Forbi...

Jeg har gennem to år haft en kæreste, han var gift da jeg mødte ham og indgik siden hen seperation, vi skulle giftes og havde planlagt hvornår vi skulle have børn, vi prøvede endda på at få et barn for et år siden, men det gik ikke. Den sidste tid har han snakket en del sammen med sin ekskone, men hvilken han har en søn på fire år. De skal på ferie sammen i sommerferien de tre og hygger sig, så nu nægtede han at skrive skilsmissen under i øjeblikket. Han siger stadigvæk at han elsker mig, og kun vil have mig, og vi skal giftes og have børn. Men vi kan jo ikke blive gift når han stadig hænger på hende, alt dette og at vi i øjeblikket bor 5000 km fra hinanden, gjorde at jeg natten til tirsdag sagde at nu måtte det stoppe, det gik ikke, han måtte prøve at finde ud af det med hans ekskone/kone først... Det har været den håreste beslutning i mit liv tror jeg, for jeg elsker ham jo højt og kunne ikke forestille mig at dele mit liv med nogen anden, samtidig kan jeg bare se at det ikke går. Han vil gøre næsten alt for at beholde mig og få mig tilbage, og det slider utroligt hårdt på mig, jeg elsker ham jo højt og vil helst være ved ham, men jeg tror bare at det er bedst at stoppe mens legen er god så at sige...
Nogen som har været ude for noget lignende, eller har et godt råd... Har mest brug for trøst eller noget, jeg har næsten ikke sovet i snart tre døgn...

Hej Fie.
Det var det rigtig du har gjort.Godt nok har han en søn med sin ex-kone men det behøver de jo ikke ligefrem at tage på ferie sammen, det kender jeg altså ikke nogen andre gør. Du skal virklig holde fast i din beslutning for han vil aldrig stoppe hans forhold til hende, og du har ikke fortjent en mand på de primisser der.
Rigtig mange gode sommer hilsner til dig
Jane

jeg sys det er det helt rigtige du har gjort og nu må du så bare holde fast i det, selvom det er meget svært.
Han havde det jo som blomme i et æg indtil du satten en stopper for det, han var 100 % sikker på at have dig og måske også 100% sikker på at have sin ex.. nu bliver han endelig nød til at vælge i mellem jer. Men er du sikker på at du vil vælges? vil du ikke være den eneste ene? han kunne jo åbentbart ikke holde sig til dig før, tror du så at han kan selvom han skulle vælge dig?
jeg håber du finder ud af noget og alt mulig held og lykke frem over.

Hej Fie. Jeg synes som de andre, at det er meget flot af dig at stille din kæreste stolen for døren. Jeg føler med dig over at du ikke kan finde din indre ro og har fuld forståelse for det. Samtidig misunder jeg dig dit mod til at føre beslutningen ud i livet, hvilket jeg ikke selv har kunnet gennemføre endnu.
Jeg er selv mor til nogle børn som jeg har med to forskællige mænd ( 5 børn)- og har et rigtigt godt forhold til dem begge. Jeg kan tage i zoo med dem og holde jul eller fødselsdage med dem. Det er jo sådan, at når man har børn sammen og hvis man vil børnenes bedste, så er det godt at gøre ting sammen en gang i mellem - og det er godt for børnene, at de oplever at far og mor trods alt kan tale sammen og også gøre ting sammen, - men ligefrem tage på ferie sammen - og så når man har en kæreste, - det synes jeg sgu er for meget. Jeg forstår dig rigtigt godt - og lad os nu se, om ikke kæresten også på længere sigt, bliver i stand til at accepterer at du har en grænse. Det kan ovenikøbet være at han indser, at han har handlet urimeligt overfor dig.
Jeg ønsker dig lidt sjælefred i nærmeste fremtid - og skriv endelig bare igen hvis du har brug for at komme af med dine kvaler.
kærlige tanker fra Catwoman

Tak for dit svar!
Jeg er udemærket klar over at min kæreste/ekskæreste og hans (eks-)kone har ret til og bør lave nogle ting sammen, jeg er bare bange for at jeg tilladt for mange af disse ting... Min ekskæreste har skiftevis holdt jul med mig og hans søn + ekskone, således at vi det første år hvor vi virkelig var kærester holdte jul sammen og han sidste år holdte jul med sin søn og ekskone. Min kæreste holdte også sin søns fødselsdag sammen med sønnens mor. Jeg har det sidste år boet et andet sted for at studere færdigt, så min kæreste/ekskæreste har boet alene sammen med sin søn. Jeg sagde selvfølgelig at hans ekskone skulle komme og holde deres søns fødselsdag med dem i den weekend hvor drengen fyldte 4. Naturligvis skal de holde den sammen, hvilket de også gjorde sidste år, hvor jeg forduftede i et døgns tid. Men i den weekend aftalte de så at de skulle tage på ferie sammen, jeg overvejede lidt om det var i orden, men jeg fandt ud af med mig selv at det ikke gik. Jeg skulle selvfølgelig have været sammen med min kæreste hele sommeren, men havde allerede tidligere faktisk sagt at det var okay, hans ekskone måtte gerne komme og være sammen med os et par uger, så kunne hun se sin søn når hun var i byen, og se min kæreste osv... Men så kom det at de ville tage på 3 ugers ferie sammen, så kunne jeg ikke klare tanken mere. Dels fordi det er noget andet at rejse væk sammen, som at være i samme by som eksmanden og dennes kæreste i et par uger... Dels fordi der røg 3 uger at den tid jeg inderligt havde glædet mig til at tilbringe med min kæreste... Jo, så kunne jeg sidde alene tilbage i huset. Jeg havde ellers tænkt at det var glimrende at hun kom, så kunne de tage på ture sammen, hun kun lege med sin søn, hun kunne spise hos os osv. Men sådan skulle det ikke være, så nu skal det bare slet ikke være med mig!

Jeg forstår dig godt og jeg synes faktisk at du er gået meget langt for deres skyld. Det jeg skrev skulle heller ikke opfattes som om du skulle give dem mere tid sammen, - faktisk er du gået meget længere end jeg selv ville have gjordt i samme situation.
På en eller anden måde, kan jeg ikke lade være med , når jeg læser dit sidste indlæg, at tænke på om han i virkeligheden er på vej tilbage til ekskonen.
Det gør mig rigtigt ondt for dig Fie, for det er så svært at håndterer disse følelser og man kommer hurtigt til at føle sig både forsmået og desperat. Måske vil du oven i købet være fristet til, at sige det er ok at de tager på ferie sammen, bare fordi du savner ham ulideligt meget. Men gør det ikke, - for gør du det denne ene gang, kommer du til det i resten af jeres fremtid sammen og det er ikke rimeligt.
Stå ved dig selv og din ret til at sige fra, - og hvis han virkelig elsker dig, vil han også respekterer dit valg/krav.
Selv om det er rigtig ulideligt lige nu, så er det nok den bedste beslutning du har taget.
Held og lykke til dig - og prøv at finde roen i dig selv.
Lad være med at mure dig inde lige nu, du har brug for at være omgivet af rigtig gode og nære venner/veninder, som du kan få lov til at "hælde vand ud af ørene" til - og som vil lytte til dig.

Hej Catwoman
Jeg kunne også tro at de var ved at finde sammen igen, hvilket ville glæde min ekskærestes ekskone. Hun har hele tiden forsøgt at vinde ham tilbage. Ikke at de var lykkelige til sidst, overhovedet ikke, men hun var bedre sikret især økonomisk, hun arbejdede ikke ret meget og gik mest hjemme med deres søn, mens min kæreste arbejdede en del og holdte tjente penge til hus, mad osv. Min kæreste/ekskæreste sagde hans chefstilling op, fandt nyt mindre krævende arbejde og fik forældremyndigheden over deres søn. Hun har på sin vis altid været lidt jaloux over at han har fået det bedre efter de gik fra hinanden. Min kæreste derimod, har altid kun sagt at det var godt de to (ham og hans søn) slap af med hende, og at de har fået det meget bedre og fået mere frihed bagefter. Han siger stadig, at han aldrig vil tilbage til hende, for han har aldrig haft det så godt som efter de gik hver til sit. Men jeg har stadig min tvivl. Han forsøger med at tigge om en chance til, han siger undskyld for hans måde at være på og han bliver ved med at snakke om hvor meget han elsker og savner mig, det værste er at jeg jo har det på samme måde. MEN han hverken har eller vil aflyst/-e deres ferie, for han siger at deres søn jo allerede glæder sig. Jeg mener at hans ekskone så enten må komme på besøg eller tage på ferie med sin søn alene, men sådan skal det ikke være. Derfor har jeg stadig sagt nej til min kæreste. Det er noget af det håreste jeg har været ude for i mit liv, at sige nej til en man virkelig elsker, men jeg bliver nødt til det, for som du siger, hvis de tre tager alene på ferie sammen nu til sommer, så gør de det sikkert også igen, og ja, så er de sikkert på vej tilbage til hinanden... Hvis de tror de kan finde sammen igen, så må de jo gøre det, jeg hverken kan eller vil blande mig, så må jeg jo bare være ude af deres liv og finde en anden fremtid, men det siger han jo at de ikke er.
Jeg forstår godt at du ikke mente jeg skal give dem mere tid sammen, men jeg kan også sagtens se at børn bør have tid med begge deres forældre hvis det er mulig, også uden nye kærester med videre. Og det lyder jo som om I klarer det flot, jeg er bare lidt bange for, som du, at det ikke udelukkende er for deres søns skyld længere.
Venligst Fie
inull@hotmail.com

Det er dejligt at høre om en stærk kvinde som dig!! For engangs skyld! Livet er for kort til det pjat tænk over det.. Og hvis du bliver ved med ham kommer du til at leve i en drømeverden!!

Supergodt, Fie!
Du har vist en styrke, der ikke ofte ses hos kvinder(inkl mig). Hvis jeg har følelser i det, er jeg alt for dårlig til at lytte til min fornuft nogle gange, og det går jo ud over mig selv. Jeg har været i et 1½ år langt forhold nu, og nogle gange kan jeg bare mærkem, at det simpelthen bare ikke går... men det er jeg for kyllinget til at sige og trampe igennem - så jeg gør det bare sværere for mig selv:-( - jeg elsker ham jo også
Supergodt. Og selvfølgelig, selvfølgelig finder du en anden med tiden, når du har slikket dine sår og får øjnene op for verden. Hang in there!

Helene P

Kære Fie
Jeg har ondt af dig. Det er ikke fair for dig at han er en vatnisse. Du har ret han må bestemme sig. Du kan ikke være passiv resten af dit liv.
Min egen kone var på et tidspunkt fasineret af en anden mand, jeg opdagede det og satte hende på plads. Jeg fortalte at hvis ikke jeg var den aller vigtigste i hendes liv, så gik jeg NU...
Hun siger i dag at jeg hjalp hende. Åbnede hendes øjne, hun er idag meget fasineret af mig, som da vi mødtes, og det at jeg var krævende gjorde at hun blev tiltrukket af mig igen.

Kærlig hilsen
Jesper, en gift mand på 36 år. Men med en del erfaring.