Hvad er der galt med mig???

Hejsa.
Jeg ved ikke hvad der er galt med mig, men jeg tror ikke jeg kan tage imod kærlighed og alt det der er godt her i livet.
Jeg har tidligere levet i et voldeligt forhold (5 år) hvor jeg daglig har fået tæsk. Senere havde jeg en kæreste som valgte at stikke af til udlandet. Nu har jeg lige mistet jordens sødeste og rareste kæreste. Han gav mig alt, omsorg, kærlighed, gaver tog mig med ud at spise og bare forkælede mig. Problemet var at jeg ikke kunne finde ud af at tage imod det, jeg var/er jo vantil at få et par på kassen. Hvad skal jeg gøre, for jeg vil så gerne kunne tage imod alt det positive og måske få ham igen.

Hej..
Det gør mig ondt, at du har været udsat for alt det.
Det er der ikke nogen der fortjener.
Jeg vil råde dig, at søge professionel hjælp, så du kan få bearbejdet de oplevelser.
Du har mange knuder der skal løsnes op i.
Du kan ikke tage imod, før du får løst de knuder.
Der er ikke noget galt med dig.
Du har ikke selv valg den behandling som du har fået.
Jeg har selv levet i dårlige forhold, hvor det bare var psykisk terror, der blev udført på mig.
Jeg kunne selt ikke fungere i et normalt gensidigt forhold..derefter.
Men ved at jeg fik snakket om tingene..så kom jeg fri at mit mareridt.
Nu lever jeg i et velfungerende og dejligt forhold..
Jeg mangler ingen ting, og er slet ikke bange for det at elsker og blive elsket..
Håber du får ro i sindet
Knus

Hejsa
Tak for dit råd. Jeg er lige startet hos en psykolog, og har også prøvet det før så jeg ved at det nok skal hjælpe, men det er bare så svært.
Håber at jeg snart bliver istand til at elske og blive elsket.
Fatter ikke hvordan nogle mænd kan være så onde, forstår de slet ikke hvor meget de ødelægger. Min x-kæreste har ihvert fald ikke fortrudt noget.
Endnu engang tak for dit svar.
Knus

Hej!! Selv om det måske kan være noget af det sværeste du nogen sinde vil gøre og nogen sinde vil komme til at gøre, så ville han nok bedre kunne forstå det! Hvis du fortalte ham om hvordan du simpelthen ikke havde troen på ægte kærlighed, lige end til du mødte ham, så tror jeg bedre han ville kunne forstå...

Hej m.2281
jeg var været datter af en mor, som også har fået mange tæsk i hende forhold med en mand, jeg er nød til at få af vide om du har fået hjælp af en psykolog eller sådan noget, da det er noget ganske forfærdelig at opleve, og hvis du ikke har det kan det være en af grunden til du ikke kan modtage rigtig kærlighed og omsorg.
Men det ville gså være en stor hjælp hvis du fortalt dig kæreste det på et tidspunkt hvor du føler i kender hinanden godt hvad du har været usat for.
Det er som regl sådan at når du får tæsk og er i det, så er det svært at se at det ikke er ens egen skyld, men at det er manden der har et problem, og man har tildens til at tro på hvis manden siger at det ikke sker igen,og det er ikke lige sådan at komme ud af sådan et forhold, så jeg synes det er rigtig flot du er kommet ud af det, der er mange mennesker som lever rigtig længe i sådan et forhold.
Men jeg synes du skal prøve at få snakket om det, det findes meget hjælpe det kvinder der har været udsat for vold, og jeg synes du skal tage imod det og undersøge hvad der er af hjælpe at hente der hvor du bor.
det skal luige siges at jeg også har arbejde på et krisecenter, så jeg kender en del til det.
håber dig alt mulig held og lykke fremover
knus nanna20

Hejsa nanna20
Tak for dit svar.
Jeg har fortalt min nu tidligere kæreste om det jeg har været igennem. Han blev meget sur over at høre, at min x-kæreste havde været så stort et svin over for mig, men jeg tror ikke han overhoved forstod/forstår at jeg stadig har det meget svært. Jeg begyndte hos en psykolog mens vi var sammen, og var også til psykolog da jeg var i det voldelige forhold. Vold er jo bare en ud af uendelig mange ting som jeg var udsat for. Det er stadig svart for mig at snakke om, da jeg stadig har en følelse af, at det var min egen skyld. Hn fik mig jo til at tro på at jeg ikke fortjente bedre, hvilket jeg stadig har tendens til at tro på. Jeg ved godt at ingen fortjener at få tæsk, men når man i 5år kun har fået af vide at man ikke er andet værd, bliver det bare sådan og det bliver en daglig ting som bare sker. En anden ting jeg ikke kan forstå er, hvordan han har kunnet holde ud at være sammen med mig hver dag, når han gang på gang bankede mig. Han har aldrig nogensinde sagt undskyld eller vist tegn på dårlig samvittighed. Mange har sagt til mig at han må være psykopat, men jeg vil bare ikke være en som har haft et forhold til en psykopat. For at være helt ærlig så har jeg det virkeligt af helved til. Håber bare at jeg snart får det bedre, for det er ikke til at holde ud at leve et liv med så mange ubesvarede spørgsmål og angsten for at blive såret igen. Jeg er så træt af at blive såret så tit som jeg føler jeg gør, så der skal meget snart til at ske et eller andet. Jeg føler at jeg kæmper og kæmper for at få det bedre, men lige lidt hjælper det.
Ved ikke lige hvad jeg mere skal skrive.
Knus m.2281

Tak for dit svar. Jeg har fortalt ham hvad jeg har været igennem, og ja det var utrolig svart, men nødvendig. Han blev meget gal på min x-kæreste, men jeg tror ikke han forstod/forstår hvor svært jeg stadig har det. Jeg har også fortalt mine forældre og min bedste veninde om hvad jeg har været igennem, men det eneste de kan sige er at det er godt at jeg er kommet ud af det.
Knus m.2281

Hej m.2281
Jeg har selv været i et voldeligt forhold i 8 år fra jeg var 19 år og har siden haft 2 længerevarende forhold, hvor begge forlod mig. Jeg er faktisk lige i gang med at bearbejde, at min sidste kæreste forlod mig og går til psykolog nu. Jeg fik meget hjælp ved at læse "Kvinder der elsker for meget" af Robin Norwood (kan lånes på biblioteket).
Selv har jeg levet alt for meget for mine kærester og har måske tabt mig selv hen ad vejen; så for mig har det været en rigtig god idé at finde ud af, hvem jeg selv er og tænke mere på mig selv. Det er det jeg arbejder med lige nu. Hvis man kan lide sig selv og være glad for sig selv, tiltrækker man også den rigtige slags mand for en selv, tror jeg.
Måske kan du lære at hvile mere i dig selv og ikke have så meget brug for en mand ved din side - det gør nok også, at man så ikke bare finder sig i hvad som helst fra andre. Jeg tror også, at når du lærer at værdsætte dig selv mere, vil du også kunne tage imod fra andre mennesker og vide at selvfølgelig fortjener du det bedste.
Jeg håber du finder ud af det...
KH B.

Hejsa
Tak for dit svar. Det er rart at høre at du har fået det bedre. Jeg har tidlige gået til psykolog i 2 år, men det var imens jeg var i det voldelige forhold, så han gjorde alt for jeg ikke skulle få det bedre. Nu går jeg igen til psykolog, for jeg vil så gerne lære at give kærlighed og ikke være bange for at blive elsket, da det for mig altid ender i sorg. Det er ihvert fald hvad mit hoved siger. Jeg er inden for de sidste to dage røget meget langt ned, da alt det min x-kæreste gjorde mod mig er kommet op i mig igen. Det er svært både at håndtere sorgen over lige at have mistet en rigtig sød kæreste og så samtidig være gal og fustreret over alt det x-kæresten gjorde. Jeg snakkede igår med en dame fra foreningen for psykisk volds ofre, og det var kanon. Hun var rigtig sød at snakke med og hun fik mig til at se det positivi i mit liv. Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se at jeg er kommet over det værste, men der er stadig meget og jeg føler at jeg næsten ikke kan klare det mere. Det virker så uoverskueligt. Håber bare at jeg snart får det bedre, for det trænger jeg virkelig til.
Knus m.2281

Hej m.2281
Har selv kommet sammen med en kæreste som har været udsat for lidt af hvert.
I starten troede jeg, at jeg have gjort hende ked af det på een eller anden måde.
Det var først da hun fortalte mig,hvad hun have været udsat for, at jeg delvis forstå, hvorfor hun reagerer´, som hun gjorde i visse situationer.
Så mit råd, til dig er, fortæl det, og tal med din mand/fyr om det. Forklar ham, at du ikke er kommet dig over det endnu, og at du elsker ham, men ikke altid kan modtage hans kærlighed, og give tilbage.
Vi er trods alt nogle mænd, som ville kunne forstå
det, eller "måske" retter sagt (delvis forstå det),
er ret så svært at sætte sig i din situation, når man ikke selv har været udsat for tilsvarende.
Til alle, som læser indlægende her:
Såfremt du/I bliver udsæt for en voldlig partner, så drop ham hende med det samme.
Det er ikke ok, at slå sin kvinde, og det samme gælder for kvinder, det er ikke ok, at slå på jeres fyr/mand. Det samme gør sig gældende med
psykisk vold/tortur.
Ved ikke om dette kan bruges.
kbh.singlefyr
Ps: at hun er x-kæreste nu, har ikke noget at gører med ovenstående. Der er andre grunde, som gør for ondt, at komme ind på.