Nej, hvor positivt!

83 % mindre skadelige partikler efter rygeforbud
Mandag d. 30. april 2007
Et irsk studie har målt luftkvaliteten på 42 irske pubber før og efter rygeforbuddet, der trådte i kraft i Irland i 2004. Studiet viser, at der i dag er 83 % mindre skadelige partikler og 80,2 % mindre benzen i indendørsluften på de irske pubber i forhold til før rygeforbuddet.
Det viser et studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.
Studiet viser også, at pub-personalets helbred er signifikant forbedret, bl.a. fik 81 pub-medarbejdere målt deres lungefunktion, og den er markant bedre i dag end før rygeloven. Personalet var før rygeloven udsat for cigaretrøg i 40 timer om ugen, mens de efter rygeloven var udsat 25 minutter om ugen.
Reduktionen på 83 % af skadelige partikler er målt som PM 2,5, hvilket er meget små partikler, der findes i cigaretrøg.
http://www.lungeforening.dk/aktuelt/88/
Hvor har vi dog bare noget at se frem til, efter den 15. august.

Skrubben (Platichthys flesus) er en fisk i familien af højrevendte fladfisk (Pleuronectidae). Familien kaldes også Flynderfamilien eller Rødspættefamilien.
Normal længde er ca. 30 cm. men der ses eksemplarer med en længde på indtil 50 centimeter. Vægten kan være op til 3 kg.
Rødspætten er nært beslægtet med Skrubben, og de to arter får afkom med hinanden. Afkommet af en sådan krydsning reproducerer ikke effektivt.

og ville fylde helt godt på panden.
Vidste du iøvrigt at navnet "højrevendte fladfisk" antyder at Skrubben har begge øjne på højre side.
På trods af dette tilhørsforhold finder man hos skrubben en del individer, som har begge øjne på venstre side.

En række benknuder langs sidelinien samt uregelmæssige røde pletter er karakteristisk for skrubben, men ellers kan udseendet være meget varierende. Således kan fisk, der er fanget på den samme lokalitet, have vidt forskellige farvetegning og facon fra år til år.
Skrubben findes stort set overalt i de indre danske farvande, hvor hyppigheden stiger fra Kattegat mod Østersøen. I Nordsøen er skrubben mindre hyppig og findes her primært helt kystnært ved vadehavsområderne, mens den er forholdsvis sjælden i Skagerrak. Fjorde og brakvandsområder er vigtige opvækstområder for unge skrubber, mens de ældre opholder sig på lidt større dybder.
Et af de vigtigste karakteristika for arten er den høje tolerance overfor lav saltholdighed. Det er en af de få saltvandsfisk, der kan træffes langt oppe i vandløbene, hvor man ofte ser de unge skrubber. Skrubben er mere tolerant overfor høje temperaturer og svingninger i saltholdighed end den nærtbeslægtede rødspætte (Pleuronectes platessa), hvilket gør den i stand til at udnytte andre opvækstområder og dermed mindske fødekonkurrencen fra rødspætten.
Dens foretrukne habitat er sand - eller mudderbund uden vegetation, hvor skrubben ligger nedgravet det meste af dagen. Om natten kan den imidlertid træffes frit i vandsøjlen. Denne adfærd er også observeret hos andre fladfisk, og det er foreslået, at den kan skyldes jagt på pelagisk føde eller udnyttelse af vandstrømme til transport. Aktivitetsniveauet stiger ved solopgang, solnedgang og i forbindelse med højvande, der er de primære tidspunkter for fødesøgningen. Føden består overvejende af børsteorme, krebsdyr og muslinger. I brakvand og ferskvand kan skrubben endvidere tage insektlarver og insekter.
Hanner kønsmodnes som 3-årige, 20-25 cm. lange. Hunnerne bliver kønsmodne som 4-årige og har da en længde på 20-35 cm. Der er dog de senere år observeret kønsmodne hanner, der ikke er mere end 1-2 år gamle. Denne dramatiske forskydning af tidspunktet for kønsmodningen ses også hos rødspætter i danske farvande i disse år.
Voksne skrubber foretager regelmæssige årstidsbestemte vandringer mellem fødesøgningslokaliteter og gydepladser. Foråret og sommeren bruges til fødesøgning nær kysten. Vinteren er fasteperiode, hvor skrubben trækker på dybere vand for at overvintre og gyde. Gydetidspunktet varierer, men er normalt om vinteren og i det tidlige forår.
Gydning foregår frit i vandmasserne på 20-100 meters dybde et stykke fra kysten. I den inderste Østersø findes dog skrubber, der er tilpassede den lave saltholdighed og gyder direkte på bunden ved kysten på 2-22 meters dybde. Æggene ville synke til bunds og gå til grunde pga. iltmangel, hvis de blev gydt på dybt vand i den inderste Østersø, så den ændrede gydestrategi opfattes som en vigtig tilpasning til de specielle forhold i Østersøen.
Det har været - og bliver stadig - debatteret, om der findes gydende skrubbepopulationer i danske fjorde. Skrubben har tidligere været stationær og gydende i Limfjorden, men meget tyder på, at disse populationer forsvandt i takt med skrubbens kraftige tilbagegang i 90’erne. Det er stadig uvist, om der er lokale populationer i andre danske fjorde.
Selvom skrubben generelt gyder et par måneder senere end rødspætten, overlapper de to arters gydeperioder i nogle måneder. I denne periode kan de to arter få levedygtigt afkom med hinanden. Afkommet er fertilt, men reproducerer af en eller anden grund meget ineffektivt i naturen. I visse tilfælde kan hybriderne udgøre op mod 1/10 af skrubbene på en lokalitet, mens afkom fra hybriderne meget sjældent forekommer.
Efter gydning transporteres skrubbens æg og larver med havstrømme ind til opvækstområderne ved kysten. Forvandlingen til det bundlevende stadie sker ofte inden ankomsten til opvækstområderne, hvor de unge fisk observeres første gang først på sommeren.
De første to år tilbringer de unge skrubber sommeren på helt lavt vand, mens de søger dybere om vinteren. Væksten er meget varierende og afhænger bl.a. af lokalitet og temperatur. På en god opvæksthabitat har skrubberne en længde på 8-10 cm ved den første vinteremigration til dybere vand. De juvenile stadier hos skrubben er især udsat for prædation fra ising, torsk, krabber, skarver og sæler, mens hesterejer også kan tage mange af de helt små fisk.
Som 2-årig forlader skrubben de helt lavvandede og ferske lokaliteter, og efter den første gydning vender kun nogle tilbage til helt lavt vand. De voksne skrubber kommer dog stadig regelmæssigt på lavt vand i forbindelse med fødesøgningen. Væksten er også i det voksne stadie varierende, men generelt er hunnerne større end hannerne i den samme aldersgruppe; en forskel der øges med alderen. Alderen når sjældent over 7-8 år. Fiskene når da en længde på 40 cm og en vægt på ca. et kg.
I forbindelse med den marine fiskepleje har der de seneste år været arbejdet med udsætninger af unge skrubber opdrættet i fangenskab.
Når... men det var jo lidt interessant viden, lidt væk fra emnet.

gredienser
ca 500 g. god medister
5-7 skiver røget bacon
salat :
et stort æble
tilsvarende mængde selleri
citronsaft lidt sukker
1 dl. græsk youghurt
stenfri druer
sovs af : ca ½l. grønsagsbouillon ( evt vand + terning)
smages til med ribsgele og blåskimmelost



Fremgangsmåde :Opskrift og friske råvarer leveret til døren
medisterpølsen omvikles med baconskiverne
og steges gylden og gemmenstegt på panden
sovsen jævnes med sovsejævner eller bages op -- og smages til med gele og ost
salat:
æble og selleri rives/hakkes groft og blandes i youghurten-- smages til med citronsaft og en anelse sukker-- pyntes med halve stenfri druer

De over 1000 pubber, der har lukket, siden da..
sært...
Venligst Klaus

at allt hvad du kan diske op med af undersøgelser der skulle vise at passiv rygning er ufarligt, er alle betalt af hensynsløse rygere. Se det tror jeg på, ligesom du tror på noget andet....hvem af os har mon mest ret?

... ,er hans logik dybt godnat.
Lad os følge hans logik.
Jeg stikker hovedet ind i en gasovn, vel vidende at det er farligt, men jeg vælger det aktivt med hvad deraf måtte følge, men du kan derimod være helt rolig ved at opholde dig i samme rum, også i længere tid. Dig vil der nemlig ikke ske noget med. Ikke det fjerneste faktisk. Tro mig.
Er det langt ude? Arrh var.
Ok. Jeg laver systemet HELT sikkert så. Jeg opbevarer gassen i en flaske, forbundet med et lille rør som jeg tager op til munden og inhalerer fra. I mellemtiden vil der så kun sive gas ud fra dette dette lille rør. Hvad farligt skulle der dog være ved det?
Tro mig når jeg siger, at gassen kun er farlig for mig, der aktiv vælger det. Du kan derimod være ganske rolig. Du har jo ikke valgt aktivt at indhalere gas så dig sker der ikke noget. Tro mig.
Puha, jeg bliver sku helt svimmel ved at argumentere for sådan noget sludder. Jeg vil følge min egen logik, og gå hen og åbne for vinduet. Ahh.