8tilføjet af

Indhentet af fortiden

For 10 år siden flyttede jeg sammen med en mand. Vi flyttede sammen i et rækkehus og skrev begge under på lejekontrakten. Jeg boede med min søn og han havde en søn der var 4 år yngre og lige startet i l. klasse. Det gik hurtigt skævt og efter en måned, havde min søn og jeg kun et stort ønske- at flytte for os selv. Min søn og jeg krøb sammen på hans værelse og jeg ledte med lys og lygte efter et andet sted at bo. Ca 2 måneder levede vi sådan indtil jeg var så heldig at finde en ejerlejlighed jeg havde råd til. Så langt så godt. Vi ventede med længsel til overtagelsen og det kunne kun gå for langsomt. Jeg lod ex- en beholde lejligheden af hensyn til hans søn, og regnede aldrig mere med at høre noget fra den kant. Men- her for 1½ uge siden modtog jeg et brev fra boligselskabet om at han var blevet sat på gaden med en fogedsag og de ville kræve mig for de 40.000 kr han havde "glemt" at betale i husleje. Jeg henvendte mig omgående skriftligt til ejendomsselskabet. Det eneste svar jeg har fået er at jeg yderligere skal betale kr. 13000 i fraflytningsomkostninger. Har været i Folkeregisteret idag for at få en bopælsattest på hvor jeg har boet siden jeg flyttede fra lejligheden. Så husk alle Jer derude. Hvis I flytter fra et lejemål I har delt med en anden så bliv for himlens skyld slettet fra kontrakten. Jeg anede ikke man skulle gøre det og synes stadig i skrivende stund- DET LYDER HELT VILDT. Er ikke færdig med at undersøge sagen. Jeg giver mig ikke uden kamp
tilføjet af

Puha

Den var godt nok fæl..håber virkelig det bedste for dig..du skal ialtfald ikke betale for ham.
Kan ikke forestille mig andet, end der må være en regel om, at du har retten på din side..det er bare lige det med at finde den regel..
Krydser fingre og tæer for dig..og håber det snart går i orden for dig, så du ikke skal spekulerer mere på den sag.
Kærlige tanker herfra
tilføjet af

Det kan

da simpelt hen ikke passe.....Hvis du har meldt flytning til folkeregistret (og endnu bedre boligselskabet) så kan det da ikke passe at fordi du står på en gammel kontrakt så hænger du på den. Har du prøvet at kigge på nettet efter gratis retshjælp og så henvende dig til dem og få dem til at se på sagen. Håber virkelig alt går i orden for det er bare uretfærdigt hvis du skal hænge på hans brøler.
tilføjet af

Advokathjælp

Jeg har skrevet til et par advokater her på nettet, der begge er enige om at jeg under ingen omstændigheder skal indgå nogen form for aftale med Lejerbo. ( For det er dem vi taler om). Jeg har også fået navnet på 2 gratis retshjælpsinstanser, der desværre har ferielukket indtil 2. august. Men der må vel være en 3. mulighed. Har også kontaktet Lejernes LO der er enige i advokaternes vurdering, men ingen har indtil nu sagt med sikkerhed at jeg går fri, så nu må vi se!!!!
tilføjet af

Det kan da

sagtens passe ! Når man underskriver en kontrakt (som eks. en lejekontrakt) Så binder den altså.
At flytte til en anden adresse ændre da ikke på det forhold (kontrakt) som man har indgået. Den må man sørge for at få afsluttet når man flytter.
Jeg kan ikke rigtigt se at det skal være et ejendomsselskab's pligt og ansvar at skulle holde øje med hvor folk rent faktisk bor. De forholder sig til de kontrakter som de har indgået og ikke andet.
Lydder surt for dig men jeg vil tro at du er pligtig til at betale med mindre at du kan få ham til at betale (hvilket ikke lydder realistisk)
:) Leon
tilføjet af

Sikkert

Hvor meget jeg end hader dit svar (-: er jeg bange for du har ret
tilføjet af

prøv dette

Det er en kedelig situation du er havnet i der. Håber ikke du kommer til at hænge på hans gæld, du er færdig med ham og har ikke brug for at få rippet op i fortiden.
Måske er der hjælp at hente hos Lejernes Landsorganisation (LLO) deres hjemmeside er :
www.llo.dk
Held og lykke
tilføjet af

Tak

til alle for Jeres gode og konstruktive svar. Fortsat god sommer
tilføjet af

held og lykke...

med kampen mod et alment boligselskab,,,, som jeg egentlig håber det ikke er, for det er fuldstændigt umuligt at kæmpe mod dem....
Uanset hvad, hvem og hvor du stikker, skal du betale...
I din situation er det ikke rimeligt at du skal betale, når du kan bevise at du ikke har boet der i 10 år....
I dette tilfælde byrde de gå ind og sige,, personen har ikke boet her de sidste tre år, så derfor slettes hun fra lejekontrakten...
alle andre steder gælder tre-års reglen,,, er man samboende og har været det i mer end tre år, regnes man som gift, i det offentlige system ialtfald... ligeledes skulle det være i denne situation..
men held og lykke, knæk og bræk, og hvad det alt sammen hedder...
knus rie
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.