Moses hos Ægyptens farao.
Moses og Aron blev nu nøglefigurer i en ’gudernes kamp’. Gennem sine magere, blandt hvilke Jannes og Jambres åbenbart var de førende (2Ti 3:8), påkaldte Farao alle Ægyptens guders magt imod Jehovas. Det første mirakel som Aron på Moses’ befaling udførte over for Farao, viste at Jehova står over Ægyptens guder. Men Farao forhærdede sit hjerte. (2Mo 7:8-13) Da den tredje plage senere kom over ægypterne, var selv magerne tvunget til at indrømme: „Det er Guds finger!“ Og de blev så hårdt ramt af byldeplagen at de ikke var i stand til at træde frem for Farao for at modstå Moses under denne plage. — 2Mo 8:16-19; 9:10-12.
Moses og Aron fik til opgave at forkynde hver af de ti plager. Plagerne kom som forudsagt — et bevis på at Moses handlede på Jehovas vegne. Jehovas navn blev forkyndt og fik megen omtale i Ægypten, og dette fik på én gang en mildnende og en forhærdende virkning; israelitterne og nogle af ægypterne blev mildere stemt, mens Farao og hans rådgivere og tilhængere forhærdede sig. (2Mo 9:16; 11:10; 12:29-39) Ægypterne vidste at plagerne ikke skyldtes at de havde fornærmet deres guder, men at det var Jehovas dom over guderne. Efter de ni plager var Moses „meget anset i Ægyptens land, i Faraos tjeneres øjne og i folkets øjne“. — 2Mo 11:3.
Der var også en tydelig forandring at spore hos israelitterne. Først havde de accepteret Moses’ akkreditiver, men da Farao havde strammet deres arbejdsbetingelser, havde de beklaget sig så meget over Moses at han nedslået havde henvendt sig til Jehova. (2Mo 4:29-31; 5:19-23) Da havde den Allerhøjeste styrket ham ved at åbenbare at han nu ville virkeliggøre det som Abraham, Isak og Jakob havde set hen til; han ville åbenbare den fulde betydning af sit navn Jehova ved at udfri Israel og grundlægge det som en stor nation i det forjættede land. (2Mo 6:1-8) Selv da havde israelitterne ikke lyttet til Moses. Men nu, efter den niende plage, sluttede de massivt op om ham og samarbejdede med ham så han efter den tiende plage kunne organisere dem og føre dem ud på ordnet vis, „i kampformation“. — 2Mo 13:18.
Moses og Aron fik til opgave at forkynde hver af de ti plager. Plagerne kom som forudsagt — et bevis på at Moses handlede på Jehovas vegne. Jehovas navn blev forkyndt og fik megen omtale i Ægypten, og dette fik på én gang en mildnende og en forhærdende virkning; israelitterne og nogle af ægypterne blev mildere stemt, mens Farao og hans rådgivere og tilhængere forhærdede sig. (2Mo 9:16; 11:10; 12:29-39) Ægypterne vidste at plagerne ikke skyldtes at de havde fornærmet deres guder, men at det var Jehovas dom over guderne. Efter de ni plager var Moses „meget anset i Ægyptens land, i Faraos tjeneres øjne og i folkets øjne“. — 2Mo 11:3.
Der var også en tydelig forandring at spore hos israelitterne. Først havde de accepteret Moses’ akkreditiver, men da Farao havde strammet deres arbejdsbetingelser, havde de beklaget sig så meget over Moses at han nedslået havde henvendt sig til Jehova. (2Mo 4:29-31; 5:19-23) Da havde den Allerhøjeste styrket ham ved at åbenbare at han nu ville virkeliggøre det som Abraham, Isak og Jakob havde set hen til; han ville åbenbare den fulde betydning af sit navn Jehova ved at udfri Israel og grundlægge det som en stor nation i det forjættede land. (2Mo 6:1-8) Selv da havde israelitterne ikke lyttet til Moses. Men nu, efter den niende plage, sluttede de massivt op om ham og samarbejdede med ham så han efter den tiende plage kunne organisere dem og føre dem ud på ordnet vis, „i kampformation“. — 2Mo 13:18.