Er vi uvenner?

Sidder på min fridag og tænker på kæresten. I aftes havde vi et lille skænderi, eller hvad det nu var. Vi var ude og gå aftentur med hunden og snakkede egentlig ikke om noget. Jeg prøvede så at få hans opmærksomhed og talte sødt til han. Han bed mig af, og sagde at han ikke kunne lide at jeg talte "baby-sprog" til ham. Så blev jeg såret, sagde rend mig og skyndte mig småløbende hjem. Resten af aftenen sagde vi ikke et ord til hinanden, men faldt bare i søvn. I morges tog han så på arbejde uden at sige farvel.
Jeg sidder nu og ønsker jeg havde gjort noget i aftes, hader at være uvenner, men hvorfor er det mig? Han er f.. så konfliktsky at han sikkert kommer hjem i dag, som om intet er sket...

hvor længe I har kendt hinanden?
Og - ja - ganske rigtigt, der altid uspændende at være uvenner. Men oftest meget klogt at vente med at tage en "snak", idet sindene helst skulle være gået lidt af kog inden, således at debatten bliver givende og stilfærdig.
Tænker på dig - giver dig mine bedste ønsker for en herlig aften.
Knuz fra Silja

aldrig skilles som uvenner.mig og min kone har den aftale at vi ALDRIG skilles som uvenner,men altid får talt ud om tingene,for tænk hvis der skete en af os noget fatalt,man ville aldrig kunne tilgive sig selv.få talt med ud med din mand om jeres måde at få løst det problem,for man må ikke skilles på denne måde.

Selv hader jeg babysprog. Grunden til hans skarpe svar er, at han er utilfreds med noget andet.
Du bliver nok nød til at gå ham på klingen. Held og lykke, og god bedring med forholdet.