10tilføjet af

Skal indvandrings-sluserne åbnes?

Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten vil have asylansøgere ud at arbejde i samfundet. Dette er fair nok, men man må være opmærksom på problemerne det afføder.
Socialdemokraterne lægger op til at man skal kunne arbejde og bo helt frit i samfundet, når man har fået afslag på asyl. En sådan asylpolitik ville åbne op for en strøm af fattigdoms-indvandring.
Hvis enhver kan få lov til at arbejde til danske lønninger i det danske samfund, blot ved at angive en ubegrundet asylansøgning, ville det få masser af folk til at søge asyl i Danmark. Sverige har indført en lignende asylpolitik og forventer nu 40.000 såkaldte "asylansøgere" - langt flere end Danmark. Det vil Helle, Villy mv. nu ændre på.
Det ville betyde indførslen af en ny underklasse i Danmark. Vi ville skulle bruge millioner af kroner på at imødekomme disse nye indvandrere. Og det ville underminere alle regler om begrænsning af indvandringen, 24 års reglen osv. Og mon ikke folk vil udnytte lejligheden til at forsvinde ud i det danske samfund? For slet ikke at tale om de potentielt kæmpe integrationsproblemer, det ville påføre os danskere, der allerede halter bagefter med integrationen af de indvandrere der allerede er i landet.
Stem ikke rødt af misforstået godhed over for afviste asylansøgere. Vi skal behandle asylansøgere ordentligt, men det vi må ikke være tossegode og tro, at det ingen betydning har om vi lukker dem ud i samfundet. Konsekvenserne ville være en gentagelse af tidligere Socialdemokratiske indvandringsfejtagelser og vil sætte spor i samfundet i årtier.
tilføjet af

pia

nej, det skal stoppes, mulimer har ikke noget at gøre i danmark.
tilføjet af

Det er jo løgn

åbenlyst grundløse ansøgere vil jo blive afvist allerede ved grænsen. Forslaget indebærer kun det som de fleste finder anstændigt - at folk ikke skal sidde i lejre mens deres sager behandles
1-2-3
tilføjet af

Forklar mig lige...

...og inden jeg går videre; lad mig slå fast jeg IKKE er racist:
Men asylansøgere som har fået afslag på asyl - hvorfor skal de behandles som konger og baroner og have tilbud om det ene og det andet (bolig, penge, uddannelse) ?
De er blevet afvist så de skal vel bare afsted igen ?
tilføjet af

Nej men...

...når sagen så er behandlet og de har fået afslag - hvorfor skal de så have i hoved og r** ?
Kan såmænd godt se det fornuftige i at behandle dem anstændigt mens de venter, men kan ved Gud ikke se det indlysende at hjælpe dem efter afslaget
tilføjet af

Bliver ikke afvist ved grænsen

For så havde vi ikke asylansøgere.
De er i landet når de "dukker op et sted" og siger asyl.
Der er et eksempel fra Frankrig for lidt siden.
De gav også lov til arbejde. Da så personen skulle sendes hjem blev der spurgt "Hvorfor?"
Jeg har jo arbejdet.....
Det er dette der skal tænkes på. For pludselig vil alle der er afvist i DK sige det samme.
Det er dette Karen Jespersen prøver at sige. Imorges nævnte hun et andet eksempel med Sverige i Go´Morgen TV.
Pludselig vil der komme ikke bare flere men RIGTIG mange flere der kræver asyl.
I det "lumske" er prisen på en menneskesmuglerrejse allerede ved at blive sat i vejret, for så vil mange jo ønske at komme hertil. Tænk over det.
Det er jo ikke fordi der ikke vil hjælpes.
Men hjælper du f.eks. alle de hjemløse? Nej vel, man kan ikke hjælpe alle.
tilføjet af

Virkelig trist...

Det er direkte usandt, når du siger, at afviste asylansøgere skal tillades at arbejde og bo i Danmark. Meningen er, at man vil gøre som i resten af Europa og lade asylansøgere arbejde, mens deres sag behandles. I Sverige kan asylansøgere arbejde efter 4 måneders sagsbehandling. Når sagsbehandlingen er afsluttes med et afslag, så sendes ansøgeren ud af landet. Selvfølgelig medmindre der af en eller anden grund kan ankes.
Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at du spreder usande budskaber. Men på den anden side, så er det vel kun DF'ere og deres lige, der blindt tror på den slags forvrøvlet sludder. - Og de er alligevel så fortabte, at de ikke lader sig påvirke af virkeligheden.
tilføjet af

Fakta

Du skriver:
Stem ikke rødt af misforstået godhed over for afviste asylansøgere. Vi skal behandle asylansøgere ordentligt, men det vi må ikke være tossegode og tro, at det ingen betydning har om vi lukker dem ud i samfundet. Konsekvenserne ville være en gentagelse af tidligere Socialdemokratiske indvandringsfejtagelser og vil sætte spor i samfundet i årtier.
Nu er det jo sådan at Danmark modtager under 1000 flygtninge om året, siden år 2001 pga regeringens stramme politik. Man antager der er 9 mio. flygtninge i verden.
Folk bliver ældre og der bliver en stor ældrebyrde for dem som er i arbejde. Høje skatter osv. Det har selv beskæftigelsesminister claus hjort frederiksen erkendt. Han taler ovenikøbet om mere indvandring på grund af dette problem?
M.v.h.
Molen
tilføjet af

Ikke så trist

Det er jo ikke usandt. Der findes en række asylansøgere som ikke kan sendes hjem, selv om asyl er blevet afslået. En masse bliver derudover ved med at anke og anke i årevis. At tillade dem at arbejde frit i samfundet i den periode de er i Danmark, ville gøre det meget attraktivt for specielt fattige at tage til Danmark og råbe asyl. Lønnen selv for lavestlønnede er mange gange større i Danmark og det ville være den perfekte lejlighed for folk, der ikke ellers kunne få opholdstilladelse.
tilføjet af

svar på Fakta

"Nu er det jo sådan at Danmark modtager under 1000 flygtninge om året, siden år 2001 pga regeringens stramme politik. Man antager der er 9 mio. flygtninge i verden. "
-> Præcis. Denne udvikling vil vende hvis vi foretager en ændring som nævnt. Det er set i Sverige og jeg forsikrer dig at det også vil ske for Danmark.
"Folk bliver ældre og der bliver en stor ældrebyrde for dem som er i arbejde. Høje skatter osv. Det har selv beskæftigelsesminister claus hjort frederiksen erkendt. Han taler ovenikøbet om mere indvandring på grund af dette problem?"
-> Du glemmer at skelne mellem asyl og green card-ordninger. Green card-ordninger giver mulighed for at styre hvem der kommer ind i landet og kan bruges til at give midlertidig arbejdstilladelse, så længe arbejdskraften er nødvendig. Dette er den mest skånsomme løsning for vores velfærdssystem, der pga. den forrykkede demografi vil få det svært i de kommened år. Asyl betyder derimod som oftest permanent opholdstilladelse af personer med få kvalifikationer, som kan forventes at blive en byrde for samfundet. Asyl bør derfor være begrænset til dem der rent faktisk er forfulgte.
tilføjet af

Green card

Du skriver:
-> Du glemmer at skelne mellem asyl og green card-ordninger. Green card-ordninger giver mulighed for at styre hvem der kommer ind i landet og kan bruges til at give midlertidig arbejdstilladelse, så længe arbejdskraften er nødvendig. Dette er den mest skånsomme løsning for vores velfærdssystem, der pga. den forrykkede demografi vil få det svært i de kommened år. Jeg må sige rent personligt at den ordning tror jeg ikke rigtig på vil komme til at fungere ud fra følgende antagelser:
Velkvalificerede udlændinge skal således have mulighed for at få opholdstilladelse i op til seks måneder, som de kan bruge på at søge arbejde i landet. Hvis udlændingen finder arbejde skal opholdstilladelsen kunne forlænges med tre år ad gangen, og personens familie skal have adgang til at bo og arbejde i Danmark. Hvis personen derimod ikke finder arbejde, udløber opholdstilladelsen.
Hvis man nu har fået hele sin familie herop og købt hus osv, og så efter tre år får at vide nu er det slut farvel igen.Det kommer jo ikke til at hænge sammen hverken humanitært økonomisk osv.Jo hvis man er ungkarl og kan lide at være på farten.
Forøvrigt henviser jeg mht. ældrebyrden til de mennesker der skal passe dem, og her kommer vi virkelig til at mangle folk. Det område er dårligt lønnet og vil således ikke tiltrække folk via Green card ordning. Man skal vel også kunne tale med de ældre mennesker.?
M.v.h.
Molen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.