Et brev til A
Hej,
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive eller hvorfor. Og jeg ved ikke om jeg lyder sindsyg.
Du har været nede i super markedet i bussen og ved stoppested. ?
Er det dig eller det bare en der ligner på en brik?
Og hvis det virkelige er dig hvorfor taler du ikke? hvorfor kigger du bare?
Og endda på en måde, der får mig til at blive bange?
Du fortalte mig engang at dine indsigter var gode, at du var en respektfuld mand.
Men jeg synes ikke du opfører dig resepktfuld.
Jeg følte mig tryg ved dig. Jeg kunne lide dig. Jeg syntes du var sød.
Men nu er jeg bange, jeg føler mig utryg ved dig.
Jeg bliver virkelig utryg hver gang jeg ser dig/en der ligner dig
for hvorfor gøre det? du svarer aldrig på hvad du vil
Hvis dine hensigter er gode, så hvrfor ikke bare snakke til mig?
hvorfor ikke ringe med dit rigtige navn?
du ringede engang og lagde som om du var en der ringede forkert?
Men hvor mange der kan vores dialekt ville ringe og tale til mig med den?
jeg ved det var dig, pga din dialekt.
hvorfor gjorde du det?
hvorfor sagde du ikke at det var dig?
En kvinde i kvickly lignede din mor på en brik..
men hendes nationalitet var ikke det samme som din
jeg kender nogen der kender dig, og alt hvad de fortæller om dig og din familie
stemmer ikke overens med hvad du fortalte mig
Jeg har undgået dig måske på en uhøflig måde,
det beklager jeg.
har aldrig haft til hensigt at være etisk forkert. så undskyld hvis jeg har opført mig forkert.
jeg har altid været klog, men der hvor jeg mødte dig skete der noget i min skolegang som sættede stort spørgesmål tegn om hvor klog jeg egentlig er.
Jeg klarede mig dårligt og skammede mig over det og undgik derfor både dig og enhver andre
det forklarer min kontinuerlige løbe væk fra dig + andre ting jeg ikke gide skrive her bl.a. er jeg taget mega meget på, jeg har dårlig selvtillid pga det og jeg skammer mig ret så tit over alt det fedt jeg bærer på
og ikke nok med det er jeg syg, en sygdom der ikke er farlig men som påvirker mig. -Men det rager dig ikke!
Jeg prvøer her bare at forklarer hvorfor jeg har løbet væk fra dig hele tiden
Men hvad med dig?
hvorfor opfører du dig som du gøre?
hvis dine hensigter er virkeleige så gode som du siger, hvrofr har du så ikke ringet til min mor og spurgt om lov til at lære mig?
hvorfor har din mor/søster ikke?
men hvorfor kommer du og skriver du uden egentlige at sige hvad du vil?
er det fordi du føler dig så usikker som jeg føler mig?
men hvorfor mon? du ser sød ud
du har store øjne
er det fordi du ikke er meget høj?
hvem siger at en mand skal være høj for at se sød ud?
og du var sød, lige indtil du begyndte at blive lidt for farlig
Du skriver også og selvom jeg spørge så svarer du aldrig på spørgesmålet hvad du vil.
Jeg kunne godt se dig manden i mit liv
jeg kunne godt se i dig faren til mine børn
jeg har altid været klar og tydelig med dig
jeg har fra starten fra givet det indtryg at jeg er ikke interesseret i noget for sjov
og at jeg er seriøs---
Men 2 ting vil hindrer mig i at sige ja til dig
1. du er ryger. Jeg har allergi overfor rygning og jeg kan ikke tåle det
og jeg prøvede at overtale mig selv til at vænne mig til det men kan ikke
alene tanken giver mig kvalme
2. du er hele tiden her og der og du popper op i mærkelige steder og tidspunkter, det får mig til at tænke på hvor meget fri tid du egentlig har og burde du ikke bruge din sammen med din familie i stedet for at skrive hele tiden
det bliver desværre ikke dig. og ikke andre. ikke lige pt i hvert fald.
Jeg er tilbage til den gamle mig.. så nu er det skolen jeg tænker på
kun skole al det andet har jeg ikke tid til.
jeg kan af og til fristes til tanken til at lave noget andet end skolen men hvis jeg skal se sandheden kommer jeg nok aldrig til at få tid til andet.. medmindre det bliver på bekostning af den anden part og det tror jeg ikke jeg kan finde mig
så med dette total ærlige brev håber jeg at du vil opføre dig mindre farlig
så jeg kan får et tryg tilværelse igen.
Jeg vil ikke logge på sol
så du skal ikke svarer mig her
jeg vil ikke besøge sol igen
og jeg vil være ligeglad med dig når du kommer og når du skriver
vil du har noget kan ringe hjem
men i og med at dine hensigter er tydelige og det ren tid spild
og i og med at jeg ikke har ordentlig tid så synes jeg vi skal sige farvel på en ordentlige måde
Ha det godt
og hils din familie, hvis du vil fortælle dem om det her
og hils dem ikke hvis du beholder det for dig selv
og være venlig at opføre dig som voksen
MVH
B N
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive eller hvorfor. Og jeg ved ikke om jeg lyder sindsyg.
Du har været nede i super markedet i bussen og ved stoppested. ?
Er det dig eller det bare en der ligner på en brik?
Og hvis det virkelige er dig hvorfor taler du ikke? hvorfor kigger du bare?
Og endda på en måde, der får mig til at blive bange?
Du fortalte mig engang at dine indsigter var gode, at du var en respektfuld mand.
Men jeg synes ikke du opfører dig resepktfuld.
Jeg følte mig tryg ved dig. Jeg kunne lide dig. Jeg syntes du var sød.
Men nu er jeg bange, jeg føler mig utryg ved dig.
Jeg bliver virkelig utryg hver gang jeg ser dig/en der ligner dig
for hvorfor gøre det? du svarer aldrig på hvad du vil
Hvis dine hensigter er gode, så hvrfor ikke bare snakke til mig?
hvorfor ikke ringe med dit rigtige navn?
du ringede engang og lagde som om du var en der ringede forkert?
Men hvor mange der kan vores dialekt ville ringe og tale til mig med den?
jeg ved det var dig, pga din dialekt.
hvorfor gjorde du det?
hvorfor sagde du ikke at det var dig?
En kvinde i kvickly lignede din mor på en brik..
men hendes nationalitet var ikke det samme som din
jeg kender nogen der kender dig, og alt hvad de fortæller om dig og din familie
stemmer ikke overens med hvad du fortalte mig
Jeg har undgået dig måske på en uhøflig måde,
det beklager jeg.
har aldrig haft til hensigt at være etisk forkert. så undskyld hvis jeg har opført mig forkert.
jeg har altid været klog, men der hvor jeg mødte dig skete der noget i min skolegang som sættede stort spørgesmål tegn om hvor klog jeg egentlig er.
Jeg klarede mig dårligt og skammede mig over det og undgik derfor både dig og enhver andre
det forklarer min kontinuerlige løbe væk fra dig + andre ting jeg ikke gide skrive her bl.a. er jeg taget mega meget på, jeg har dårlig selvtillid pga det og jeg skammer mig ret så tit over alt det fedt jeg bærer på
og ikke nok med det er jeg syg, en sygdom der ikke er farlig men som påvirker mig. -Men det rager dig ikke!
Jeg prvøer her bare at forklarer hvorfor jeg har løbet væk fra dig hele tiden
Men hvad med dig?
hvorfor opfører du dig som du gøre?
hvis dine hensigter er virkeleige så gode som du siger, hvrofr har du så ikke ringet til min mor og spurgt om lov til at lære mig?
hvorfor har din mor/søster ikke?
men hvorfor kommer du og skriver du uden egentlige at sige hvad du vil?
er det fordi du føler dig så usikker som jeg føler mig?
men hvorfor mon? du ser sød ud
du har store øjne
er det fordi du ikke er meget høj?
hvem siger at en mand skal være høj for at se sød ud?
og du var sød, lige indtil du begyndte at blive lidt for farlig
Du skriver også og selvom jeg spørge så svarer du aldrig på spørgesmålet hvad du vil.
Jeg kunne godt se dig manden i mit liv
jeg kunne godt se i dig faren til mine børn
jeg har altid været klar og tydelig med dig
jeg har fra starten fra givet det indtryg at jeg er ikke interesseret i noget for sjov
og at jeg er seriøs---
Men 2 ting vil hindrer mig i at sige ja til dig
1. du er ryger. Jeg har allergi overfor rygning og jeg kan ikke tåle det
og jeg prøvede at overtale mig selv til at vænne mig til det men kan ikke
alene tanken giver mig kvalme
2. du er hele tiden her og der og du popper op i mærkelige steder og tidspunkter, det får mig til at tænke på hvor meget fri tid du egentlig har og burde du ikke bruge din sammen med din familie i stedet for at skrive hele tiden
det bliver desværre ikke dig. og ikke andre. ikke lige pt i hvert fald.
Jeg er tilbage til den gamle mig.. så nu er det skolen jeg tænker på
kun skole al det andet har jeg ikke tid til.
jeg kan af og til fristes til tanken til at lave noget andet end skolen men hvis jeg skal se sandheden kommer jeg nok aldrig til at få tid til andet.. medmindre det bliver på bekostning af den anden part og det tror jeg ikke jeg kan finde mig
så med dette total ærlige brev håber jeg at du vil opføre dig mindre farlig
så jeg kan får et tryg tilværelse igen.
Jeg vil ikke logge på sol
så du skal ikke svarer mig her
jeg vil ikke besøge sol igen
og jeg vil være ligeglad med dig når du kommer og når du skriver
vil du har noget kan ringe hjem
men i og med at dine hensigter er tydelige og det ren tid spild
og i og med at jeg ikke har ordentlig tid så synes jeg vi skal sige farvel på en ordentlige måde
Ha det godt
og hils din familie, hvis du vil fortælle dem om det her
og hils dem ikke hvis du beholder det for dig selv
og være venlig at opføre dig som voksen
MVH
B N