ER vi mænd nogle

bortforklarende egoister. Spørgsmålet stiller jeg som mand, en mand der pludselig indser hvor ofte jeg har brugt alle mulige forklaringer for at enten at undgå noget eller for at opnå noget i forhold til min kæreste.I dag havde jeg for eksempel en halv aftale - ikke noget afgørende vigtigt - mere noget i retning af noget mere dagligdags og endda mest til glæde for mig. Alligevel finder jeg på en bortforklaring for at indgå at skulle ud i regnvejret og forelade min gode sofa. I den anden ende står min kæreste så og skal via sms beskeder tilpasse sig mine luner og selv om det "kun" drejede sig om at mødes efter en indkøbstur så kom jeg pludselig til at tænke på hvor irriterende det egentlig må være aldrig helt at kunne regne med om en aftale nu også holdser. Ja...hvad siger i så. Er det typisk for os mænd? Hvordan tager I kvinder det når vi "brænder" jer af selvom det er i den mildere ende af skalaen. Hvad er rimeligt og hvad er ikke rimeligt medf hensyn til at lave aftaler om i sidste sekund.

Hejsa
I vores verden er en aftale absolut en aftale. Den bliver aldrig lavet om, for så er man jo netop ikke til at regne med.
Det bør man jo også lære sine børn, at stå ved de aftaler man nu engang laver her i livet.
Så det er altså ikke alle mænd der er som dig, min er til at regne med altid, også selvom jeg har haft ham i 25 år.(og det elsker jeg ham for)

Venlig hilsen en der er gift med en militærmand

Hejsa Soundside
Du er måske ikke verdensmester i kæreste-tække, men du er da hudløs ærlig - overfor os.
Jeg tror at det får en kedelig konsekvens på sigt - for dig. Og det er at din kæreste nok ikke vil vise dig den helt store "goodwill"? Og det må du jo med din indsigt så acceptere som fair nok?
Jeg tvivler på at mænd, så ærlige som vi to, ikke vil kunne nikke genkendende til den beskrivelse du giver her.
Venligst Dominic

Det skulle hedde: Jeg tror at alle mænd som er så ærlige som vi to, vil kunne nikke genkendende til din beskrivelse - ihvertfald devist.
Dominic

Jeg brænder sgu ikke min kæreste af hvis jeg har lavet en aftale med hende, uanset om det er regnvejr, snevejr eller stormvejr. Måske du skulle tage at se på dig selv.

Nu da du er godt igang med at indse og erkende...kan jeg altså ikke dy mig...men spørger lige: Hvornår er det så lige at du begynder at gøre noget ved det´...???????
(PS: det var sødt ment)

bruge en staveplade...:-)...(til Dom)ja man skal nogen gange passe på at indsigten ikke skygger for udsigten.*S*...men tak for kommentarer i øvrigt. Jeg har ikke rigtigt set på det på denne måde før...må jeg jo være ærlig og indrømme...har egentlig syntes at det var ok at lave en aftale om, hvis ike den var "vigtig"...men jeg har på den anden side jo ikke oplevet det selv...og jeg kan pludselig se hvor irriterende det må være....og jeg er ganske klar over hvilke konsekvenser det kan have...jeg er åbenbart bare ualmindeligt langsomt opfattende hvad visse ting angår....

I min verden er en aftale en aftale. Det er en del af det at være en mand at man overholder aftaler. det er et æresspørgsmål.
så hvad dig angår - ja du virker ret egoistisk med den holdning. Håber at du for din egen skyld ændrer noget ved det.
venligst
kapanui

...vedkommende afhænger det helt af, hvilken aftale det drejer sig om. Min mand skal da for alt i verden ikke holde en aftale bare for at holde den. Han skal da ubetinget have lyst til det. Hvis vi f.eks. har en middagsaftale vil jeg da helst have at han har lyst til at spise den med mig og så skal han da ikke sidde sammen med mig, hvis han allerhelst ville have aflyst. Jeg kan da godt se, hvis middagsaftalen gang på gang fra hans side bliver aflyst - ja så vil jeg da undre mig og spørge ham til grunden. Men hvad der for mig og ham er vigtige aftaler ser vi vidt forskelligt på. Vi har "plads" til at det er legalt at aflyse en aftale, også selvom det er til fordel for at ligge på sofaen. Hvis festen shoppingturen svigerforældrene ikke er noget der trækker ham op af sofaen eller væk fra andre aftaler, som han synes bedre om, så skal jeg ikke med vold og magt få ham til at overholde aftalen, fordi jeg skal have dækket et behov, som han ikke har. Jeg kan sagtens tage afsted selv og når han bryder en aftale så føler jeg mig ikke brændt af, fordi jeg ved at når han så overholder en aftale har han virkelig lyst - både til de hele og halve aftaler..
P.s. Det skal lige siges, at vi faktisk har en aftale, som ikke kan brydes og det er at der aflyses ikke aftaler i sidste minut, "medmindre huset brænder." :)
Mvh. fra en kvinde

...slemme. Her i huset og faktisk i alle mine tidligere forhold var det kvinderne der ikke holdt aftaler, eller havde et MEGET flexibelt forhold til dem.
Og yes - jeg er pendant når det kommer til aftaler. Synes det er respektløst ikke at overholde dem ............ min tid er for dyrebar til at vente på folk der ikke kommer!
Så når det er mig der starter ægteskabelige skænderier her, er det helt sikkert det der er temaet ;-))
1-2-3

Han skal da holde sine aftaler - netop fordi han selv har været med til at aftale det.
Ellers burde han have sagt fra, så aftalen slet ikke kom i stand.
For mig har det noget med troværdighed at gøre, og stå ved sit ord osv.
Hvis man senere ikke har lyst til at overholde en indgået aftale - bare ærgerligt - skulle man have tænkt på noget før!
Venligst
kapanui

Jeg vil i princippet give dig ret, hvis det er fordi han ikke kan sige fra overfor en aftale, indgår den for så med fuldt overlæg at bryde den. Men personligt tager jeg meget løst på såkaldte aftaler. Jeg kan da godt se at aftaler som at det er mig der har bil idag eller har vi en aftale om at du henter mig etc. Det ville selvfølgelig være ret irriterende, hvis de gang på gang blev brudt. Men en aftale jeg indgik for herrens tid siden er ikke nødvendigvis optimal når dagen for aftalen oprinder.
Mvh. fra en kvinde

Der er mange mænd, der ikke er sådan. Jeg tror også det har noget med ens opdragelse hjemmefra at gøre; hvis man altid har lært, kun at tænke på sig selv, så vil man fortsætte med det gennem livet. Det er selvfølgelig trist.
Og du spørger, hvordan det føles at blive brændt af: du kan vel prøve at sætte dig selv ind i stedet...hvordan ville du have det??