snart...
Så spørg ham da ligeud om han vil have børn inden for de nærmeste par år. Hvis svaret er nej så skal du lede et andet sted for så render dit "biologiske ud"...
For der er masser af mænd som godt vil lave børn med dig, når du ikke har nogen i forvejen og er 30 år.
Hvis børn er det helt store problem og du mangler en sæddonor, så er du velkommen til at skrive på jadahva@hotmail.com så skal jeg nok sørge for du får sæd. Du får bare ikke mit CPR-nummer og skal heller ikke forvente at jeg er med ved fødslen. Jeg vil ikke betale 300000 over 18 år en gang til...
Men ellers er jeg frisk hvis du der er, det med dating er slet ikke så svært ;)

Et liv uden børn er et fantastisk liv. Især i dag,hvor mine har været syge i 2 uger. 😃
Urinstinktet træder ikke nødvendigvis til, før børnene faktisk er der. Til gengæld gør man klogt i at finde en mand, der også kan vise "urinstinkt" for at passe de små aber.

Tak Fuerzzz så har jeg da dig om ikke andet ;-) Ha, ha! Jeg takker nej til sæden. Og måske er dating ikke svært, men at finde en der er dejlig nok til en date er sgu svært! Og så har jeg jo stadig langt hår...lige som en overbygning til din tråd om kvinder i 25-30 års alderen ;)

Det er helt fint. Jeg synes selv jeg er dejlig, men det handler jo om øjene der ser.
Og du har langt hår siger du ;)
Så hvis du nogensinde får behov for "mandlig hjælp" så skriv på jadahvad@hotmail.com eller ring på 52421786.
Du behøver ikke være mellem 25 og 25, men et sted imellem 15 og 65!
Jeg er ikke "sart" når det gælder alder eller vægt og den slags. Du kan være 27 pr og vejer 110 kg, du kan også være 62 og vejer 52 kilo, eller 18 og vejer 50.

Jeg er ret fordomsfri ;)

Nu er det jo ikke ligefrem flere uforpligtende tilbud jeg leder efter men jeg takker🙂Jeg leder ikke efter mere stof til at fortsætte dette indlæg ha ha!

er kulturberiger.

Han er total kulturberiger...lidt på samme måde som Kidd.... ;-)

Det lyder ikke som om det er alderen du har problemer med, men hans mentalitet.
Overvej om du ikke skal sætte dig ned og snakke det igennem med ham.
Det lyder trivielt, men det er en god måde at få afklaret ting på.
Jo ældre du bliver, jo sværere får du jo også ved at få børn, og jeg større risiko er der for div. skavanker.
Hvis han efterfølgende stadig sige "lad os se tiden an", må du tage den der fra, og overveje om det er noget for dig, eller om du skal komme videre.
Personligt har jeg ikke et problem med aldersforskellen. Nu kender jeg mest til den, når den går den anden vej.
Der er 14 år mellem kæresten og jeg, og det virker helt fint for os.
Jeg er også stødt på problemer mht. børn, og har spurgt, helt seriøst og uden at dømme, hvad han havde af planer, og om det overhovedet var interessant for ham, for selvom jeg elsker ham, og ikke vil undvære ham, så vil jeg have børn, og vil han ikke det, så holder forholdet ikke.
Det var en positiv samtale, hvor vi fik afklaret nogle ting. Jeg tror og håber han ved hvor jeg står, og jeg har et godt indtryk af hvor han står og hvad han tænker om emnet.

umiddelbart kan det sagtens lade sig gøre!
personlig erfaring siger mig dette!
Jeg har dog altid været den unge mand i forholdet (mht til alder, dog ikke mentalitet) Efter kvindernes eget udsagn er det sjældent man finder en ung gut som jeg, der er det sted i livet som jeg er! - men nok om det.
Det med at se tiden an, kan du sådan set ikke bruge til en skid. Min fornemmelse fortæller mig at det blot vil blive trukket ud, og når du så efter gentagende gange, har spurgt og fået det samme svar, ja så har intet rykket sig - Udover selvfølgelig den spildte tid.
Men igen, det kan være svært at diktere HVOR han lige præcis står i livet, lige nu og her.
Jeg tror det er noget du må gøre op med dig selv - Ingen herinde kan fortælle dig hvordan tingene hænger sammen 100 procent, du skal blot finde ud af hvad DU vil, og hvad DU forventer! - Held og lykke med det hele.

End godt er.
Nyd det så længe det varer.