5tilføjet af

Effektivt rygestop

Jeg var ryger i 13 år. I starten synes jeg det var sejt. Men efterhånden blev det træls at gå og hoste og bruge penge på noget, der ikke gavnede én overhovedet. Jeg prøvede at stoppe flere gange. Ofte under et væddemål med en anden ryger, som også prøvede at stoppe, og så røg man i smug, eller bare lige til en enkelt fest, og så var man på den igen. Jeg prøvede også at give 1000 kr. for en omgang hypnose. Det var virkelig effektivt. I 3 dage. Jeg røg derefter videre som aldrig før, og fik problemer med at trække vejret. Det der med at det stinker af helvede til, det tænkte jeg ikke så meget over, for jeg havde mistet en stor del af min lugtesans, ved at ryge. Min krop var blevet afhængig, og jeg var blevet en slave af min egen krop. Men det ødelagde min egen krop at gøre som min krop den ville. Jeg prøvede at bilde mig selv ind at det var en lille ting, og at alle andre mennesker også havde deres laster, men inderst inde, så havde jeg det dårligt med ikke at have kontrol over mig selv. Jeg havde det måske mere skidt end jeg ville indrømme overfor mig selv, med at føle mig tvunget til at gøre noget, som jeg vidste var forkert.
Men nu er jeg fri. Jeg har fundet det som jeg manglede, for at kunne modstå de onde fristelser. Jeg ryger ikke længere, og jeg hoster ikke længere, og jeg har fået min lugtesans igen. Halleluja. Jeg er så taknemmelig over alt det som Gud har gjort, efter jeg tog imod hans søn Jesus Kristus, og lod mig fylde med Helligånden. Guds ånd, Helligånden, bliver også kaldt for kraften fra det høje, og det er i ham jeg har fundet styrken, og selvdisciplinen, og glæden og freden. Ligemeget hvilket problem du kæmper med i dit liv, så vil han kunne gøre dig fri. Hvis du tør at åbne dig overfor Jesus i dag, og bede ham om at komme ind i dit liv, og hjælpe dig med dit problem, så vil du opleve, at det bliver åbningen til et helt nyt liv.
Johannes evangeliet 8, v36: Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.
tilføjet af

ryge stop

jeg har ikke røget i 1½ år og tænker aldrig på det.
jeg havde røget i 35 år.
stoppede takket været EASYWAY og uden brug af guder.
frank madsen
tilføjet af

Halelujah....

... for (efter min mening) en gang pladder.
tilføjet af

Hvad er det?

Spørger måske dumt, men hvad er easyway? Min mand er stoppet for 7 mdr. siden, men han ligger stadigvæk ekstremt meget.
tilføjet af

rygestop

tjek dette link
http://www.easyway.dk/
jeg har været storryger i mange år. kom så på dette rygestopkursus
og har ikke røget siden, tænker ikke på det, men savner dog min morgenhoste ;-)
tilføjet af

måtte finde andre veje til

mit rygestop, sikkert fordi jeg glemte at bede nok til Vor Herre eller til Allen Carr fra Easyway ;0)
Men en net-rygestopgruppe og nikotinplaster er -kombineret med meget andet at bruge sine penge til - heller ikke en dårlig kombination, så det har virket godt nok.
I princippet er det nok et spørgsmål om, hvad man selv tror der virker og hvor motiveret man er for at stoppe.
Troen flytter jo bjerge siger man, så kan et lille rygestop jo ikke være noget større problem.
God weekend - knus Ripley
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.