Diskrimination og politiker ansvar
For det første, skal alle personaleproblemer i virksomer løses gennem retssager?
Jeg forstår, at man ønsker, at signalere til omverden: "Her tolererer vi ikke diskrimination"
Fint nok. Men hvad nu hvis folk synes, at man er gået over gevind, og der laves en lille offentlig moddemonstration. Dette kunne jo fortolkes af nogen, som om at befolkningen ligefrem går ind for diskrimination, og hvor står vi så?
http://www.jp.dk/erhverv/artikel:aid=3608506/
Selvfølgelig lidt længere tids mobning, kunne da føre til fyring, men hvad med samtale eller undskyldning eller rokering af medarbejdere.
Jeg er ikke engang sikker på, at fyring af medarbejderen fra Alm. Brand, en tidligere White Pride medlem var en fornuftig beslutning. Hvis man altså vil forhindre diskrimination i længden.
Dertil er et tørklæde måske et symbol på, at man støtter islamisme på samme måde, som folk der går med hagekors, i et eller andet omfang støtter racisme. Så hvis vi skal tolerere den ene, så må vi nødvændigvis også tolerere den anden. Men det hele afhænger af, om nogen føler sig intimideret. Jeg kan for såvidt arbejde i omgivelser, der minder om et omvandrene karneval med både nazisymboler og tørklæder, men det er ikke sikkert, at andre kan dette.
Det er tydeligt, at vores politikere ønsker, at signalere til omverden måske især udlandet, at der i landet er forskellig holdninger til Muhammed sagen. Man ønsker måske også at vise, at der er nogen, der taler mindretallets sag. Fint nok, men detsto hårdere retoriken er for at tilfredsstille udlandet, detsto støre er risikoen for at polarisere borgernes omgang med hinanden her i landet. Da politikerne står som eksponent for de enkelte borgere.
Vi har nu åbenbart ældre, som afviser mørkglødede hjemmehjælpere ud fra den betragtning, at de er en slags landforrædere, mennesker som de altså tidligere godt kunne acceptere.
Jeg kan forstå, at der i oppositonen er mennesker, der mener, at man gavner mindretal ved at give en hård bandbulle i stedet for at komme med konstruktive forslag. Der er sikkert nogen, der tænker, "Ih hvor er det godt, at han eller hun fik nogle verbale tæsk" uden at tænke på, om den sag han/hun forsvarer er god eller ej. Man vil vinde, mere end man vil løse problemer.
Hvis oppositionen bruger alt deres tid på bare at kritisere regeringen, så vinder de slet ikke.
Helle T. Schmidt kom med et forslag om, at hente unge fra udviklingslandene til Danmark, så de kunne få en uddannelse her. Et dårligt gennemtænkt forslag synes jeg, men det var et forslag, og det er den vej, vi skal.
Jeg forstår, at man ønsker, at signalere til omverden: "Her tolererer vi ikke diskrimination"
Fint nok. Men hvad nu hvis folk synes, at man er gået over gevind, og der laves en lille offentlig moddemonstration. Dette kunne jo fortolkes af nogen, som om at befolkningen ligefrem går ind for diskrimination, og hvor står vi så?
http://www.jp.dk/erhverv/artikel:aid=3608506/
Selvfølgelig lidt længere tids mobning, kunne da føre til fyring, men hvad med samtale eller undskyldning eller rokering af medarbejdere.
Jeg er ikke engang sikker på, at fyring af medarbejderen fra Alm. Brand, en tidligere White Pride medlem var en fornuftig beslutning. Hvis man altså vil forhindre diskrimination i længden.
Dertil er et tørklæde måske et symbol på, at man støtter islamisme på samme måde, som folk der går med hagekors, i et eller andet omfang støtter racisme. Så hvis vi skal tolerere den ene, så må vi nødvændigvis også tolerere den anden. Men det hele afhænger af, om nogen føler sig intimideret. Jeg kan for såvidt arbejde i omgivelser, der minder om et omvandrene karneval med både nazisymboler og tørklæder, men det er ikke sikkert, at andre kan dette.
Det er tydeligt, at vores politikere ønsker, at signalere til omverden måske især udlandet, at der i landet er forskellig holdninger til Muhammed sagen. Man ønsker måske også at vise, at der er nogen, der taler mindretallets sag. Fint nok, men detsto hårdere retoriken er for at tilfredsstille udlandet, detsto støre er risikoen for at polarisere borgernes omgang med hinanden her i landet. Da politikerne står som eksponent for de enkelte borgere.
Vi har nu åbenbart ældre, som afviser mørkglødede hjemmehjælpere ud fra den betragtning, at de er en slags landforrædere, mennesker som de altså tidligere godt kunne acceptere.
Jeg kan forstå, at der i oppositonen er mennesker, der mener, at man gavner mindretal ved at give en hård bandbulle i stedet for at komme med konstruktive forslag. Der er sikkert nogen, der tænker, "Ih hvor er det godt, at han eller hun fik nogle verbale tæsk" uden at tænke på, om den sag han/hun forsvarer er god eller ej. Man vil vinde, mere end man vil løse problemer.
Hvis oppositionen bruger alt deres tid på bare at kritisere regeringen, så vinder de slet ikke.
Helle T. Schmidt kom med et forslag om, at hente unge fra udviklingslandene til Danmark, så de kunne få en uddannelse her. Et dårligt gennemtænkt forslag synes jeg, men det var et forslag, og det er den vej, vi skal.